MAX
PÅ
FÆRDE

Jeg havde forleden besøg af en mand fra Roforeningen »Kvik«. De har haft en fest derude, og der blev fortalt historier - og nu ville han gerne på alles vegne aflevere dem mundtligt for at gøre det så godt som muligt. Tak, tak - to raflebægre til de kvikke i Svanemøllebugten - og historierne vil dukke op i de kommende numre. Men her er en af dem:

En »Kvik«-roer havde været på Grønland, og klubkammeraterne kastede sig over ham:
- Hvordan er egentlig forholdene deroppe?
- Det ved jeg ikke. Jeg har kun haft et!

Nu kalder man det italienske fattigkvarter i New York for spaghettoen.

Efter at have siddet tre stive klokketimer i lægens venteværelse, var gamle Marie blevet godt træt af det. Hun rejste sig, samlede sine pakkenelliker, og sagde:
- Nu ka' det være nok! Nu går jeg sgu hjem og dør en naturlig død!
- - -
Den var fra O. N. i Vadum, der har skrevet den på maskine og slutter: »P.S. Hvad synes du om skriften?«
Kære O. N.! Skriften synes jeg er pæn, men din maskine er ikke for god til at sætte kommaer!

max.

Flinke Jensen havde kun den svaghed, at han drak så ustyrligt, og der var ikke langt mellem hans ophold i byens detention.
Som stamgæst fik han altid en god behandling på stationen, og en af de mange blå morgener spurgte vagtmesteren:
- Er De nu helt tilfreds med forholdene her? Er kaffen tilfredsstillende, sengen go' nok?
- Alt i orden, fint fint. Der er bare det, at døren binder ...

Ulla Hansen,
Valby.

En tysker, en englænder og en dansker sad på en kro og pralede.
Englænderen forklarede, at de i London havde et højhus på 200 etager. Tyskeren påstod, at der i Ruhr fandtes en 16-sporet motorvej.
Og danskeren hævdede, at han kendte en mand i Ringkøbing, der havde sådan en lang en, at der kunne sidde 25 gråspurve på den.
Efter megen diskussion indrømmede englænderen, at der kun var 30 etager i højhuset, og tyskeren gik med til, at der kun var seks spor på den motorvej.
Så indskrænkede danskeren også:
- Det er rigtigt nok, at der kan sidde 25 gråspurve på den, men den yderste må sidde på et ben ...

Indsendt af M. J., Odense, og Olaf Sletten, Aalborg, samtidig.

Ugens vinder er B. J., Hillerød - altså en anonym. Og det må jeg lige gentage: Selvfølgelig tilbageholder jeg navnet, hvis det bliver forlangt, nar man indsender sine knaldperler til MAX, »ugens rapport«, Vigerslev Allé 18, 2500 Valby. Og så til sagen:

Nixons vicepræsident, Spiro Agnew, var kommet til Afrika for at »sælge« den amerikanske sag. Langt ude i en landsby, hvor de kun talte swahili, måtte talen oversættes, og den gik omtrent sådan:

- USA vil hjælpe alle Afrikas folk!
- Tjalihow! råbte mængden.
- USA vil fred i verden!
- Tjalihow!
- USA vil sende eksperter til at ophjælpe jeres økonomi og styrke jeres uafhængighed!
- Tjalihow, tjalihow! jublede mængden.
Og sådan blev det ved.
Omsider var mødet forbi, og mængden skiltes. Spiro Agnew blev af høvdingen ført hen mod den store hytte midt på pladsen, hvor der skulle holdes middag.
Men stien var primitiv, og der rendte både geder og svin om benene på dem.
Pludselig greb høvdingen Agnew i ærmet og sagde: - Pas på, hr. vicepræsident, at De ikke træder i det dér tjalihow!
- - -
Tre raflebægre er afsendt.

Den rare Andersen havde fundet sig en pige i hovedstaden og besluttede at gifte sig med hende. Men Andersen var af den gamle skole, og det var ham magtpåliggende, at damen var jomfru.
Ikke så megen snak om den ting - Andersen spurgte lige ud:
- Er du uskyldig, Tove?
- Hvad vil det sige?
- Om du har haft samleje.
- Nå, javel. Nej, det har jeg ikke.
Vel, de blev gift, og det blev bryllupsnat. Og det blev bagefter. Tove sagde:
- Hvad kalder du det, vi lige, har gjort?
- Samleje, sagde Andersen.
Av for pokker! Så er jeg bange for, at jeg har løjet for dig ...

K. B., Juelsminde.

- Hvad siger Fanden, når han ta'r telefonen?
- Han siger: Hvem i helvede vil De tale med!?

Ella.

Fluen med erektion, der kommer flyvende ned mod Langebro:
- Op med klappen, gutter!

Et raflebæger i hast til K. Hansen, Sandhusvej 33, 2500 Valby, der kommer med denne:
En neger stod på Golden Gate Bridge i San Francisco og tissede ned i vandet, da en hvid mand kom forbi.
- Nu skal jeg gøre en ende på al den snak om, at negerne er så kolossalt udrustede, tænkte manden og stillede sig op ved siden af den anden, idet han begyndte at tisse også.
- Vandet er noget koldt i dag, bemærkede han henkastet.
Negeren tilkastede ham et sideblik:
- Ja - og dybt! sagde han.

En af Københavns playboys med lejlighed i den indre by havde fået fat i en ny pige på »Tieren« i Badstuestræde.
- Du skulle gå med hjem og høre min pladesamling! sagde han hen på de små timer. - Jeg er ekspert i Beethoven. Hundreder af plader, forstår du ...
- Jeg tror, du er en værre en! Hvad nu, hvis jeg slet ikke kan li' de plader ...
- Så får du selvfølgelig lov at tage tøjet på igen og gå!

Og så var der manden, der havde været arbejdsløs så længe, at han kom med til personalefesten på arbejdsanvisningen.

En båd havde længe drevet rundt i Atlanten, og omsider skimtede man land i det fjerne. Da man kom ind under kysten, råbte en af de ombordværende skuffet:
- Øv, det er Skotland!
- Hvor kan du se det?
- Der hænger wc-papir til tørre derinde ...

E. H. Larsen, Hvidovre.

- Din ny italienske veninde er en fortræffelig svømmerske, må jeg sige!
- Ja, hun har også trukket i Venedig!

Den nygifte præst vågnede ganske udaset morgenen efter bryllupsnatten. Det var ikke småting, han havde lært i nattens løb - ja, faktisk havde han lært det hele fra bunden, for han havde ikke ret meget forstand på den slags i forvejen.
Da hans brud vendte sig i søvne, fik han øje på hendes armhuler.
Bestyrtet satte han sig op i sengen:
- Gud, nej! Ikke to til!
- - -
Den var fra slet og ret Jens. Og han gi'r lige en til:
- Ved du, hvem der opfandt tandhjulet?
- Næh.
- Det gjorde en schweizer. og ved du, hvem der første gang fandt på at jodle?
- Næh.
- Den samme schweizer. Han fik den i tandhjulet ...