MAX
PÅ
FÆRDE

På et værtshus i Odense har jeg set en ret usædvanlig »spiseseddel«. Den består af forskellige specialiteter, og jeg skal da lige nævne en af dem - »Hundens skræk«:

• 1 guldbajer
• 2 snaps
• 1 pernod
• 1 vand
• 1 øl

Pris: Kr. 23,75

- Det er for at gøre det lettere for dem, der skal være fulde, siger tjeneren. - Der er udbredt tilfredshed med ordningen, fortsætter han.
- Men selvfølgelig er der folk, der spør', hvad fanden de skal med alt det vand...

Hvorfor der ikke kan være tre elefanter på bagsædet af en Folkevogn?
- Jo, så kan den midterste ikke nå askebægeret.

En meget støjende, lille knægt havde terroriseret hele flyvemaskinen i to timer. Han stormede op og ned ad midtergangen og larmede som en besat. Til sidst blev det en af de rejsende for meget. Han hævede blikket fra avisen og sagde:
- Hør, min søde dreng! Hvorfor går du ikke ud og leger udenfor i det gode vejr!

Lille Børge havde været i København og set Zoologisk Museum. Da han kom hjem til Grenå, spurgte hans mor, om han havde oplevet noget spændende.
- Tjah, sagde han. - Vi var inde og se en død cirkus.

Big Bill fra Texas var kommet til Wonderful Copenhagen og spankulerede rundt i Tivoli med sin enorme ten-gallon-hat. Her traf han en lystig pige, der spurgte, hvad det var for en skæg, stor hat.
- Sådan nogen store hatte går vi med i Texas, forklarede Big Bill.
De blev hurtigt venner. Big Bill inviterede på middag i »Grøften«, og da han skulle betale, hev han en allerhelvedes stor tegnebog frem. Den var pigen også meget imponeret af.
- Sådan nogen store tegnebøger bruger vi nu i Texas, sagde Big Bill.
Og selvfølgelig endte de hjemme på hans hotelværelse. Netop som de var kommet under dynerne, udbrød Big Bill:
- Hvad fanden! Er du osse fra Texas?

Poul Knudsen, Aalborg.

Advokaten læser testamente op for enken:
- Nej, jeg læser ikke forkert... han testamenterer sin formue til det medicinske fakultet og sin hjerne til Dem...

- Soldat! De har bevæget Dem under vagt foran Sorgenfri Slot! Det giver tre dages skærpet arrest!
- Må jeg forklare, hr. oberst?
- Her er intet at forklare!
- Jamen, jeg kan forklare! Midt under vagten krøb et egern op i mit ene bukseben!
- Undskylder intet!
- Jamen, hr. oberst! Der krøb også et egern op i det andet bukseben!
- Nytter ikke noget!
- Jamen, hr. oberst! De begyndte at snakke, og den ene sagde: »Skal vi knække dem?«

Ægteskabet var blevet noget vanebetonet, og det erotiske samliv var ikke, hvad det havde været. De gik til en læge, der gav dem det råd at tage lidt mindre højtideligt på det. De skulle smide, hvad de havde i hænderne, når lysten kom over dem. Blæse på tid og sted. Så ville det være meget sjovere.
Der gik nogen tid og lægen spurgte, hvordan det gik.
- Jo, sagde manden. - Vældig fornøjeligt. Som nu forleden - midt i måltidet. Vi kom til at kigge på hinanden, og så var den der. Vi klarede sagen på stedet - lige på bordet mellem flæskesteg og rødkål og hele pivetøjet!
- Det var da skægt...
- ja, men jeg tror desværre ikke, vi kan komme på den restaurant mere!

H 28.

UGENS VINDER

Det var mærkeligt med den lille Peter på fire år. Han var ganske kvik, men han kunne ikke tale. Ikke et ord. Det foruroligede familien meget, og derfor ramte det som et lyn, da Peter en dag ved middagsbordet pludselig mumlede:
- Der er ingen salt!
Man så på hinanden.
- Hvad sagde du, Peter? Sig det igen, Peter!
- Jeg sagde: Der er ingen salt..
- Jamen du godeste! Hvorfor har du ikke sagt et ord før, Peter?
- Hva fa'en - det er første gang, der har manglet salt!

Axel Eriksen, København.

Den jyske forretningsmand var havnet på en af de dyre barer i København, og havde fundet en passende pige. Han var vant til lidt af hvert, men da de havde hygget sig lidt på hotelværelset og pigen stillede krav om 1200 kr. for den tilstundende nat, greb han hendes tøj og smed det ud af vinduet.
- Hvad i alverden? himlede hun op.
Ja, søster! Til den pris er det kluns umoderne, når jeg engang er færdig med dig!

Axel Eriksen, København.

