MAX
PÅ
FÆRDE

Taxachaufføren snoede sig fikst ud og ind gennem mylderet i den indre by. Men hans kvindelige passager var af den overforsigtige type:
- Kunne De ikke passe lidt bedre på, chauffør! Jeg har seks børn derhjemme!
- Hm! Og så beder De mig om at passe bedre på!

K. S.

Laila Hj. må have fundet denne under pulterkammer-oprydning, men skidt:
Det var Gamle Marie i hjørnehuset, der var død. Men skæbnen ville, at familien, der boede samme sted, fik en gammel cykel stjålet omtrent samtidig.
Da præsten kom for at trøste folkene, blev de to begivenheder blandet behørigt sammen:
- Det var jo trist nok, begyndte præsten.
- Tjae, sagde manden. - Men hun wa jo gammel, og hun haje aller wæret for go! Fortil war hun hiel slidt op, og bawtil war'et it stort bæjjer. Men hun ku' da bruges til de unge knæjt' og øwe sig po...

- Nej, frue! De skal ikke have taget mål til en spiral. Tal med en snedker om at få Dem en vindeltrappe!

Nu så vi nylig den unge præst i Bagsværd, Edvard Nielsen, optræde i TV. Denne - skal vi kalde ham Folkekirkens Erhard Jacobsen - tager ligesom pippet lidt fra de gode, gamle præstehistorier, der forudsætter en anelse forargelse, men lad os da snuppe, hvad Ejvind Sørensen sender os fra Silkeborg:
Pastor F. Rom var en god præst, men en ikke ringere kortspiller. Det kunne fint forenes, og da en af spillevennerne en dag tilbød at gi' en kasse øl, hvis præsten i sin prædiken kunne få nævnt kortenes fire symboler, slog præsten til.
Næste søndag forkyndte han: - Tænk, hvis Satan kom ind af disse ruder og tog efter jeres hjerter med sine sorte klø'r - da ville I visseligen klage: Spar mig, oh spar mig!

Lærerinden skriver:
- Jeg skulle forklare børnene forskellen på det franske madame og mademoiselle og oplyste, at den første er gift, den anden ugift. Bagefter spurgte jeg, om de så havde forstået, hvad forskellen var - og Jens svarede:
- Monsieur!

- - -

Så var der den engelske dame, der gik rundt og sagde, at Johnson drak. Hvorfor? Jo, for hun havde set ham stille sin trillebør uden for kroen.
Næste aften parkerede Johnson sin trillebør uden for damens dør...

- - -

Disse to og flere andre er indsendt af en tilsyneladende meget ung mand. Og han kommer for en gangs skyld med en fornuftig forklaring på, at han gerne vil være anonym: »Ellers skal jeg bare til at fortælle alle sammen en gang til, når de forskellige ser det«...

Den meget generte unge mand var kommet til skade i trafikken. Og han blev helt blå af undseelse, da den kvindelige læge spurgte, hvor han var kvæstet: - Hvis... hvis De var blevet kvæstet der, hvor jeg er kvæstet... så... var De slet ikke blevet kvæstet...

Ingolf, Augustenborg.

Med mellemrum dukker der samlinger op - uhyrligheder, folk har fået sat sammen, når de skulle udtrykke sig skriftligt. Nedenstående fra Frank Andersen, Vanløse, hører til de ikke allermest kendte. De skriver sig fra korrespondance, sendt til et forsikringsselskab i tidens løb:

Blind, sked ved et slag i øjet.

Min moder døden nær 58, nærmest af spiritus.

Efter modtagelsen af deres ærede skrivelse vedr. I. M. Sørensen, hvis indhold vi har bemærket.

Blodforgiftning i den ene arm, begrundet på en rift på Frederiksberg hospital. Har konsumeret flere læger.

Død som spæ.

Jeg har aldrig haft nogen dødelig sygdom.

Drengens police som fulgte med er ægtefødt, altså af Camillas, moderen.

Ved at undersøge sagen nærmere er Larsen gift.

Undertegnede erklærer herved efter at have set frk. Larsens ben, og er som følge heraf uarbejdsdygtige.

Kasseret på grund af, at den ene ben er skævt som følge af bræk.

Min fader døde pludselig, men det var ikke noget alvorligt.

Hvoraf min moder døde ved jeg ikke, men af sidste sygdom kom hun sig fuldstændig.

Manden var ikke hjemme det besørgede konen. Hun har lov at besørge alt når manden er ude. Således er det gået til, og jeg håber ikke det skal ske oftere.

Min søn er åndssvag, og som sådan ansat i min forretning.

Mine eventuelle forældre og søskende kendes ikke.

Min mand har hængt sig, han er død det dumme svin.

Kassationsgrund: For smal over brysterne, klemt fingrene i enden.

Kasseret for at miste den halve finger på højre hånd nr. 3.

Det venstre ben er ca. 2 cm kortere end det andet, som jeg er født med.

