MAX
PÅ
FÆRDE

Der findes en særlig slags sammenblandinger, der altid har fascineret mig. Siden mine barneår har jeg f. eks. moret mig over cirkustjenerens råb: - Børn, soldater og programmer 50 øre!

Forleden så jeg en ny hos et mig venligtsindet ægtepar i Tårbæk. På badeværelset hang et lille håndklæde under skiltet: HÆNDER OG GÆSTER . . .

- Jeg hører, det er forbi mellem dig og Inger.
- Ja, ville du gifte dig med en, der er bundupålidelig, utro og drikfældig?
- Nej.
- Det ville hun heller ikke.

Den ældre medarbejder kommer ind på direktørens kontor:
- Jeg vil gerne bede Dem tage min situation op til overvejelse, hr. direktør. De bliver nok nødt til at forhøje min gage, for der er tre store virksomheder, der er ude efter mig.
- Hvem da?
- Elektricitetsvæsenet, skattevæsenet og Danmarks Radio...

- Hør, købmand. Kan du ikke veksle en plovmand?
- Nej. Jeg har en aftale med banken om, at jeg ikke veksler penge. Til gengæld har de lovet ikke at sælge bajere...

P.E.M.

Den 10-årige kom med snotnæse og ål i strømperne ind til købmanden:
- Gi' mig en pakke smalskrå!
- Hør, sådan en knægt skulle sandelig ikke skrå!
- Hva' fa'en - det er ja ikke til at få råd til cigarer med de lommepenge...

Leif Johanson,
Neble.

Bo Østergaard har væddet med sin bror, om han kunne få en historie i bladet. Det kan han, lige med hiv og sving, for den kommer ikke med for sin ungdoms skyld ...

Det var det store bryllup i forsamlingshuset. Gammel Jens fra husmandsstedet rejste sig og tog ordet: - Nu er der bløwen sagt så manne kjønne ord om det unge par å deres sejlads på ægteskawets haw. No synes a, te' det ka' wære nok - og derfor vil a gjan' spørre, om der er nowen her til stede, der har billige smågrise til salg?

Ane Kirstine var ikke noget eksemplarisk gudsbarn. Hun gjorde vel ingen fortræd derude på det lille sted ved skoven, men hun avlede jo unger, så det var en synd. Og ingen far havde nogen af dem.
Nu havde hun været med den rødbrogede til bedækning hos Anders, egnens storbonde, og som sædvanlig fik den fattige kone kredit.
Så var det en dag, at hun stod nede ved havnen og så den lille færge gå over fjorden. Om bord var gårdejer Anders, og Ane Kirstine kom i tanker om sin gæld. Med høj røst forkyndte hun ud til skibet:
- Du Anders! Du skal nok få betaling for bedækningen, lige så snart jeg får penge fra Mødrehjælpen.

Kurt Mølgaard.

Der var kommet teatertrup til Mariager. Stor interesse for sagen, billetsalget gik strygende.
Men så skete ulykken: En halv time før forestillingen faldt en af de kvindelige skuespillere på de toppede brosten og forstuvede foden.
Hvad nu?
Ja, man fandt lynhurtigt en lokal ung skønhed, der villigt påtog sig at springe ind i rollen. Herregud, hun havde jo alligevel kun to replikker, og allerede i første akt blev hun skudt af førsteelskeren og skulle bare falde død om på en naturlig måde.
Spillet gik sin gang, og damen udfyldte rollen bedste vis. Førsteelskeren affyrede det dræbende skud, kvinden sank sammen med et suk, og morderen skreg i vånde:
- Hvad har jeg dog gjort? Hvad har jeg dog gjort?
Hvorpå det lød fra bageste række:
- Du har skudt byens eneste luder, din torsk!

Andy.

Det var så de tre raflebægre, der gik til en anonym igen. Det gør heller ikke noget, for her skal man have lov at optræde med maske, hvis man foretrækker det. Selvfølgelig må jeg vide, hvem jeg snakker med, men navn og adresse er i sikkerhed hos MAX, »ugens rapport«, Vigerslev Allé 18, 2500 Valby.

En læser ringede i går.
- Ved du, hvad der er sort, har fire ben og siger miav?
- En kat?
- Arrr, du kendte den...

Vicedirektøren havde fået en ny sekretær. Det fortalte han hjemme, for han prøvede også at gøre sin kone interesseret i sit arbejde.
- Nå, sagde fru vicedirektøren så. - Hvordan ser hun så ud?
- Ja, hvordan ser hun ud? Det ved jeg såmænd ikke.
- Hun er vel bare en dukke.
- Dukke, ja, det kan vi godt sige.
Hvorpå vicedirektørens datter på seks brød ind og spurgte:
- Far, lukker din dukke øjnene, når du lægger hende ned?

Johs. Olsen,
Helsingør.

