|
- Holder du virkelig af mig, Kirsten? Steen Lykke, |
En velhavende ung dame havde en kostbar hund, en schnauzer,
som havde meget stærk hårvækst i hele hovedet.
Da det lod til, at hundens syn og hørelse svigtede, gik
damen til en dyrlæge, og han kiggede på dyret. Niels Aldal, |
- Hvad ligner det, Karl, at møde med sådan et
blåt øje! Der var slået et skilt op i firmaets kantine: - Herregud, lille Jens. Så din mor er død.
- Hvilken læge havde I? J. N. |
- Ingerlise! Nu må du snart se at blive færdig!
Vi skal være der klokken syv - og nu har du været
i badeværelset i en time! J. R. Der var indkaldt til separations-forhandling hos domprovsten
i Roskilde. Det var meningen, han skulle prøve at lappe
sammen på det synkefærdige ægteskab, men det
så ret håbløst ud. A. K. N. |
Jaja, fru Solveig Christensen, Mariager! Så tager vi den
da til ære for den ungdom, der ikke var født, da
jeg hørte den første gang: En dame, som var blevet enke, ville gerne i kontakt med sin afdøde mand og høre, hvordan han befandt sig på den anden side. Hun fik også skabt kontakt med ham og spurgte, hvad han lavede. - Jo, om morgenen spiser vi, så elsker vi, så spiser vi lidt igen, og så elsker vi til aften, så spiser vi, og så elsker vi igen, til vi skal sove... - Er der virkelig sådan i himlen? - Himlen? Det ved jeg sgu ikke. Jeg er vild kanin i Skotland! |
Det var en lys og lun dag på kirkegården, og de
to gravere holdt sig en pause. De satte sig med hver sin bajer
på kanten af en nykastet grav. W. P. |
Den unge pige kom op til den elegante læge, der lige havde
startet sin praksis og allerede var det store nummer blandt byens
damer. - Jeg har sådan en forfærdelig kløe mellem tæerne, doktor. - Vær så venlig at tage strømperne af. Og så slog hun øjnene ned, den bly: - Det er mellem storetæerne, doktor... |
Han kom ilende ophidset hjem fra fisketur i strandhytten i weekenden.
Hans kone sad ved morgenbordet, og han stammede forpustet: - Jeg hører, der har været indbrud, mens jeg var væk. Fik tyven noget? - Ja, det skal jeg love for! Jeg troede, det var dig... |
Hans Jensen fra Sønderborg skriver, at hans ven, tjener
John på »Ørnekroen«, aldrig glemmer
den 14. august 1971. Da kom Egon nemlig farende ind i værtshuset,
oprevet og aldeles forstyrret: - Øl, øl, øl! brølede han. - Min kone skal ha' en lille. Hurtigt - jeg må af sted med det samme! En time senere kom Egon tilbage og faldt om i en stol. - Nå, spurgte John og skænkede op på husets regning. - Blev det en dreng eller en pige? - Hvor skulle jeg vide det fra? Lad os nu se om ni måneder... |
En kvinde ler ad en vits tre gange: Når hun hører den, Skriver Bent Lund Jørgensen, Ringsted, og tilføjer: »Undskyld, piger!« Ja, det må jeg nok sige. |
|
Ved ringside i K. B. Hallen går det hårdt til. Dramatikken
oppe fra canvassen smitter, og man kæmper for sine hellige
centimeter gulvplads. Sidste gang var en ganske grøn pressefotograf
kommet for tæt på en plads, der »tilhører«
en af de gamle, garvede kamera-svingere. Der opstod verbal infight,
og den ældre råbte: - Her har jeg stået i tyve
år! Og en tilskuer indskød: - Så er det fa'me også på tide, du sætter dig ned og hviler ørerne, farbror! |
Lejetropperne fór vilde og hærgende over det
slagne land, og en dag trængte syv ophidsede svende sammen
om det lille hus ved vejen. En ung kvinde trådte ud i døren
og spærrede for adgang: P. J. |
|
- De reklamerer med kondi-leverpostej. Hvad er nu det for
noget? - Den er i form... |
En dansk kaptajn var på NATO-kursus i USA, og en dag
var han kommet til at diskutere pistolskydning med en engelsk
og en amerikansk kollega i officersmessen. Det viste sig, at
de alle tre var en slags verdensmester udi egen indbildning,
og det endte med, at de gik ud i gården for at prøve
kræfter. B. L. J. |
- Hr. admiral! Jeg melder, at vi har sænket en fjendtlig
u-båd! Frank Jeppesen, - 63, De evigt bøvede jammerfjæs! Om præcis
15 minutter er de støvler rengjort og smurt ind! |
Jeg kender tre piger, der er vildt forelsket i den samme, flotte fyr. De tror, jeg er smadderfuld af penge... J. N. ... Og her fristes jeg til at tilføje: |
|