MAX
PÅ
FÆRDE

Den stakkels kvindelige assistent på postkontoret havde desværre udseendet imod sig og døde ugift. På hendes grav skrev de:

Davs igen!

En ældre dame blæste gennem Middelfart med 130 km i timen, og politipatruljen, der normalt ligger på lur på en skovvej omkring pølsevognen på Brovejen, satte efter hende. Det gik med fuld udblæsning ind mod Odense. Udrykningshornet var i gang, og den trænede betjent ved rattet nåede efter 20 kilometers jagt at tvinge damen ind til siden og få bragt kapløbet til standsning.
Hun missede med øjnene gennem et par briller af den slags, der minder om bunden i en sodavandsflaske og sagde:
- Undskyld, lille mand. Vil De mig noget?
- Mon ikke! De har kørt som en sindssyg. Fem knallerister og dobbelt så mange bilister har De bragt i livsfare - vi må desværre bede Dem at komme til synsprøve.
- Ja, ja, hvis De synes lille mand, sagde damen.
Hun kom til politilægen i Odense og blev sat på en stol.
- Nu skal De nævne de bogstaver, jeg peger på, sagde han.
- A K G T E osv. Næste linie klarede hun lige så flot. Og næste igen.
Politilægen var overrasket. Til sidst sagde han:
- Kan De også læse nederste linie?
- Ok ja! Lad mig se - - der står H.P. Hansens Bogtrykkeri, Holbergsgade 20, København K.

Den var fra Dion Nielsen, Aalborg - og den var skrevet direkte af efter bogen »Den lille sjove«. Det kan jeg sige med nogen sikkerhed, for den bog har jeg nemlig selv skrevet. Man burde vel egentlig sende et raflebæger til sig selv i den anledning?

max

Dit bæst! Jeg sagde jo, at du kun måtte drikke to bajere, og at du skulle komme hjem klokken ti!
- Jeg synes så bestemt, du sagde omvendt...

Denne har jeg fået i mindst ti udgaver, men Poul Hansen, Voldum, kom først:
- Hvordan går det i dit ny job på Hotel Royal?
- Skidt. jeg er lige blevet fyret.
- Hvad skal det sige?
- Joh, jeg fik den i kartoffelskrælleren.
- Tog kartoffelskrælleren da skade?
- Næh, hun blev også fyret.

Damen i den tætpakkede bus:
- Måske den herre vil være så venlig at rejse sig?
- Ikke tale om! Så sætter De Dem bare på min plads!

- Ja, min pige. Hvis jeg havde været lige så lårkort som du i min alder, så...
- Så havde du været lige så omsværmet, som jeg er, mor!
- Ja, og så havde du været ti år ældre!

Leif Rasmussen, Espergærde.

Jeg sender et raflebæger til Jens E. Toft, Nr. Gørding, der kan denne:

Den store opdagelsesrejsende kunne mange spændende eventyr, og han fortalte sin lille nevø om dengang, han var forfulgt af tolv kannibaler, der ville lave forloren hare af ham nede i Afrika.
- Jeg kæmpede med dem hele formiddagen, og til sidst lå de alle tolv døde på valen.
- Men onkel! Sidst du fortalte den, var der kun otte kannibaler.
- Så sandt, min dreng - men det var sidste år. Nu er du blevet større, og nu kan du tåle at høre den fulde sandhed...

Joe ude på prærien var kommet i strid med naboen om sølle 2000 acres græsningsjord. Det endte dog for retten i Fupmakers Creek, og Joe spurgte sin advokat, om man måske skulle formilde dommeren med en kasse whisky før retshandlingen.
- Er du rent tosset mand! Så taber du garanteret sagen!
Nå, retten blev sat - og Joe vandt.
- Så var det da godt, du ikke fik sendt den ulyksalige kasse whisky, sagde sagføreren.
- Den blev da sendt godt nok, erklærede Joe. - Jeg skrev bare min modpart som afsender...

Svend Asmussen, den glade gut, kom ind på en bar i Stockholm og fandt bartenderen i selskab med et amerikansk ægtepar.
- Jeg trænger til noget stort og koldt - og med masser af whisky i, sagde Asmussen.
Amerikaneren indskød: - Så ta' min kone...

UGENS VINDER

Jeg har her en historie fra kontoret, som jeg synes, burde have en chance: Det er bogholderen, der sidder bag ved mig. Han tænker nogle gange højt, og jeg anstrenger mig gerne for at høre, hvad han siger. Forleden sad han bøjet over et stykke papir med svære tal, og pludselig hørte jeg ham sige lavmælt, men indtrængende: - Vil det korrekte tal venligst rejse sig op!

