|
Dejlige lille Gitte filosoferer: - Livet er hårdt! Her havde jeg verdens dejligste mand med villa i Klampenborg, ridehest, jaguar-sportsvogn, swimmingpool og alting. Og så kommer hans kone hjem... |
Mads Børge og hans Anna havde fået besøg
af Mads Børges soldaterkammerat fra gamle dage. Det blev
til et kæmpegilde, og kammeraten måtte blive der
om natten. Det blev ordnet, så han lå hos dem i dobbeltsengen. Om morgenen trak kammeraten Mads Børge til side: - Det var sgu letsindigt af dig at lade mig ligge ved siden af din kone i nat, du! - Næh, vi har været gift i 20 år, og jeg stoler på hende. - Da lå hun ellers og holdt mig i apparatet hele natten! - Vist gjorde hun ej. Det var mig, for dig stoler jeg ikke på! |
Det var ude i periferien sidste vinter. En af DSBs busser stred
sig gennem snefoget. Det var glat, og chaufføren havde
svært ved at holde kareten i gang. Henne ved et hjørne
stod en lille skikkelse - gamle Alfred nede fra mosen. Pokkers!
Nu skulle man stoppe bussen - og hvem ved, om man kunne komme
i gang igen? Chaufføren gjorde holdt, slog døren op, og gamle Alfred gnækkede: - Hvad koster det at komme med til København? - Fem en halv! - Aha, - måske man sku' ta' sådan en tur en dag, sagde gamle Alfred og gik. |
To røvere kommer ind i banken. De spærrer døren
og beordrer personalet til at lægge sig på maven
på gulvet. Alle adlyder. Undtagen frk. Petersen. I sin
befippelse har hun lagt sig på ryggen. Egon Thygesen, Brønshøj. |
Efter et langt, lykkeligt ægteskab stod de nu for at
fejre sølvbryllup. De holdt stadig meget af hinanden,
og nu fik konen den søde idé, at de skulle ta'
ud på landet og elske sammen - nøjagtig på
det sted, hvor de havde haft hinanden allerførste gang. M. Jensen, Odense. |
Færingen Arni Olsen, p.t. København, konstaterer,
at vi hidtil Ikke har haft eksempler på færøsk
humor her i spalterne. Det har vi heller ikke. Altså: - Hjemme på øerne har vi meget høje fjelde, skriver Arni. - Jeg husker f.eks. en dag, da jeg som barn var på fuglefangst med bedstefar. Han kom for langt ud til kanten, og pludselig var han forsvundet ud i det tomme rum. Jeg blev lamslået af skræk og hylede: - Bedstefar, slog du dig? Og nede fra dybet: - Du får vente lidt, lille Arni! Jeg er ikke helt nede endnu... |
To violer stod og så yndige ud. I går skød jeg med gevær en hare på
100 meter. K.L. |
|
Peter havde været på lejrskole, og han fortalte
bl.a., at de hver morgen havde cyklet ti kilometer ned til fjorden
for at bade. - Brug begge hænder, mand! skreg pigen til den unge
helt i sportsvognen, da de rundede et hjørne. L. Vind, Amager. Han kom træt hjem fra arbejde og spurgte: Henrik Bisgaard, Ø. |
- Hør du, Morten! Du sku' ta' og vaske dig lidt oftere! Og denne fra samme indsender: - Den gamle mand på 94 år havde giftet sig med en pige på 21. Kort tid efter døde han af et hjertetilfælde. Da sygeplejersken kom for at gøre ham i stand, tog det hende tre dage at få tørret et smørret grin af hans ansigt. Og det tog dem fjorten dage at få låget på kisten. Jette Nielsen, Randers. Tidligere brugte man gamle film til at lave skosværte af. Nu viser man dem i fjernsynet. Kaj Lorentzen, Esbjerg. |
Min herlige kollega fra radioens sport, Palle Holgersen, fik
albuen knust ved en bilulykke for kort tid siden, men de beholdt
ham kun få dage på hospitalet. Snart promenerede
han i solen på Vigerslev Allé med sin kone Rie -
under den raske arm. Han fortalte, at der er sat et mægtigt søm i leddet, og at det nok kommer til at knibe med at bøje armen i fremtiden. Men han tilføjede: - Hva' fa'en - jeg har jo alle dage kunnet tage tingene i stiv arm... |
Og så var der manden, der aldrig gav sin kone gaver. En skønne dag gik hun fra ham - for nu havde hun fået nok af ham... Lille Karin kommer meget sent hjem. Hun sætter sig på
kanten af sofaen og drager et dybt, dybt suk, mens hun vender
blikket mod himlen: |
Søren Pedersen i Hjallese, har siddet og nørklet
en halv kilometer elefant-snak sammen til mig. Jeg snupper et
par centimeter: Og her har jeg fået nok! Nej! Stop! Få så den fod ud af døren, Søren! |
|