MAX
PÅ
FÆRDE

Der var kommet uoverensstemmelser mellem Skt. Peter og Fanden. Det drejede sig om stakittet omkring himlen. Det var godt mørnet med årene, og englene begyndte at dratte ned i helvede, når de kom for tæt på.
Skt. Peder mente, vedligeholdelsen måtte påhvile begge parter i fællesskab, men det ville Fanden ikke høre tale om:
- I kan holde jeres skidt i orden, hvis I synes - mig rager det en gammel skid!
Nu for nylig var den gal igen. Skt. Peder havde modtaget en mægtig regning på 800 meter nyt stakit, og han lod den gå videre til Fanden med ordene:
- Hvis du ikke betaler din del, overgiver jeg sagen til en advokat!
Da grinede Fanden og slog sig på lårene:
- Hvor dælen vil du få sådan en fra?

Sv. E. Jensen,
Hovedgård.

Åh, skal vi så ha' den, E. L. i Århus? Nuvel - så er det heller ikke på mit ansvar. Den er mindst fra århundredskiftet:
De to drenge havde netop lært at bande:
- Hvad satan er klokken?
- Et kvart over tolv ad helvede til!

- Elskede, det er så dejligt - men jeg tror ikke, min mand vil bryde sig om det!
- Jamen sådan havde jeg sandelig heller ikke tænkt at gøre ved ham!

Han sad rystende og bleg på lægens stol:
- Nu går den ikke længere, doktor! Jeg er ved at blive idiot af de forfærdelige mareridt, der plager mig hver nat!
- Fortæl mig om det sidste ...
- Jo, i nat blev jeg forfulgt af min kone og en krokodille. Jeg havde dem lige i hælene - bakke op og bakke ned - ud i sumpe og tværs over åbne sletter. Drømmen var så livagtig - jeg så de iskolde, grønne øjne, de gule, spidse tænder, mærkede det stinkende gab - og så denne skællede hud ...
- Ih, du forbarmende!
- Det er ikke noget, doktor. Vent så, til De hører om krokodillen!

Jørgen Pedersen,
Fjaltring pr. Lemvig.

- - -

For den og tre andre stride, et raflebæger til Fjaltring.

Lille Marlene på tre år var netop begyndt i børnehaven og havde naturligvis en masse at fortælle om sine oplevelser. Det var særligt spændende den dag, hun for første gang var med til at male, og da hendes far spurgte, hvad de havde malet med, svarede hun meget fornuftigt:
- En pind med hår i fodenden...

De var på øvelse.
Sergenten: - Når der før et angreb på fjenden råbes: »Frivillige frem« - hvad gør man så, 87?
87: - Går et skridt til siden, så de frivillige kan komme frem...

En af vore fotografer havde været på langtur og henstillet sin vogn temmelig beskidt på Vigerslev Alle. Da han fandt den, stod der skrevet i skidtet:
Din vogn trænger ikke til at vaskes. Den skal pløjes!

UGENS VINDER
Mette fra Jylland havde fået job hos en direktør i byen. En dag, da hun gik og tørrede støv af på herrens kontor, der var udstyret med jagttrofæer og rifler, så hun på skrivebordet et par små hvide kugler. Da hun aldrig før havde set sådan nogen, spurgte hun direktøren og fik det svar, at det var golfkugler.
Et par uger efter fik Mette under den daglige afstøvning øje på nok to kugler, og hun udbrød for at glæde direktøren: - Til lykke hr.! Jeg ser, at De har skudt nok en golf!

- - -

- Det havde ikke været så slemt, hvis han bare havde gjort det en gang, sagde pigen til politiet, men det var det samme, hver gang vi mødtes: Voldtægt, voldtægt og atter voldtægt...

Disse to gav ugens tre raflebægre til NN fra Svendborg, der har sit navn til opbevaring hos mig. Ærgerligt nok, for nu vil lavsindede mennesker tro, at jeg bare har beholdt dem selv. De historier var da heller ikke noget at være så pivet over, men jeg har jo lovet frit lejde og gør det fortsat. Altså skriv - med eller uden åbent visir - til MAX, »ugens rapport«, Vigerslev Alle 18, 2500 Valby.

