MAX
PÅ
FÆRDE

Telefonen ringede hos den kommunale ingeniør. Det var formanden ude ved brobyggeriet, der havde et problem:
- Vi kan ikke vente længere nu. De har lovet at sende nogen skovle herud, og de er ikke kommet!
- Jaså. De skal blive sendt med det samme. Og prøv så, om folkene ikke kan læne sig op ad hinanden sålænge...

J. H. K., Silkeborg

En høvding fra en lille afrikansk stamme skulle til FN-møde i New York og kom ind på et hotel, et af de dyreste i byen.
Da hans påklædning ikke rigtigt modsvarede hotellets sædvanlige standard, bad portier'en ham høfligt, men bestemt, om at betale forud.
Da manden fik sin tegnebog frem, gjorde portier'en store øjne. Den var simpelt hen proppet med store sedler.
- Og hvis den herre så lige vil være så venlig og indskrive sig, kom det meget servilt fra portier'en.
Høvdingen tog kuglepennen og tegnede en stor firkant i bogen. En tilstedeværende dame havde også set tegnebogen, så hun nærmede sig - og fik hurtigt bragt en aftale i stand om et par indledningsvise drinks.
Et øjeblik efter, at gæsten og damen havde forladt hotellet, kom han alene tilbage og ville låne kuglepennen igen. Da han fik den, stregede han den store firkant ud og tegnede i stedet en trekant ...
- Hvorfor gør De dog det, hr.? spurgte portier'en.
- Joh, forstår De, når jeg er ude på galejen med sådan en dame, skal det sgu ikke være under mit rigtige navn!

- Doktor, kan De gøre noget ved alle de rynker, jeg har fået i ansigtet?
- Tja, vi kan jo sætte en tøjklemme i nakken. . .

J. Petersen,
Holte

Patienten vågnede af narkosen efter en stor operation og så, at gardinerne var trukket for på sygestuen.
Han ringede på sygeplejersken:
- Hvorfor har de trukket gardinerne for?
- Jo, ser De, mens De var bevidstløs, gik der ild i trælasthandelen overfor, og vi ville ikke risikere, De vågnede og fik den opfattelse, at operationen var mislykkedes!

På vej til fronten gjorde troppetoget et kvarters ophold i menig Hargroves hjemby, og en flink løjtnant gav soldaten lov til at smutte hjem.
Han sprang af sted i det strålende solskin - og 14 minutter og 59 sekunder senere kom han halsende tilbage og sank udmattet om - totalt gennemblødt!
- Hvordan helvede er det, De ser ud, menig Hargrove?
- Melder at min kone var i bad, hr. løjtnant!

Per Schrøder, 2650 Hvidovre, har med denne og en fed hoben andre vitser sikret sig to raflebægre.

Ægtemanden kom susende ind i soveværelset, rev dynen til side - og der lå kvindemennesket med hans bedste ven:
- Nu ved jeg alt! galede han op.
Hun vendte sig roligt:
- Såe? Hvad år døde så Frederik den Syvende?

Annie, Nykøbing F.

Der er jo ligesom lidt mere stil over rige folks begravelser i Amerika, end vi er vant til herhjemme. Man har disse balsamerings-fabrikker med dæmpet musik og alskens halløj, hvor ligene bliver stadset op, så de rigtigt kan ta' sig ud til deres fordel.
Sådan havde mrs. Many A. Buck bestilt en særlig behandling til gamle Buck, da han havde opgivet ånden.
Hun ankom til anstalten for at besigtige resultatet og blev vist ind i en salon, hvor en skuffe blev trukket ud. Her lå mr. Buck nok så fint i sin kiste - iført ternet golfhabit.
Det var ikke lige sagen. Nok var Buck en ivrig sportsmand, men det forekom dog lidt vel uformelt.
Nuvel, næste skuffe blev trukket ud - og der lå han sandelig igen - i smoking!
Mrs. Many A. Buck syntes stadig ikke om det - og man trak gesvindt en tredje skuffe ud. Der var han igen - nu i silkeslåbrok.
- Altså om jeg begriber det! sagde mrs. Buck til bedemanden. - Hvordan kan De nå at klæde ham om i den fart?
- Vi klæder ham skam ikke om. Vi flytter bare hovedet . . .

Den fik jeg mundtligt afleveret på Fortun Bodega i Lyngby, hvor Rasmus Vinding og de andre blodtørstige stamgæster kan få lov at slås om de tre raflebægre. - Andre, der vil have andel i de kære raflemaskiner, skriver fortsat til MAX, »ugens rapport«, Vigerslev Allé 18, 2:100 Valby.

