<- forrige | start | næste ->

MAX

FÆRDE

[ Max Randrup + ]
Dejlige lille Gitte filosoferer: - Livet er hårdt! Her havde jeg verdens dejligste mand med villa i Klampenborg, ridehest, jaguar-sportsvogn, swimmingpool og alting. Og så kommer hans kone hjem...

Mads Børge og hans Anna havde fået besøg af Mads Børges soldaterkammerat fra gamle dage. Det blev til et kæmpegilde, og kammeraten måtte blive der om natten. Det blev ordnet, så han lå hos dem i dobbeltsengen.
Om morgenen trak kammeraten Mads Børge til side:
- Det var sgu letsindigt af dig at lade mig ligge ved siden af din kone i nat, du!
- Næh, vi har været gift i 20 år, og jeg stoler på hende.
- Da lå hun ellers og holdt mig i apparatet hele natten!
- Vist gjorde hun ej. Det var mig, for dig stoler jeg ikke på!
Det var ude i periferien sidste vinter. En af DSBs busser stred sig gennem snefoget. Det var glat, og chaufføren havde svært ved at holde kareten i gang. Henne ved et hjørne stod en lille skikkelse - gamle Alfred nede fra mosen. Pokkers! Nu skulle man stoppe bussen - og hvem ved, om man kunne komme i gang igen?
Chaufføren gjorde holdt, slog døren op, og gamle Alfred gnækkede:
- Hvad koster det at komme med til København?
- Fem en halv!
- Aha, - måske man sku' ta' sådan en tur en dag, sagde gamle Alfred og gik.

[ På ryggen ]

To røvere kommer ind i banken. De spærrer døren og beordrer personalet til at lægge sig på maven på gulvet. Alle adlyder. Undtagen frk. Petersen. I sin befippelse har hun lagt sig på ryggen.
- Jeg sagde på maven, søster! brølede den ene bankrøver. - Dette er et bankrøveri - ikke en firmaskovtur!

Egon Thygesen, Brønshøj.

Efter et langt, lykkeligt ægteskab stod de nu for at fejre sølvbryllup. De holdt stadig meget af hinanden, og nu fik konen den søde idé, at de skulle ta' ud på landet og elske sammen - nøjagtig på det sted, hvor de havde haft hinanden allerførste gang.
Dem på cyklerne - og af sted ud i det grønne. De fandt diget ved marken, og mens lærken trillede, legede de den gamle leg og havde det pragtfuldt.
- Det er sandelig længe siden, du har været så vital, Jens Peter! sagde konen bagefter, - ja, det var næsten bedre end dengang...
- Ja, lillemor! Men dengang lå vi heller ikke under et elektrisk hegn...

M. Jensen, Odense.


- Og i dag vil jeg tale om den truende befolkningseksplosion...

Færingen Arni Olsen, p.t. København, konstaterer, at vi hidtil Ikke har haft eksempler på færøsk humor her i spalterne. Det har vi heller ikke. Altså:
- Hjemme på øerne har vi meget høje fjelde, skriver Arni. - Jeg husker f.eks. en dag, da jeg som barn var på fuglefangst med bedstefar. Han kom for langt ud til kanten, og pludselig var han forsvundet ud i det tomme rum.
Jeg blev lamslået af skræk og hylede: - Bedstefar, slog du dig?
Og nede fra dybet: - Du får vente lidt, lille Arni! Jeg er ikke helt nede endnu...

To violer stod og så yndige ud.
- Jeg elsker dig, sagde den ene viol til den anden.
- Jeg elsker også dig, sagde den anden viol til den ene.
- Skal vi så ikke se at få fat i en bi?

I går skød jeg med gevær en hare på 100 meter.
- Det var ellers en stor hare!
- Vrøvl, mand. Jeg skød i går på 100 meter en hare - med gevær..
- Så var det vel nok godt, at haren ikke skød først.
- Hold nu op. Altså: Jeg skød en hare i går med gevær - på 100 meter.
- Ja, men så kunne du jo lige så godt have slået den oven i hovedet.

K.L.

UGENS VINDER

Gamle Maren lå for døden. Hele sit liv havde hun klaret sig uden læge, men nu syntes familien alligevel, hun skulle synes af sådan én.
En af de kendteste læger inde fra Århus blev tilkaldt, og gamle Maren fik den helt store tur. Hun blev kigget både her og der, befølt og befamlet, og der var til sidst ikke den plet på hendes gamle krop, der ikke havde fået turen.
Nå, lappe hende sammen kunne manden jo ikke. Han sagde et par forbindtlige ord og pakkede sammen.
Da han var ude af gården, kaldte gamle Maren på sin ældste datter:
- Hva' var det for en fyr?
- Det var skam en af Jyllands bedste læger, mor!
- Nå, var han det. ja, jeg synes jo nok, han tog sig vel mange friheder af en præst at være...

