[ hpholm.dk | oversigt / sitemap ]
I anledning af min hjemmesides
27 års jubilæum den 10. maj 2024 bliver siderne
opdateret for at virke bedre i Reader Mode og med
talesyntese.
Der bliver sat <time datetime>
maskin-læsbare tidspunkter på de
gamle undersider efterhånden som de bliver opdateret, og kampen imod billeder i
lav opløsning fortsætter.
3. februar 2024:
Der er lavet en side ud fra fotokopier med
slægtsforskning og historier fra Mikkelstrup og
Ølst oprindelig skrevet af Olaf Hansen og Johannes Jørgensen i 1980'erne.
Anetavlerne for min farmor og
farfar er lavet fra bunden og gemt
som et par temmelig brede PDF'er, der alligevel er mere tydelige og har
mindre filstørrelse end de originale fotokopier.
15. januar 2024:
Der er tilføjet en side med billeder fra min
farmors 3 fotoalbum efter mange timer med scanner og billedbehandling
imens der var snestorm, og opdateret lidt rundt omkring.
18. januar 2021:
Der bliver fjernet døde link på siderne, og lavet billeder i bedre kvalitet.
Layoutet på siderne holdes simpelt så det virker uanset browser og hardware.
Der bliver ændret og tilføjet billeder og videoer i multimedie afdelingen.
Det er en proces der kommer til at vare et stykke tid!
hpholm.dk kan nu tilgås med https (krypteret) forbindelse, men almindelig
ukrypteret http virker stadigvæk - og bliver ved med det, så længe jeg har
indflydelse på det.
Gamle telefoner og computere har ikke altid de certifikater der er
nødvendige, og kan ikke forbinde til websteder hvor https kræves.
18. november 2019:
Hjemmesiden skal flyttes fra Surftown til Unoeuros servere. Det giver lidt tumult
og jeg har besluttet at nedlægge Coppermine galleriet ved samme lejlighed.
14. april 2017:
De fleste af siderne er strikket om så hpholm.dk skulle virke bedre på både
små og store skærme. HTML5 og
Responsive Web Design er åbenbart vejen frem.
Der er lavet nye billed-gallerier i JavaScript og det er meningen at alting i Coppermine galleriet skal derover.
16. juni 2013:
Der er kommet ny hest i stalden. En fiks lille Honda, der har fået
sin egen side på webstedet.
11. februar 2011:
Coppermine galleriet er opdateret til
version 1.5.12 - nogle af tingene er ikke helt som de plejer at være, og der
bør laves typografiark til mobiler.
Absolutte skriftstørrelser er noget skrammel.
Den danske oversættelse i Coppermine 1.5 er ikke optimal.
Der er rettet i typografiarket for at gøre siderne mere mobil-venlige på små skærme.
2. februar 2010:
hpholm.dk er flyttet til Surftown og der kan
forventes lidt roderi indtil alting er på plads. Indtil videre er Galleriet
ude af drift, og kommer måske ikke op igen.
14. marts 2009:
Gæstebogen hos Tele2-Get2Net er lukket. Det er efterhånden også længe siden
jeg var kunde i den butik. Kawasakien er ude at køre
igen, og kun med en ugens forsinkelse i år. Der er rettet og præciseret lidt
på IBM L40SX siden. Stylesheet er skiftet tilbage til
fuldt variabel bredde, og så må dem med meget høj opløsning på skærmen selv
finde ud af at browse i et passende lille vindue! KompoZer kan ikke
vedligeholde links mellem sider, og den føles kluntet sammenlignet med FrontPage
1. juni 2008:
Flere af siderne bliver enten nedlagt eller flettet sammen, for at gøre alting
lidt mere overskueligt. Det kommer til at tage et stykke tid!