I ægteskabet er der et barn, som nu er helt opløst.

Jeg mener, at ingen af parterne i sagen, er skyld i uheldet, men hvis det ikke desto mindre er tilfældet, er det den anden.

Jeg kørte manden ned. Han indrømmede, at det var hans fejl, idet han tidligere var kørt ned.

Uheldet skyldtes, at den anden nær havde undgået mig.

Jeg stødte sammen med en holdende bus, der kørte i modsat retning.

Jeg kørte ind i den anden vogn, for at undgå sammenstød.

Jeg er en fattig enke, der ikke kan føde mine børn, uden at de selv hjælper til.

Og det gav så ugens tre faste raflebægre. Men endnu en gang: Lad os få flere korte, præcise træffere til MAX, »ugens rapport«, Vigerslev Allé 18, 2500 Kbhvn. Valby.

- Om det er en fugtig lejlighed? Tja, i går var der to ål i musefælden...

På døren til en katolsk kirke hang et skilt: »Hvis du er træt af at synde, så kom ind.«
Nedenunder stod tilføjet med læbestift: »Og hvis ikke, så ring (065)372011«

De to damer fra Halmtorvet gjorde kassen op hen på morgenstunden. Den ene kørte frem: - Direktør i Hellebæk. Sportsvogn, himmelseng, 1000 kr. i check på Handelsbanken.
Den anden: - Snedkersvend, høvlebænk, splinter i rumpen, pengene på fredag...

Bent.

- Hvad er det for en ballade ude ved billethullet? spurgte biografdirektøren.
- Det er to skotter, der prøver at komme ind på en billet. De siger, de er halvbrødre...

J. J., Frederiksværk.

Fru Jensens papegøje var så svært gudfrygtig: »Lad os bede! Lad os bede« skræppede den tidligt og silde.
Men så fik fru Jensen en vildt berygtet sømandspapegøje i pleje. Næppe var tæppet lagt over dem for natten, før svinet med gravrøst forkyndte: »Lad os knalde!«
Og så sagde den anden dæmpet: »Vor bøn er hørt!«

T. J.

Lille Ole havde sin onkel på besøg og ville så bestemt vise ham sine små kattekillinger:
- Du skal se mine socialdemokrater, onkel! sagde han.
Nuvel, det var vel ungens måde at kalde dem på, men en uge efter, da onkelen kom og spurgte efter de små »socialdemokrater«, afbrød Ole:
- De er ikke socialdemokrater mere. Nu har de fået øjne...

Torben R., Odder.

De to engelske studenter havde et gevaldigt horn i siden på hinanden. Der gik ikke en dag, uden at der var ballade med dem. Og gammelt nag ruster som bekendt ikke.
Den ene gik marinevejen og endte som kontreadmiral i flåden. Den anden blev kirkelig - og ærkebiskop.
En dag mange, mange år efter mødtes de på en jernbanestation. Der stak endnu en fanden i ærkebispen, så han henvendte sig til admiralen og sagde. - Hør, stationsforstander, kan De sige mig, hvornår toget går til Manchester?
Admiralen sendte et skarpt blik til prælatens svære mave og sagde: - I Deres tilstand ville jeg slet ikke indlade mig på så lang en togrejse, frue!

- Hvor høj er De?
- 190, hr. sergent.
- Hvad er De i det civile liv?
- Også 190, hr. sergent.

Nå, nu er der også racisme i det nordlige Atlanterhav! En sømand skriver til mig, at færinger bare er dårlige norske vikinger, der blev sat af, fordi de blev søsyge på vej til Island!

Der skal 201 molboer til at satte en pære i en fatning. En til at holde på pæren. 200 til at dreje huset rundt.

SAS

- Hvad gjorde så mest indtryk på jer, da I så kopien af den 2000-årige Afrodite på museet, børn? spurgte lærerinden.
- Hendes smukke ansigt! jublede Karin.
- Hendes klassiske profil, mente Birthe.
- Hendes skæppeskønne bryster, erklærede Karl.
- Skam dig, Karl! Sig til din mor, at jeg gerne vil tale med hende! Og du, Frederik - hvad gjorde mest indtryk på dig?
- Det vil jeg helst ikke sige. For så vil De tale med min far, og han vil helst ikke tale om det...

A. Aa. H., Rønne.

De to overfeminine gutter var blevet trætte af at leve sammen på den måde og besluttede at begynde forfra... De ville hver især gå ud i verden og finde sig en pige. Men først ville de gøre sig pænt i stand og gik ud for at tage det sidste brusebad sammen.
Midt i det hele kom en bekendt på besøg. Han lukkede sig ind og fandt de to fyre stående under bruseren - i stram retstilling.
- Hvad i alverden skal det forestille?
- Jeg har tabt sæben på gulvet, sagde den ene. - Og nu tør ingen af os bukke sig efter den...

S. E. P., Hjallese.