Peter Christiansen, Frederikshavn.

To kammesjukker sad over en bajer og talte om en fælles ven, der var kommet forfærdeligt af sted ved en færdselsulykke. Det var især gået ud over de ædlere dele.
- Tja, sagde den ene, - så er Olsen altså 33% invalid.
- Hvordan får du det regnet ud?
- Joe, nu er der jo kun øl og hornmusik tilbage.

Redaktør Eigil »Andy« Andersen, København.

- Mor, mor! Drengene griner ad mig, fordi jeg har sådan et stort hoved!
- Snak! Du har slet ikke noget stort hoved! Tør nu dine øjne, lille Mogens - og løb ned efter fem pund kartofler!
- Jamen, mor! Hvad skal jeg ha' dem i?
- Du kan jo ha' dem i din hue, lille Mogens...

M. H.

Denne skulle egentlig have været kasseret, men min 73-årige onkel hjemme i det jyske fik lov at blade i brevbunken forleden, og han var på dødens rand af latter, da han fandt den. Altså bliver den benådet som værende ny nok - eller i det mindste så gammel, at mange har glemt den:

Det var de to landmænd, der mødtes ved hegnet. Den ene havde haft besvær med en ung præmietyr, der mistede lysten. Så var han gået til dyrlægen og havde fået et helt storslået pulver til den. Aldrig havde den tyr mulet løs som nu.
- Hvad var det for noget pulver? spurgte landmandens nabo.
- Jeg ved det ikke, men det havde en smule pebermyntesmag.

H. Thomsen, Viby J.

 - De er et forbandet bæst, 43! De du'r sgu ikke til andet end at gå bag ploven! Hov - sagde jeg bag - jeg mente selvfølgelig foran!

Professoren var blevet 80 og skulle interviewes til avisen. journalisten kom også ind på det uundgåelige:
- Hvad er Deres syn på kvinder, hr. professor?
Manden så adspredt op og mumlede: - Kvinder, kvinder? Er det ikke dem, der går baglæns, når man danser?

Peter Nielsen, Helsinge.

Jens og Peter fra Lemvig var kommet til København og skulle prøve de frække institutter. Ude på Vesterbro kom de til et sted på tredie sal, hvor der var priser fra 20 til 200 kr. De valgte en behandling til 20 kr. og blev lukket ind i et værelse, hvor en pige med lakstøvler, ridepisk - og ikke andet - beordrede dem til at smide bukserne.
Det gjorde de - og modtog hver et ordentlig rap bagi. Så var forestillingen slut.
Da de kom ud på trappen, sagde Peter:
- Det var sgu da godt, vi ikke valgte den til 200. Sikken røvfuld, vi havde fået...

E. S.

Der er blevet snakket så meget om vejret i denne forsommer, men nu mener jeg at have en forklaring. Det viser sig, at ham, der tager sig af det på Klimatologisk Afdeling, faktisk hedder magister Chr. Dumstrei! ja, se selv efter i telefonbogen...

En lærer, der skriver ovre fra den yderste nøgne pynt på vestkysten, vil helst ikke have sit navn i. Han kan få bøvl med den indremissionske »skolekommission« - men han vil da gerne have et par raflebægre til ungerne, så de også lærer lidt om livets realiteter og dybere værdier i hans timer. De bægre har han allerede fået. Og her er lidt fra hans omfangsrige sending:

En skoleklasse var i Københavns Zoo, ledsaget af en stram, ældre lærerinde. De beundrede længe elefanten med de store ører, de store ben, den store snabel osv, Men så ville naturen, at elefanten fik lyst, og det blev ret synligt.
- Hvad er det? Hvad er det? råbte ungerne.
- Det... det er ikke noget, stammede lærerinden.
En sømand stod ved siden af og bemærkede: - Nå, hvis det ikke er noget, så er De sandelig godt vant, frøken!

Og en lille halvsjofert:
Hvor er pigernes hår mest krøllet?
I Afrika...

Den lille sjofert

Et passagerskib er gået under i Stillehavet, og tre mand lander på en ø, hvor der er en vild stamme. De bliver pænt modtaget og får lov til alting - bare skal de holde sig fra høvdingens koner.
Det kan de selvfølgelig ikke, og så falder dommen:
Den første er slagter, så han skal have kammeraten hugget af.
Den anden er snedker, så han skal have den høvlet af.
Den tredie griner.
Han er spillemand.

Arne Sørensen, Esbjerg.