22. april 2007:
Der er kommet nye billeder i galleriet
fra Åbent Hus hos Rydberg's MC 21-22 april 2007. Der var prøvekørsel af
nye motorcykler, duel på rullefelt, kaffe + Gammel Dansk, og pølsevogn som det
hører sig til. Min Kawasaki Zephyr blev målt til 64 hestekræfter, og det er
7 heste mindre end for 130.000 kilometer siden. Eftersom der forsvinder 1 hest
om året, så vil den være temmelig død om cirka 60 år!
9. juli 2006:
Cd og dvd siden er opdateret med Verbatim dvd diske.
Der er tilføjet en side i billedgalleriet fra
Touring klubbens jubilæums
kaffemøde på Karoline cafeteriet i Middelfart.
14. august 2005:
Billedgalleriet er blevet officielt, og der
tilføjet en stribe billeder fra en
tur til Holland, Belgien og
Luxembourg i 2002. Galleriet vil blive opdateret med både nye og gamle
billeder med uregelmæssige mellemrum fremover.
4. april 2005:
Kawasakien kom ud at køre med næsten 3 ugers (og 1.000
km!) forsinkelse, og kilometer-tælleren på forsiden vil blive opdateret med
ujævne mellemrum som sædvanlig.
5. marts 2005:
Motorcyklen er ikke kommet ud at køre 1. marts, for første gang i 15 år. Man
er nok blevet lidt pylret med alderen, og bryder sig ikke så meget om at skøjte
rundt i sne og is på 2 hjul.
Siden om den gamle bærbare IBM L40SX computer er blevet opdateret med download af referencediskette og grafisk demo direkte fra hpholm.dk eftersom IBM har fjernet filerne fra deres FTP-sted uden at fortælle mig det.
12. oktober 2004:
Kawasakien har kørt flere kilometer i løbet af sommeren, og har brændt hul i
et mellemrør på udstødningen. Det er repareret foreløbigt med en Gun Gum bandage,
indtil jeg får sparet 3.500 kroner + moms sammen. Der er lavet en side om
CD og DVD brænding med måleresultater fra Plextools
på forskellige skiver.
5. juli 2004:
Der er tilføjet en side med
billeder fra indvielsen
af Vorup Enge vådområdet.
8. juni 2004:
Der er tilføjet en side med
billeder af veterantog
fra 23. maj 2004 i Randers.
6. maj 2004:
Kawasakien er kommet godt i gang igen, og kilometertælleren
på startsiden bliver opdateret med ujævne mellemrum resten af sommeren, lige
som den plejer.
24. februar 2004:
Der er tilføjet en side med billeder fra
vinterferie i Sverige og
startsiden med billeder er opdateret med billeder
fra sidste år. Gæstebogen og kontaktformularen er flyttet til
Get2Nets servere.
15. januar 2004:
Husmoderens Haandbog er blevet rettet for defekt
HTML (igen!) og der er tilføjet versioner i ren tekst, samt Adobe PDF og Palm
PDB formater til download.
12. november 2003:
Siden om Kawasaki Zephyr er opdateret efter de første
105.000 km på den, så oplysningerne er mest muligt korrekte. Resten af siderne
skal bladres igennem i løbet af vinteren, og bliver opdateret efter behov.
31. august 2003:
Der er ryddet lidt op, og DOCTYPE er skiftet til xhtml 1.0 strict på de sider
der er opdateret. Gæstebogen er flyttet til Jans server. Der bliver
muligvis rettet lidt i scriptet senere, men det kører. Forsiden er
rettet tilbage til en tabel for at den skal se nogenlunde ens ud i flest mulige
browsere.
24. august 2003:
Der er tilføjet en side med 24 billeder fra Broombassernes
10 års jubilæums Power Meet i
galleriet. Vinderen blev den samme blå Yamaha R1 med turbolader som sidste år,
bare med næsten 50 HK mere denne gang, så rekorden nu er 272 HK.
11. august 2003:
Kawasakien har rundet de første 100.000 km siden jeg
købte den i november måned 1998. Det blev fejret med en tur igennem de sjove
sving ved Skanderborg på vej mod Hammel.