To engelske dommere cyklede en aften hjem fra domhuset uden lygte og blev standset af en betjent. Han noterede dem, og da deres sager kom for den følgende dag, enedes de om, at de skiftevis skulle vige deres sæder for at behandle hinandens sager.
Den første tog plads i anklageskranken, erkendte sig omgående skyldig og blev idømt en bøde på 10 shilling.
Da de havde byttet plads, og den anden dommer ligeledes havde erklæret sig skyldig, blev han til sin overraskelse idømt en bøde på 15 shilling.
- Det er unfair, klagede han. - Jeg gav kun dig 10 shilling i bøde!
Indrømmet, sagde hans kollega med løftede øjenbryn. - Men vi må se at få sat en stopper for alt det køren uden lygte. Det er den anden sag af den slags, vi behandler i dag.

A. K. Nielsen,
6840 Oksbøl

- Det var nu skrapt nok med hende Birgit Tengroth, der skriver om Jens Otto Krag. Ku' du tænke dig, at nogen skrev om dit tidligere kønsliv?
- Ja, det var da værre, hvis de skrev om mit nuværende ...

- Ved du, hvordan man konstaterer, om en mand er ingeniør? jo, man spørger ham, hvad to og to er. Og han tager sin regnestok frem, piller lidt ved den og siger: - Cirka fire...

P. S.

En 70-årig mand havde glimret ved sit fravær på stamværtshuset i nogen tid. Da han dukkede op igen, måtte gutterne have en forklaring.
- Jeg har såmænd afsonet otte måneder for voldtægt.
- Voldtægt! I din alder! Jeg har aldrig hørt noget så fjollet!
- Ved du hvad - jeg følte mig ærlig talt så smigret, at jeg tilstod mig skyldig ...

J. H.

I USA eksisterede engang et ugeblad, der hed Saturday Evening Post, hvis indhold normalt var således, at det kunne ligge fremme i hjem med børn.
Det vakte derfor nogen opsigt, da den fortsatte roman en uge sluttede med, at den yndige sekretær var på overarbejde hjemme hos direktøren, og at næste uges afsnit indledtes - stadig hjemme hos direktøren - med at sekretæren lavede morgenkaffe!
Der indløb en storm af telefoniske og skriftlige klager, og i stribevis af abonnementer blev opsagt i protest mod bladets faldende moralske standard, så i det følgende nummer indeholdt bladet følgende notits, signeret af redaktøren:

På given foranledning gøres vore ærede læsere opmærksom på, at »Saturday Evening Post« ikke kan påtage sig noget ansvar for, hvad vor fortsatte romans hovedpersoner foretager sig mellem de enkelte numre.

P. S., Hvidovre

Og så var der fyren, der en dag kom kørende ud ad landevejen, da han passerede et højst mærkværdigt ligtog. Først kom fire sorte heste, der trak en åben vogn, hvorpå kisten stod. Efter vognen gik en stor sort schæferhund; efter hunden kom der en mand klædt helt i sort, og efter ham kom der yderligere 22 mænd, også klædt helt i sort.
Efter nogen undren spurgte han den første, hvad det var for en mærkelig begravelse.
Jo ser De, svarede manden. - Den her store schæfer har bidt min svigermor ihjel.
Efter et par sekunders undren spurgte manden, om der var en mulighed for at låne hunden.
- Ja, det er der, svarede manden. - Men De må om i køen ...

En russer og en amerikaner sad og debatterede om tørke. Russeren mente, der var mest tørt i Georgien, og amerikaneren slog det naturligvis hen som det rene ingenting.
- Kan du huske syndfloden? sagde russeren. - Dengang fik Georgien ikke mere end 10 mm!
- Ikke noget at snakke om! Hjemme hos os i Arizona er der så tørt, at vi må grave brønden op og køre den igennem vridemaskinen, når vi skal vande kanariefuglen!
- - -

Sådan noget kan jeg finde på at give et raflebæger for, og det bliver til Flemming Olsen, Århus C.

- Har De nogen sinde tænkt alvorligt på ægteskab, hr. Hansen?
- Ja, ellers havde jeg været gift for længe siden!

En københavnsk kørelærer sender lidt af det ordspilleri, jeg før har efterlyst:
Forleden holdt jeg for rødt ved siden af en af politiets patruljevogne. Det var varmt og vinduerne var rullet ned. Jeg kunne ikke lade være med at smile, da jeg over patruljevognens radio hørte:
- HS til vogn 21, vogn 21, De kører til Fredensgade - til cafe »HARMONIEN«. Det drejer sig om et slagsmål!

... for slet ikke at tale om det matematiske geni, der var født i ST. REGNEGADE - og hvis far var divisionschef ...

Oda hin fagre fynske mø havde været på bal, og en karl var gået i nettet. Han var lige kommet tilrejsende fra Vestjylland, så det kneb lidt med den sproglige forståelse. Det gik derimod godt nok med forståelsen på den anden måde, og snart var de i færd med at smide tøjet foran Odas kyske leje i pigekammeret.
Da karlen havde smidt bukserne og skulle til at trække sokkerne af, spurgte Oda:
- Nu har du vel reen fø'er?
- Åh ja, et par gång' ...

L. O., Aalborg