[ Raflebægere ]Aage Glass, Højbjerg.

Peter havde været på lejrskole, og han fortalte bl.a., at de hver morgen havde cyklet ti kilometer ned til fjorden for at bade.
- Jamen jeg havde jo slet ikke givet dig badetøj med, udbrød hans mor.
- Det gjorde da ikke noget. Vi badede nøgne.
- Også pigerne?
Nej, de købte no'en badehætter i Brugsen...

* * *

- Brug begge hænder, mand! skreg pigen til den unge helt i sportsvognen, da de rundede et hjørne.
- Nej! Så kan jeg sgu ikke styre vognen!

L. Vind, Amager.

Han kom træt hjem fra arbejde og spurgte:
- Er der sket noget, mens jeg har været væk, elskede?
- Den væg, du står og læner dig opad, er blevet malet.

Henrik Bisgaard, Ø.

- Hør du, Morten! Du sku' ta' og vaske dig lidt oftere!
- Jeg går skam i bad hver dag.
- Hm. Husker du så også at skifte vand af og til?

Og denne fra samme indsender:

- Den gamle mand på 94 år havde giftet sig med en pige på 21. Kort tid efter døde han af et hjertetilfælde. Da sygeplejersken kom for at gøre ham i stand, tog det hende tre dage at få tørret et smørret grin af hans ansigt. Og det tog dem fjorten dage at få låget på kisten.

Jette Nielsen, Randers.

Tidligere brugte man gamle film til at lave skosværte af. Nu viser man dem i fjernsynet.

Kaj Lorentzen, Esbjerg.

Min herlige kollega fra radioens sport, Palle Holgersen, fik albuen knust ved en bilulykke for kort tid siden, men de beholdt ham kun få dage på hospitalet. Snart promenerede han i solen på Vigerslev Allé med sin kone Rie - under den raske arm.
Han fortalte, at der er sat et mægtigt søm i leddet, og at det nok kommer til at knibe med at bøje armen i fremtiden. Men han tilføjede: - Hva' fa'en - jeg har jo alle dage kunnet tage tingene i stiv arm...

Og så var der manden, der aldrig gav sin kone gaver. En skønne dag gik hun fra ham - for nu havde hun fået nok af ham...

* * *

Lille Karin kommer meget sent hjem. Hun sætter sig på kanten af sofaen og drager et dybt, dybt suk, mens hun vender blikket mod himlen:
- I havde ret, far og mor! Jeg er slet ikke gammel nok til at passe på mig selv...

Søren Pedersen i Hjallese, har siddet og nørklet en halv kilometer elefant-snak sammen til mig. Jeg snupper et par centimeter:
- Hvorfor har elefanter gule trædepuder?
- Så kan de lettere svømme rygsvømning i citronfromage uden at blive opdaget.
- Hvorfor er der ingen elefanter at se i junglen mellem 13 og 15 hver eftermiddag?
- Så øver de sig i faldskærmsudspring.
- Hvad gør en elefant, der er landet i et træ efter et faldskærmsudspring?
- Sætter sig ud på bladene og venter på, at det skal blive efterår.
- Hvorfor må små negerbørn ikke gå ud mellem kl. 8 og 9 om efteråret?
- Fordi så falder elefanterne ned fra træerne.
- Hvad er det for noget sort, elefanterne har mellem tæerne?
- Små, ulydige negerbørn, der alligevel gik ud mellem kl. 8 og 9 om efteråret.

Og her har jeg fået nok! Nej! Stop! Få så den fod ud af døren, Søren!

Den lille sjofert

Tre nygifte par ankom til Kongensbro kro henimod aften. Mens damerne gik op på værelserne for at nette sig, faldt de tre ungersvende i snak.
Det endte med, at de væddede om, hvem af dem der kunne flest gange på den tilstundende bryllupsnat. Og de blev enige om, at de skulle meddele sig til hinanden pr. kode næste morgen. Hvis de havde kunne én gang, skulle de komme ét stykke sukker i kaffen, to gange, to stykker sukker - osv.
Næste morgen kom den første og satte sig til bords. Han lagde to stykker sukker i kaffen. Den næste lagde to og et halvt i.
Den tredie satte sig - og smed rasende et stykke sukker i jordbærmarmeladen...

Jytte A. M., Brøndby Strand.

<- forrige | start | næste ->