29. juli 2003:
Jeg har købt hpholm.dk og hjemmesiden er ved at blive flyttet til Jans server.
Der mangler en del oprydning i HTML-koderne, så siderne bliver lavet XHTML 1.1
kompatible ved samme lejlighed.
19. maj 2003:
Mine billeder er opdateret. Nogle af de gamle
er fjernet for at give plads til billeder fra Rydberg's åbent hus og fra
Road Racing Festival på Jyllandsringen.
25. marts 2003:
Kawasakien kører igen efter vinterpausen.
29. december 2002:
Julefrokosterne har været lidt hårde, og Kawasakien
er ikke blevet hentet til vinteropbevaring endnu. Det blev til cirka 23.000
kilometer i år, og den trænger til ny kæde og tandhjul og to nye dæk inden foråret.
8. oktober 2002:
Kilometertælleren på forsiden er justeret. Ellers er der ikke sket noget nyt.
Det er meningen at der skal laves en ny serie billeder i løbet af efteråret
eller vinteren.
10. juni 2002:
Samlingen af billeder fra gamle dage er blevet
opdateret med en afdeling for klistermærker og stofmærker, og der er lagt nogle
billeder i 1024x768 pixels på serveren.
9. juni 2002:
Der er scannet de sidste numre til siderne med vitser
fra ugens rapport 1972. Desværre er samlingen ikke komplet, så der kommer
lidt mellemrum i rækken.
23. marts 2002:
Kawasakien kører igen, og kilometertælleren vil som sædvanligt blive opdateret
med ujævne mellemrum i løbet af sommeren. Der skal laves en større opdatering
af Kawasaki Zephyr siden med de sidste par års erfaringer
engang ved lejlighed. Der er tilføjet en besøgstæller på forsiden,
mest for at udfylde det tomme hjørne hvor der plejede at være en søge-boks,
og rettet et par andre småfejl på siderne.
17. marts 2002:
Min hjemmeside er ved at blive flyttet til Get2Net. Der kan være enkelte fejl
rundt på siderne, men forhåbentlig ikke alt for mange store 'bøffer'.
Der er ingen søge-cgi hos Get2Net, så forsiden ser lidt anderledes ud. Til gengæld
er der mulighed for at lave en gæstebog, som er en af de ting jeg skal have
kigget på senere.
10. maj 2001:
Jeg er blevet færdig med at scanne fotokopierne af manualen
til min gamle, bærbare IBM PS/2 L40 SX computer og den har
fået sin egen side på nettet
i dagens anledning. Siden er lavet på engelsk, da der har
været et par forespørgsler fra USA gennem tiden.
11. marts 2001:
Det blev jul og det blev forår, inden jeg fik taget mig
sammen til at opdatere (de fleste af) de links der ikke virker
mere, og skrive nogle af teksterne om. - Der er samtidig tilføjet
3 sider til afdelingen med vitser fra ugens
rapport, så der nu er materiale fra de første
29 numre fra 1972. Jeg fandt også historien om dengang
Max lejede en helikopter og fløj rundt som børstenbinder
mellem Randers og Mariager, til dyb undren for den lokale befolkning.
Der er ikke links til min e-mail adresse i bunden af siderne
mere. Det er erstattet af en kontakt-side
med et Form2Mail script på serveren i stedet for.
6. december 2000:
Jeg arbejder med opdatering af alle siderne, for at finde links
der ikke virker mere og for at de forskellige tekster afspejler
virkeligheden så godt som muligt. Det burde være på
plads alt sammen inden jul.
7. juni 2000:
Siden om motorcyklers køremekanik,
er udvidet, så den nu også omfatter affjedring og
bremser. Hele historien fylder cirka 10 A4 ark ved udskrivning.
20. maj 2000:
Tilføjet en side om netikette
i nyhedsgrupper. Noget af det kan også bruges i email.
