<- forrige | start | næste ->

MAX

FÆRDE

[ Max Randrup + ]

Hvis man ikke kunne elske to på én gang, var ægteskabet overflødigt.

m.

En læser, Sv. Aa. Dohn, er meget glad for "ugens rapport", men det har én ulempe: det skulle komme om lørdagen, så man havde weekenden at læse det i.
Yes, Sv. Aa. Dohn. Det er der råd for. Gem det til næste lørdag! Så har man desuden den fordel, at man ikke skal gå og vente en hel uge på det næste nummer...
To gutter kom ind på motellet. De var godt lakket til, og den ene spurgte tjeneren:
- Er der nogen på disse kanter, der har en meget stor, sort kat med en hvid stribe om halsen?
- Næh.
- Heller ikke en hund?
- Næh.
- Du, Karl - så er det sgu præsten, vi har kørt over!

En journalist kom på besøg i en nudistlejr og blev vist rundt af lejrlederen. Et af spørgsmålene var naturligvis:
-Hvordan kommer I om ved det med det seksuelle ?
- Jo, det er så nemt; det har vi ikke noget af, sagde lejrlederen.
Nå, de to mænd fortsatte deres rundtur, og da journalisten pludselig fik øje på en højgravid kvinde, ville han selvfølgelig vide, hvordan det så kunne gå til?
- Nå, jo, det var en dag, vi var ved at lege springe buk, og så var der Kristian; han kom ikke helt over!

Den kom fra Else Søndergaard i Hurup. Både hun og jeg ved godt, at den er lidt gammel, men hvorfor pokker sprang De den så ikke over?

Maskinen var på vej fra Los Angeles til Miami, Florida. Døren til cockpittet blev revet op, og en mand stak en pistol i nakken på piloten:
- Så er det Miami, makker!
- Jam, jamen vi skal til Miami!
- Okay. jeg ville bare sikre mig. De sidste fire gange er jeg havnet på Cuba...

O.I.O.

Fra Kurt Engel Olsen, Nyborg:
Grevinden og stuepigen som sædvanlig oppe at skændes.
Stuepigen:
- Jeg vil bare fortælle fruen én ting: Jeg kysser bedre end fruen!
- Hvem siger det? ,
- Det gør greven. Men for resten er jeg også bedre til at elske end fruen!
- Siger greven også det?
- Nej, det siger chaufføren!

I en lille by i Vestjylland boede to trikotagehandlere, og en dag kom en repræsentant fra et stort trikotage engrosfirma for at sælge dametrusser. Han henvendte sig først i den ene forretning, der lå i den nordlige bydel, og fik solgt et parti på 200 par trusser.
Derefter tog repræsentanten til den anden trikotageforretning og solgte ligeledes et parti dametrusser.
Kort efter kom repræsentanten atter til byen for at se, hvorledes det var gået med salget. I den første forretning fik han konstateret, at alle trusserne var solgt.
- Det gik meget nemt, sagde trikotagehandleren. - Jeg satte et skilt i vinduet med teksten: »Køb trusser hos Thomsen, de varmer numsen«.
Repræsentanten tog derefter hen til den anden forretning. Her var det ikke gået så godt.
- Jamen, kan du ikke sætte et skilt i vinduet, ligesom Thomsen i den anden ende af byen? spurgte repræsentanten.
- Jeg har tænkt på det, svarede han. - Men det er vist ikke så godt, for jeg hedder jo Knudsen!

Kurt Lundskov, Mundelstrup.

Minna var død. Minnas mand og husvennen drøftede den tragiske hændelse på café »Den hungrige Høne«. Især var husvennen deprimeret. Der var ingen ende på hans sorg. Minna havde da varet så dejlig en pige. Ak ja, ak ja.
Til sidst skævede enkemanden til ham og bemærkede: - Tag det nu roligt, Børge. Måske gifter jeg mig igen...

B.L.

Kurt og Ole var et par drabelige jægere, men fulde som alliker var de i reglen også, når de gik ud for at skyde. En dag havde Kurt uden held fyret løs på alt, hvad der bevægede sig - det var bare ikke hans dag. Da så Ole pludselig nedlagde en lille hare, der kom løbende, i et enkelt skud, sagde Kurt:
- Hvodden fa'en bar du dig ad med det?
- Åh, jeg sigtede bare midt i flokken...

Børge P., Rønde

[ Boksering ]
- Du har publikum på din side - de græder alle sammen!