Ja, Jan Kjærgaard i Holstebro jeg ved godt, hvad de bruger kaninskind til i Australien. Til at ha' kaninerne i. Jeg vidste osse godt, at der skal være mindst to mand på en brandbil, fordi der skal være en til at trøste ham, der tuder. Men din definition på en specialist er om ikke ny, så dog udbygget:

En specialist er en mand, der ved mere og mere om mindre og mindre og ender med at vide en hel masse om slet ingenting...

En privat bemærkning til NN, der sender mig et brev med følgende indledning:
»Hermed et par vitser til din side »Dus med Dirch«.
Jeg har sendt vitserne videre til Dirch Passer og undskyldt, at jeg sådan har åbnet hans post...

Og mens vi er ved den slags: Kurt Mølgaard, Sæding, skriver til mig: »Her er et par knaldperler til dine sider i det ellers så udmærkede blad ...«
Jo tak, Kurt! Vi skal nok få de sider op at stå ved fælles hjælp, og dine vitser bliver bragt hen ad vejen. To raflebægre er desuden på vej til dig.

max.

Den søde pige kom ind i linie 16, og der var aldeles proppende fyldt. Men en flink herre tilbød sig:
- Hvis De skal helt ind til byen, så sæt Dem da bare på skødet af mig...
Det gjorde hun. Men efter et øjebliks forløb sagde hun:
- Det er nok bedst, jeg står op alligevel - ellers risikerer jeg at knække Deres pibe!
Det blev hørt af en pæn, gråhåret herre, der indskød:
- De kan sidde hos mig, lille frøken - jeg er for længst holdt op med at ryge...

Nuserkatten.

Hvad får man hos bageren, hvis man beder om en langsom og en hurtig?
En snegl og en galopkringle.

H.L.K.,
Århus.

Den stramtandede gamle dame fra provinsen var på sit første besøg i København. Hun skulle også i Tivoli - og selvfølgelig til koncert.
I pausen forlod hun sin plads, gik op bag scenen og bankede på døren til dirigentens garderobe.
- Undskyld, sagde hun.
- Jeg vil helst ikke sladre om nogen, men jeg synes, De bør vide, at ham med trianglen kun spiller, når De ser på ham...

Sonja L.
Frederiksberg.

Hund 1: - Vov!
Hund 2: - Miav!
Hund 1 : - Æh, hva' fanden?
Hund 2: - Jeg går til sprog . . .

Og så himlede hun op: - Nå, du tror, jeg er af den slags piger! I noget smaddervådt græs - og så for skide 20 kroner!

E.H.,
Valby.

Manden stopper en anden på gaden, kigger lidt forfjamsket på ham og siger så:
- Undskyld mange gange! Først troede jeg, det var Dem. Så troede jeg, det var Deres bror. Men nu kan jeg se, at det ikke er nogen af Dem ...

Kurt stod i badeværelset og beundrede sit kontrafej i spejlet.
- Du, skat! Når jeg sådan har barberet mig om morgenen, så føler jeg mig altså ti år yngre!
- Hm. Så skulle du ta' og barbere dig, før vi går i seng om aftenen!

E. Thygesen,
Brønshøj.

Benny Olsen i Kolding vil vide, at nonner og munke formerer sig ved celledeling...

Marie var en meget sød pige. Men hun var også meget, meget lille, så hun havde svært ved at finde sig en partner.
En aften traf hun dog en nydelig, høj ung mand, der dansede med hende og fulgte hende hjem.
På trappegangen nyssede de og kom ganske godt i gang, men det var jo lidt svært, så lille Marie var.
Men så opdagede den pæne unge mand, at der var et søm i væggen, og der hængte han Marie. Så gik det fint.
Bagefter afleverede han hende oppe ved entredøren, hvor hendes mor tog imod:
- Næh, hvor var det dog sødt af Dem! Hvor var det dog et nydeligt træk!
- Hvad for noget?
- At De sådan følger Marie helt op. Alle de andre lader hende bare hænge nede på sømmet...

Den lille hun-regnorm havde ladet sig lokke ud under et rødbedeblad i haven af den forføreriske han-regnorm.
Da de var færdige, bemærkede han-regnormen: - Nu får du vel ikke vrøvl med din mand, fordi du kommer sent hjem?
- Nej, nej. Han er ude at fiske...

Plys,
Nykøbing Mors.

Fodboldholdets anfører trak dommeren til side efter kampen: - Det var en mægtig kamp, dommer! En skam du ikke så den...

Arne Jensen,
Vester Klippinge.

To små piger sidder på hver sin skraldespand i baggården på Vesterbro. De snakker om store, betydningsfulde ting:
- Ved du hvad, Annelise! Jeg har fået hår på den!
- Arvvv! Generer det ikke, når du knalder?

Ole.