Sakset et kapitel fra en gammel motorcykel håndbog, udgivet
på Politikens forlag i 1956 - det handler om motorcyklers
køremekanik, centrifugal
kræfter og styring. Tørt stof, men der er billeder
også!
9. marts 2000:
Kawasakien kører igen efter vinterpausen,
men bortset fra det sker der ikke så meget. Jeg bakser rundt
med Microsoft Office og håber at kunne bestå prøven
til PC-kørekort i den nærmeste fremtid. Jeg er overhovedet
ikke imponeret af Microsofts form for HTML, så mine sider
på nettet bliver fortsat lavet i hånden, eller i Adobe
PageMill.
9. februar 2000:
Der er tilføjet et par nye sider på Vitser
siderne. - De dækker nu ialt det første halve
år af ugens rapport fra 1972. Der er stadig blade fra et
halvt år tilbage at scanne og lave OCR på...
20. december 1999:
Kilometertælleren på forsiden er opdateret for sidste
gang i år. Kawasaki'en overvintrer
hos min lillebror indtil det bliver forår igen.
Forskellige mindre rettelser på de andre sider, men ikke
noget vildt i denne omgang.
27. september 1999:
Endnu flere sider med vitser fra ugens rapport.
Startsiden begyndte at blive for tung med de mange små billeder
af forsiderne, så den blev lavet om til noget mere almindeligt,
med en lille historie om Max Randrup i stedet for.
Der er rettet lidt småfejl rundt omkring, og oversigten
skulle være komplet igen.
9. september 1999:
Siden med vitser fra de første numre
af ugens rapport er blevet opdateret med flere vitser og delt
op på hver sin underside. Samtidig er Max's tegninger blevet
scannet ind og tilføjet, og indholdet står nu i højst
to spalter i stedet for tre.
3. august 1999:
Husmoderens Haandbog er kommet på
nettet. Mest for sjov, men også for at få testet min
nyindkøbte HP scanner, og det OCR software og Adobe Pagemill
der fulgte med til den. - Det virker fortrinligt.
17. juni 1999:
Det har været for godt vejr til at bakse med HTML, så
jeg har kørt motorcykel i stedet for! Kawasaki
siden er blevet opdateret med effektkurver fra
Rydberg's dynamometer, og der skal
noget mere tekst og flere billeder på
motorcykel startsiden med tiden.
27. marts 1999:
Kawasaki Zephyr siden er blevet opdateret
med nye billeder og mere tekst.
3. marts 1999:
Kawasaki Zephyr siden er blevet opdateret
med mine personlige erfaringer efter de første 1.500 km.
Sæsonen er så småt startet og kilometrene tæller
opad på forsiden igen!
16. februar 1999:
Jeg pusler lidt med at lære principperne i UNIX og har installeret
Linux Redhat 5.2 på maskinen. Mine kvaler og løsninger
kan følges på siden med diverse
Linux. Den får lov at vokse efterhånden som jeg
forhåbentlig bliver klogere!
10. december 1998:
Mange af siderne har fået en afpudsning. - Det har været
nødvendigt at lave en startside til motorcyklerne
og derfor skal navigations "bjælken" i toppen
af de andre sider også ændres!
Oversigten med alle siderne er opdateret.
13. november 1998:
Den nye Kawasaki er stillet til 1.000
km service og vinter opbevaring. Jeg har sagt mit arbejde på
Tandhjulsfabrikken op, så
der bliver sikkert lidt tid til overs i vintermånederne
til at opdatere mine sider på nettet.
2. november 1998:
Hondaen's kilometertæller på forsiden er justeret
for sidste gang. Den nåede at køre ialt 98.805 km
i den tid jeg havde den. Jeg fik et godt tilbud hos
Rydbergs
MC, hvis jeg købte en Kawasaki
Zephyr som han ellers troede han aldrig fik solgt!