[ Kravlegård ]

Disse byboer, der køber bondegård og giver den som landmænd, er ikke altid lige heldige. Som nu direktør-enken, der satte sine penge i et landbrug i Vestjylland. Der var lidt besætning tilbage på gården, og en dag fik hun det råd af få en af køerne insemineret.
Hun ringede efter dyrlægen, og da han kom, sagde hun:
- Der står sæbe og vand ovre i stalden, og der er et søm på stolpen til at hænge bukserne på...

Søren Willumsen, Virum.

Kim Jensen, Charlottenlund, 13 år, vil også være med:
Hansen har fået en hund uden hale.
- Hvordan kan han så vide, når den er glad?
- Det er da let nok. Så holder den op med at bide ham.

* * *

Sportsjournalisten Jørn Larsen, B.T., fortæller, hvordan man får folk til at makke ret i udlandet. Han var til fodbold i Sydamerika, og taxachaufføren, der skulle køre ham fra byen ud til stadion, fik forskud for at hente ham igen men viste sig aldrig.
- Siden foregik det på den måde, at jeg rev en tidollar-seddel midt over og gav ham den ene halvdel på udturen, siger Jørn Larsen. - Så kunne han selv komme og hente resten, når jeg skulle hjem...

Lille jens er med sin mor hos damefrisøren. Her skal han pludselig ud på det lille hus, og der møder han en venlig, ældre dame.
- Kan jeg godt tisse her? spørger Jens.
- Ja, det kan du da sagtens, siger damen. - Og ved du hvad, jeg skal jeg nok lukke øjnene imens...
Jens: - Det behøver du skam ikke, for så højt kan jeg slet ikke tisse!

Er foregået i virkeligheden, tilføjer indsenderen, Liselotte Puggaard, Vanløse.

 Det var blevet så småt med familiens økonomi, at der kun var den yderste, desperate udvej tilbage.
Lillemor blev sendt på Halmtorvet. Hun blev stadset op med sine bedste klude, og aftalen var, at manden skulle hente hende ved to-tiden om natten.
Der stod hun. forpjusket og knust (nej, jeg kan næsten ikke nænne at fortælle denne historie! Nå, men videre:) Hun stod så elendig der og viste aftenens høst frem. De talte i fællesskab - og der var 210 kroner.
- Hvem fanden har givet ti kroner? udbrød manden.
- Dem alle sammen...

[ Optimist og pessimist ]
- Det er en sørgelig verden, vi lever i, Jensen!  - Åh, det er vel, som man tager det, Olsen!

Det er altså for galt, Marie! sagde værtinden på den lille kro til pigen Sofie. - Jeg har lagt mærke til, at mændene ikke vasker hænder, når de går på toilettet. Det bliver nødvendigt, at vi anskaffer en sukkertang!
Pigen fik til opgave at få fat på sådan en, og et par dage efter spurgte fruen, hvordan det gik med den sag.
- Den har jeg da købt, sagde Sofie. - Den hænger ude på herretoilettet...

W.

Han var rundt på egnen for at sælge lodsedler til fordel for en ny svømmehal. Førstepræmien var et pragtfuldt gulvtæppe til mange tusinde kroner. Langt ude i heden boede Gammel Line, og hun fik også besøg af lodseddel-manden:
- Skal du ikke ha' et nummer på gulvtæppet, Gammel Line?
- Joe, måske, gnæggede hun. - Men så må du osse hjælpe mig op bagefter...

Den lille sjofert
er denne gang også ugens vinder:

En mand kom ud på et stort skibsværft (man kan selv gætte hvilket) og søgte arbejde. Efter et kort krydsforhør blev han antaget og fik besked på at møde mandag morgen klokken syv.
Da han var på vej ud af døren, blev der råbt:
- Hov, for resten. Nu har De vel ikke nogen skjulte defekter?
- Næe, joe - jeg har faktisk fået skudt det altsammen dernede væk under besættelsen, men det betyder vel ikke noget for arbejdet?
- Nej, nej. Mød De bare mandag morgen klokken ni.
- Før sagde De klokken syv...
- Javel, men de første par timer går vi alligevel bare og nosser rundt...

W. Pedersen, Ballerup.

Olsens kat havde hugget kød hos slagteren lange nok. Nu drejede den bestjålne halsen om på katten og sendte den til Olsen. - Olsen tog den i halen, hen til slagteren og slængte på disken i den propfulde butik med ordene:
- Det var så nummer syv, men nu kan jeg heller ikke skaffe flere i denne uge...

[ Raflebægere ]

<- forrige | start | næste ->