Marie havde fået plads hos en direktør i København, men nu var hun selvfølgelig kommet i ulykke.
Dybt beskæmmet kom hun hjem til gården på Mors og forklarede, at hun var tre måneder henne.
Nu var hendes far en jordnær jyde, der nok var mand for at klare sådan en situation, så han trak i det bedste tøj og tog lyntoget til København.
Han blev pænt modtaget af direktøren, der godt var klar over, at den var gal.
De blev enige om en »erstatning« på 20.000.
Det gik i øvrigt så glat, at jyden fandt anledning til at fortsætte:
-Og hvis det nu bli'r tvillinger?
-Tjae, så må det vel blive 40.000?
Fint, fint. Og da faderen stod i døren, vendte han sig mod den fremkommelige københavner.
- Hvis at der nu ikke sku' komme noget ud a'et alligevel - kan vi så sende hinner herover igen?

Svend Bertelsen, Nykøbing Mors.

- Det er nu meget godt med detteher pige-fodbold, men der er ærlig talt for mange huller i forsvaret!

Jan Kjærgaard, Holstebro.

Ja, Jensen. De har slidt lidt for meget på maskineriet. Det er tid at holde lidt igen. Det bedste råd jeg kan give, er at lægge vin, kvinder og sang på hylden.
- Kan jeg så ikke få det næstbedste, doktor? 

Tro ikke, at omvandrende spillemænd og troubadourer lever fra hånden og i munden. Nu ham Poul Angelo, der i årevis har forlystet folk med sjove viser rundt om på værtshusene - han har købt den århundredgamle Torup Kro ved Hundested for sine sammensungne sparepenge - så han kan sagtens være glad og fortælle historier. Disse to gav han forleden søndag, da jeg kom på de kanter:

Den tyske skuespiller Hans Moser var også blevet soldat, men ingen stor helt, Han lå ved fronten, og en dag ansøgte han om orlov. Nu trængte han til at holde lidt fri fra den krig.
- De må vise lidt tapperhed, menig Moser! sagde hans Hauptmann. - Så måske...
Dagen efter kom Moser med et russisk gevær og præsenterede stolt sin erobring.
- Hvordan i alverden har De fået fat i det?
- Åh, jeg byttede med en russer, der også trængte til orlov!

Og denne fra Vietnam-krigen:

Felttelefonen ringede ude fra forreste linie: - I må sende forstærkning øjeblikkeligt! Det haster! Det er meget alvorligt!
- Nåe, hva' - så tæt er fjenden vel heller ikke på!
- Lige et øjeblik - så kan I få lov at snakke med en af dem...

Gammel Mads var en værre én. Nu havde han ligget i med Stine i flere år, og det var helt polsk, det. En dag traf sognepræsten ham oppe ved kroen, og nu var det tid for et alvorsord:
- Du Mads, begyndte præsten. - Jeg har på fornemmelsen, at du ikke er nogen varm tilhænger af ægteskabet?
- Det ved jeg datte, pastor. jeg har da alle dav' væ't en hund efter gifte piger...

Det rager selvfølgelig ikke mig, men hvor gammel er din kone egentlig?
- Hun nærmer sig de 30.
- Fra hvilken ende?

Lene Svejgård, Holstebro, har denne om moderne, fremmelige børn:

Bedstemor havde lille Jens Frederik på weekend-besøg, og da det blev lidt sent lørdag aften, begyndte bedstemor at kigge på klokken:
-Nå, Jens Frederik, nu er Ole Lukøje snart på vej.
- Skidt med det, Bedste. Hvis du stikker mig en femmer, skal jeg nok la' væ'r og sige noget til bedstefar...

En af de moderne damer fra Halmtorvet mødte en veninde og viste hende en pengeseddel, hun havde »ligget sammen«.
- Jeg fik den af en amerikansk kunde, sagde hun. - Det er vist en tidollar-seddel.
- Den der? Den er garanteret falsk!
Hvorpå den første udstødte et hjerteskærende skrig: - Hjælp! jeg er blevet voldtaget!

Bent Larsen, Fredericia.

Bent Mikkelsen, København S, skriver:
Forleden gik jeg over Rådhuspladsen og lagde mærke til en lille mand, der stod og fodrede duer. Han mumlede stille:
- Komse da, små socialdemokrater! Her er mamse, små socialdemokrater...
Jeg spurgte, hvad det var for noget løjerligt noget, og manden forklarede:
- Det er skam meget enkelt: De kan da ikke være andet! Når de er nede på jorden, spiser de af hånden, men lige så snart de kommer op, skider de på os alle sammen.

Den unge pige var kommet op til tandlægen, og nervøs var hun.
- Jeg hader altså at gå til tandlægen, begyndte hun.
- Jeg ved snart ikke, hvad jeg helst vil: have trukket en tand ud eller ha' et barn!
- Ja, De må se at bestemme Dem, lille frøken, for jeg skal have stolen indstillet...

Kurt Larsen, Roskilde.