30. august 1998:
Idéen om at skrive mine sider så de overholder HTML4
specifikationerne er droppet igen. Det er ikke en praktisk måde
at arbejde på for mig. Til gengæld er jeg begyndt
at bruge Composeren i Netscape Communicator 4 for OS/2 til editering
af siderne.
Tilføjet en side med de motorcykler jeg har ejet gennem tiden. - Med masser af billeder.
4. maj 1998:
En generel overhaling med hensyn til navigationsbjælken
i toppen af siderne. "Diverse" siden er taget ned. Erstattes
af en komplet oversigt.
Jeg leger lidt med TD@'s søgemekanisme til hjemmesider og har
lagt et "feedback" Form2Mail script ind på samme side.
14. april 1998:
Min SPAM-side er blevet poleret lidt op.
Efter råd fra Kim Bjørn, er sproget på siden blevet
lavet lidt mere nuanceret.
Der er tilføjet et afsnit i toppen af siden,
som fortæller noget om den velkomne post.
6. april 1998:
Tilføjet en side med min holdning til Spam. Forslag og rettelser til
indholdet er velkomne!
4. marts 1998:
Rettet et par links til Tele Danmarks hjemmesider - Skal vist
have det hele gået igennem ved lejlighed. Tingene flytter
sig på nettet...
1. marts 1998:
Tælleren på forsiden er begyndt
at tælle opad igen. Honda'en er kommet
ud at køre, selv om det er så koldt, at pingvinerne
fryser fast i isen!
30. december 1997:
En komplet oversigt af alle siderne.
29. december 1997:
Jeg sidder og fedter lidt med et par nye sider. De mangler stadig
at blive lagt helt på plads. Det drejer sig om en Windows
drilleside som også indeholder et par personlige meninger
om MS's brug af HTML og deres omklamring af Internet.
Som sædvanlig kan de "løse" sider findes via Diverse siden. - Måske man burde overveje at lægge alle siderne ind på den.
28. december 1997:
Min links side har fået lov at
komme ud på forsiden. Bliver muligvis flyttet ind under
EDB siden senere.
22. december 1997:
Diverse fødselsdagsfester er overstået...
For at fejre det, er der lagt et nyt billede ind på Info-siden.
7. december 1997:
MC Touring Club har
oprettet egen hjemmeside på Internet. De relevante links
på mine sider er rettet. Regner med de bliver hvor de er
nu.
Det er snart min fødselsdag, så der er lavet
lidt sjov på min startside i dagens
anledning!
Siden får lov at blive liggende nogle dage.
26. oktober 1997:
Jeg arbejder på en del nye sider. Indtil videre
kan de beses via 'Diverse' siden.
'Forslag?' siden er taget ned. - Der er simpelt hen ikke kommet
nogen!
Alt arbejdet laves fortsat i en almindelig teksteditor. Jeg kommer
op at slås med alle de WYSIWYG ting, jeg har prøvet...
9. september 1997:
Sproget på info-siderne strammet op. Kilometertallet justeret
på forsiden - Det har været for varmt til at lave
noget...
26. juli 1997:
Jeg har fået tilladelse til at lægge Touring
Nyt's test af Honda'en på mine sider. Ca. 200 Kb med
billeder. Skal muligvis slankes lidt billedmæssigt.
16. juli 1997:
Legepladsen er udvidet med
Frames og 'Multi-medie' - Virker kun i Netscape... Og jeg gider
ikke slås med MSIE. Den er underlig!
Jeg er ved at forberede en større historie til Honda-siden. Har ansøgt om tilladelse til at kopiere tekst og billeder fra Touring Nyt. Det er en test af min Honda NTV, bragt i august 1989 - Det er den samme redaktør på Touring Nyt stadigvæk!
De forskellige HTML-tekniske ting bliver rettet undervejs. Selv de helt små petitesser, som på denne side: <BR> skal stå i begyndelsen af den nye linie. Ikke i afslutningen af den ovenover!