Overnattede på et hotel. Sad en aften på toilettet. Hørte en anden gæst i kabinen ved siden af.
Pludselig en banken på væggen og en røst, der sagde:
- Undskyld hr. De skulle vel ikke have lidt ekstra papir hos Dem?
- Desværre, jeg har netop brugt det sidste af rullen.
To minutters stilhed, derpå på ny en banken på væggen:
- Undskyld hr., der skulle vel ikke ligge en gammel avis inde hos Dem?
- Desværre, jeg er ked af det, der ligger ikke nogen avis hos mig.
To minutter, derpå igen en banken på væggen:
- Undskyld hr. De kan vel ikke veksle en 100-kr.-seddel?

0113.

- Allan er helt aldeles vidunderlig, kæreste Mary! Tror du virkelig, han elsker mig?
- Tjae, hvorfor skulle du danne en undtagelse?

Her kommer en barskert - og mens jeg er ved det, så vil jeg gerne bønfalde om at blive fri for den endeløse strøm af brokker fra serien: »Hold kæft dreng og svøm videre«, etc. De to danskere, der endnu ikke kender dem, går heller ikke glip af noget. Men her er en relativ ny fra Allan C., København S:
Frederik og Peter er to små drenge, der bor på toppen af et højhus. De sidder i vinduet og kigger ud, da Frederik pludselig råber:
- Mor, mor! Peter er faldet ud ad vinduet. Han bliver mindre og mindre - og hov - nu blev han større!

Og her er to af samme slags:
- Du behøver ikke at få bygget garagen om, min ven. Jeg har lavet bilen, så den passer...

- - -

- Lader du din kæreste køre vognen?
- Nej, sådan så den ud, da jeg købte den.

John.

Og så skriver Marlene fra Skanderborg:
»Kære Max! Vil du ikke slå et slag for, at I bringer flere artikler om blomster og dyr, da jeg er en stor elskerinde af naturen...«
Jo, Marlene! Det glæder mig i øvrigt, at vi har fælles interesser...

For megen flid og talrige brugbare indslag modtager Irma Jørgensen, Kolding, to raflebægre. Her er en smagsprøve på hendes vid:
Moderen er lidt bekymret over sin 10-årige søn. Han vender sig efter alt tænkeligt hunkøn på gaden og pifter højlydt. Hun nævner det over for huslægen, der betragter hende over brillerne og siger:
- Ja, De må se i øjnene, at han er inde i en krise. Men han vil være over det værste om en 50-60 år...

- I mine unge dage kunne pigerne endnu rødme, min tøs!
- Gu-ud far, hvad sagde du til dem?

Fru Sørensen og fru Olsen drak kaffe sammen, og fru Sørensen beklagede sig over sin logerende.
- Der må absolut være noget i vejen med ham, mente hun. - Jeg kan bare ikke finde ud af hvad.
- Hvorfor mistænker De ham overhovedet. Han ser da så rar ud!
- Hvis De, fru Olsen, havde en logerende, som altid hængte hatten foran nøglehullet, ville De så ikke også blive mistænksom?

- Far, hvorfor må en mand kun have en kone?
- Min dreng - loven beskytter dem, der ikke er i stand til at tage vare på sig selv...

En lille dreng og en lille pige - fire-fem år var de vel - havde forvildet sig ned i Istedgade. De tog opstilling uden for en pornoforretning, hvor der var adskillige artige ting udstillet.
Efter en stund i tavshed udbrød drengen:
- Nu dår min, stu!
Og lidt efter pigen:
- Nu dår min osse!
- Dumme tøs! Det ka' den da ikke!
- Jo, den dår åben!

N. F.,
Silkeborg.

Disse mere eller mindre automatiske elevatorer kan give anledning til mangen tvivlrådighed. Forleden kom jeg i snak med Pedersen nede på tredje. Han sagde:
Hvis jeg vil op, og De er oppe, skal jeg så trykke op, fordi jeg vil op - eller ned for at kalde Dem ned, så De kan køre mig op? Og hvis De er nede, og jeg vil ned, skal jeg så trykke på ned, fordi jeg vil ned, eller op for at kalde Dem op for at køre mig ned - og hvis De er oppe, og jeg vil ned, skal jeg så trykke op eller ned?
Vi tog trapperne...