MAX
PÅ
FÆRDE

Hvis man skulle dømme efter Danmarks Radios udsendelser om morgenen, så er nationen enten beskæftiget med at slå kolbøtter eller bringe sit gudsforhold i orden - så jeg spiller Sveriges P3, når jeg vågner. Her er de til gengæld charmerende og kvikke.
Forleden morgen havde de en dame i telefonen. Hun fortalte, hvordan hun og manden havde været med deres sejlbåd i danske farvande i sommer: - Efter en brandsejlads i storm og sus kom vi ind i Vordingborg havn, og jeg stod parat i stævnen for at stikke en ende i land. På bolværket stod havnefogden, og lige da vi var en meter fra hinanden, gik der en klap ned for mig. Jeg skiftede trossen over i venstre hånd, stak ham den højre og sagde: - Cecilia!

En dame, der hedder Karen, ringede i morges og fortalte ret forgrint, at hun lige havde hørt morgengymnastik i radioen. Der var faldet følgende bemærkning: - Godmorgen, damer! Så står vi op og får det stive ud af kroppen...

- Hvad er det hurtigste ved mennesket, Peter?
- ???
- Det er tanken!
- Det kan ikke passe. For da jeg lå i sengen i aftes, hørte jeg min mor sige, at det kom noget hurtigere, end hun havde tænkt sig...

P. J., Rødby

Det myldrer stadig med amerikanske tropper i Vesttyskland, og uden for en af deres baser i en tysk by står et skilt: »Kør forsigtigt! De legende børn kan være dine egne!«

Per Hansen, Hadsund

- Jeg tror, videnskaben vil være meget interesseret i din hjerne!
- Såe?
- Ja, aldrig brugt...

Den gamle katolske ærkebiskop var meget, meget syg.
Lægerne undersøgte ham på kryds og tværs, og det viste sig, at han led af en meget sjælden sygdom, der faktisk kun kan kureres ved omgang med det modsatte køn.
Det var meget uheldigt, men de måtte jo sagens alvor i betragning forelægge løsningen for den døende mand.
- En kvinde? gnæggede han svagt. - En dødssynd!
- Jamen, det er det eneste, der kan redde dit liv, så det bliver dig nok tilgivet...
- Nuvel, gnildrede den gamle. - Men så på fem betingelser da: Hun skal have bind for øjnene, så hun ikke kan se det syndige. Hun skal have noget i munden, så hun ikke kan sige noget syndigt. Hun skal have tilstoppet ørerne, så hun ikke kan høre noget syndigt. Og så skal hun have sorte trusser og nogen ordentlig store bryster...
- - -
Tja, det var så L. J., Odense, der trækker anonymitetens dyne op over hovedet. Jeg skyder de tre raflebægre ind til ham. Og hvad enten man foretrækker at mumle ude fra kulissen, eller man stiger frimodigt ind på scenen - så er der altså stadig bud efter nye vitser til MAX, »ugens rapport«, Vigerslev Allé 18, 2500 Valby.

Den gamle major i Sandholmlejren var kendt for sine utallige soldaterhistorier, men han have faktisk også været alvorlig i krig. Han havde gjort tjeneste i den engelske hær og havde både haft kinesere og japanere over for sig.
- Hvordan kendte I dem egentlig fra hinanden? spurgte en af kammeraterne i messen, da majoren var i fuld gang med sine beretninger.
- På sokkerne, min gode. På sokkerne!
- På deres sokker?
- Nej, vores, sgu! Vi smed en af vores sokker ud over skyttegravens kant. Hvis det var japsere, der lå derovre, blev den fyldt med kugler: Var det derimod kinesere, kom sokken vasket og strøget tilbage...

Lindskog.

Glistrup og en af hans klienter var kommet til Mallorca. De havde lejret sig på stranden helt nede ved strandkanten og var slumret blideligt ind.
Pludselig slikker bølgerne om klientens fødder. Han sætter sig op, gnider søvnen af øjnene og udbryder:
- Nu stiger vandet!
- Så køb! Så køb! mumlede Glistrup...

Tre gamle damer stod ved Himmeriges port og bankede på.
De kom ind til kontrollen en efter en.
- Har du været din mand utro? spurgte Skt. Peder den første.
- Et par gange, svarede hun med nedslagne øjne.
- Okay, sagde Sankt Peder og gav hende en blomstret kjole. - Gå du bare ind.
Det gik ligesådan med den næste. Utro et par gange. Blomstret kjole på - og ind til saligheden.
Den tredje stod kysk med himmelvendte øjne. Nej, hun havde skam aldrig været sin mand utro.
Nuvel, hun fik en kridende hvid kjole og blev sluppet forbi.
- Er jeg så en engel? spurgte hun.
- Sankt Peder så op fra sine papirer: - Du? Nej, du er bare en dum gås...

Allan K.