30. juni 1997:
Rettet et par stavefejl på den engelske info-side. Lavet
et andet layout på både den danske og engelske info-side
(tables). Mere drilleri på legepladsen!
14. juni 1997:
Tilføjet en info-side på engelsk
- Mangler stadigvæk at få scannet et ordentligt portræt...
En del småfejl rettet. Tilføjet en bundtekst på
siderne.
9. juni 1997:
Rettet en syntax-fejl på vitser-siden
Noget med at få overskrifts-bjælkerne til at centrere.
- De 34 kb. er forbavsende tunge at håndtere for browserne:
Prøv at ændre bredden af browser-vinduet, og se hvor
lang tid der går, før den er klar igen... Tilbagemelding
fra 386/486-brugere er meget velkomne! Regner med at dele det
op på flere undersider ved lejlighed.
7. juni 1997:
Tilføjet en side med nogle vitser
fra gamle Rapport-blade Det gav en undskyldning for at lege
lidt med Tables også. Selv en Lynx DOS-browser kan
læse det - Godt nok ikke som en tabel, men som en enkelt
kolonne. Der er basis for at bygge videre.
3. juni 1997:
Tilføjet noget info om Kitamura på CNC-siden
- Den er snart oppe på 8 kb. tekst. :-)
Flere af billederne er lavet klik-bare - WebExplorer forstår ikke image-maps, så det er droppet. Fandt ellers et Java-værktøj til at lave den slags...
2. juni 1997:
Java-uret er smidt ind på en underside. Landkortet
på forsiden skal linke til en side med info om lokal-området.
MSIE sætter godt nok selv en anden farve på besøgte links - Blot ikke når man browser lokalt på harddisken... Gider ikke bakse mere med MS-browsere. Siderne bliver testet i WebExplorer, Netscape/2 og DOS-Lynx - Samt hos HTML-doktoren!
26. maj 1997:
Navigeringsbjælkerne justeret til almindelig font i stedet
for bold. Mest på grund af en halvdårlig font-rendering
i OS/2... Der skal laves vlink og alink farve-tags på alle
siderne af hensyn til MSIE - Selv en WebExplorer version 1.0 kan
finde ud af at sætte en anden farve på besøgte
links!
Jeg pusler en del med en shell til PGP for MR/2ICE - Det er en OS/2-ting lavet i REXX. William H. Geiger III er ansvarlig for udviklingen af det.
Der bliver forbedret lidt på strukturen af siderne. Flere sider bliver lagt sammen til en - Og det bliver forhåbentlig lidt nemmere at navigere rundt. Samtidig skulle vedligeholdelsen af siderne blive nemmere: Der henvises til nogle få sider fra hovedsiden, på undersiderne ligger så en navigeringsbjælke som er unik for den pågældende side.
24. maj 1997:
Billederne på alle siderne er justeret ned i størrelse.
Virkede lidt rigeligt voldsomme i VGA... Tilføjet en navigerings-bjælke
i toppen af alle undersiderne.
21. maj 1997:
Ideen med ikke at have for mange links væk fra siderne er
droppet igen!
17. maj 1997:
Fandt et Java-ur ovre hos Sun - Mangler at lave en hvid
baggrund på det!
15. maj 1997:
Det viser sig at Microsoft Internet Explorer 3 ikke selv kan finde
ud af at køre med monospace font i PRE tag'en på
Honda-siden. Bliver hjulpet med et fontskift til Courier. Senere:
Det er ikke bare fonten - Man skal også passe på ikke
at bruge TAB i teksten!
10. maj 1997:
Den første version uploadet med FTP-PM fra Warp4.
10. maj 1997:
Hjemmesiden bestilt og modtaget fra TeleDanmark Internet.
[ hpholm.dk | oversigt / sitemap ]
Opdateret 15. februar 2024
Kontakt / Feedback