Larsen sender denne fra stambordet i Borgerforeningen i Dragør:
Hvad gør en hollænder, en græker, en kineser og en skotte, hvis de finder en flue i deres øl?
Jo, hollænderen kasserer øllet med fluen. Grækeren drikker udenom fluen. Kineseren æder fluen og drikker øllet. Skotten fisker fluen op, pakker den ind og drikker øllet.
Hvorfor pakker skotten fluen ind? For at sælge den til kineseren, når de skal ha' en omgang til...

Eigil fra København sender en, der nok falder lidt uden for stilen, men da den lyder sandsynlig tilligemed, så værsgo, Eigil - mikrofonen er din:
Kort efter, at jeg var fyldt 33 år, giftede jeg mig med en enke, som havde en voksen datter.
Min far, som havde været enkemand i nogle år, forelskede sig i min steddatter og giftede sig med hende.
Jeg blev lidt forbavset, da jeg kom til at tænke på, at min far derved var blevet min egen svigersøn, og at min steddatter var blevet min mor, idet hun jo var blevet min fars kone.
Nogen tid efter fik min kone en søn, og han blev min fars svoger, fordi han var bror til hans kone, og foruden at være min søn blev han også min onkel, fordi han var bror til min stedmor - altså min fars kone, som jo var min kones datter.
Senere fik min steddatter, altså min fars kone - som faktisk ikke alene var min stedmor, men også min steddatter, idet hun jo var min kones datter - også en søn, og han blev naturligvis min bror, fordi han var min fars søn, og han var på samme tid mit barnebarn, fordi han var søn af min kones datter. Min kone blev derved min bedstemor, fordi hun var min brors mormor. Jeg var således ikke alene min kones mand, men jeg var også hendes barnebarn, fordi jeg var bror til hendes datters søn, og da som bekendt ens bedstemors mand er ens bedstefar, så var jeg altså blevet min egen bedstefar.

- Hvad sagde din far til, at du havde smadret vognen?
- Skal jeg tage alle ederne med?
- Næhtak.
- Nå, så sagde han faktisk
ikke noget.

K. E. N., Lemvig

- Mor, hvor har vi egentlig varet heldige med lillebror!
- Ja, ikke?
- Jo, for der står her, at hvert femte barn, der fødes, er kineser...

For et stykke tid siden kom en del soldater for sent på kasernen om aftenen, og dagen efter blev de alle kaldt til obersten, der spurgte den første om årsagen til forsinkelsen.
- Jeg mødte en dejlig, sød pige ude på Bakken, og vi kørte i hestevogn hjem. Men midt på Vesterbrogade faldt hesten død om. Derfor kommer jeg for sent.
Den næste blev kaldt ind og spurgt om det samme.
Han kom med samme forklaring og sådan gik det med alle de andre 29.
Så blev nummer 30 kaldt ind.
- Nå, hvorfor kommer De for sent?
- Jeg mødte en dejlig, sød pige ude på Bakken.
- Ja, ja, og så kørte De i hestevogn hjem, og midt på Vesterbrogade faldt hesten død om.
- Næh, da jeg kom til Vesterbrogade, var det overhovedet ikke til at komme frem for døde heste...

Gert Hansen, København

Denne kan jeg desværre ikke præmiere, for den stammer fra en bladet temmelig nærtstående person, en vis K. T.:
Det var den stakkels unge mand, der stod i den underjordiske på Rådhuspladsen. Hans hænder ligesom sad lidt forkert, og han kunne slet ikke klare sig. Mens han sådan stod og trippede, tilbød en mand at hjælpe ham.
Ja, tak. Om han ville knappe ned, tage den frem osv. Fint fint.
Og stoppe den pænt på plads og lyne op.
- Men sig mig engang, min gode mand, spurgte hjælperen, da det var overstået. - Hvad er der egentlig i vejen med Deres hænder?
- Lige lakeret negle! smilede ynglingen.

Far og datter var på safari i Afrika og bliver overfaldet af nogle indfødte på krigsstien. De får stjålet alt, hvad de ejer og har mistet - tøj, bil, mad, simpelt hen alt.
- Hvad skal vi nu gøre? siger faderen - vi kan jo ikke blive her splitternøgne og uden en rød øre.
- Jamen pengene har vi da stadig væk, siger pigen og trækker tegnebogen frem fra et intimt sted.
- Pokkers også, at mor ikke tog med, sukker faderen. - Så havde vi også haft bilen nu...

Familien på Danshøjvej

Var den for pæn? Nuvel da! Det var så Lars og Ane, der sad på diget og betragtede Anes tyr i færd med at bedække Lars' ko ude på engen.
Det virkede ganske opkvikkende på Lars, der begyndte så småt: - Du Ane... det ku' jeg faktisk også godt tænke mig...
- Nåja, Lars. Hvorfor ikke? Det er jo din ko!