|
- Er det lufthavnen? - Ja. - Hvor længe er maskinen om at flyve til London? - Et øjeblik. - Tak skal De ha' - farvel! |
Det drejer sig om direktøren fra en zoologisk have, som var kommet i bekneb for en han-gorilla til sin have. Han rejste derfor til Afrika, hvor han i en af de små landsbyer blev præsenteret for en virkelig ekspert, hvad gorillafangst angår.
Næste morgen drog de to så af sted ud i urskoven. De medbragte noget reb til at binde dyret med, en kraftig riffel og ekspertens store, veldresserede hund.
Mens de gik og kiggede op i træerne efter et velegnet eksemplar, forklarede jægeren, hvilken fremgangsmåde de skulle benytte:
- Når vi finder den rigtige gorilla, så holder du kanonen parat, mens jeg kravler op i træet og skubber bæstet ned på jorden. I det øjeblik, gorillaen rammer jorden, farer min hund løs på den og bider sig fast i gorillaens ædlere dele, og så skal den nok ligge stille, til vi kan få bundet den forsvarligt.
Efter nogen tids søgen fandt de en prægtig han-gorilla, der sad i et stort træ og gloede ned på dem.
Vor ven fik bøssen, og jægeren begyndte at stige op i træet mod dyret.
- Hov, hvad skal jeg egentlig med bøssen her? råbte vor ven efter ham.
- Det skal jeg sige dig! svarede jægeren oppe fra træet. - Hvis jeg skulle være så uheldig, at bæstet får skubbet mig ned fra træet, så skyder du hunden øjeblikkelig!Anker Nielsen, Kalundborg.
Da jeg forleden var på vej ind mod byen fra Klampenborg,
blev jeg klemt halvvejs ind i evigheden af et par vand og gas-genier,
der kom susende i en lille, bulet varevogn. De kæmpede
tilsyneladende mod alt og alle på deres vej - skræmte
livet af cyklister, hujede efter andre bilister og lavede de
mest selvmorderiske tricks hen ad vejen. Ham ved siden af føreren
hentede mod fra en bajerflaske - og sådan forsvandt de
forude. Inde ved Esplanaden kom jeg til at holde bag dem for rødt. Længere havde deres dødsforagt altså ikke bragt dem. Og så var det, jeg så en plakat i deres bagrude: DR.KISSMEYER VENTER PÅ EN NY DONOR! SKAL DET VÆRE DIG? KØR FORSIGTIGT! |
Det er Kaj. Nu er han blevet så doven, at han giver mig sugemærker med støvsugeren... |
Jens var kommet med toget fra Aalborg. Han havde aldrig været
i København før, og da han stod på perronen,
forstod han ikke et klap af det hele. B. F. P. |
- Unge mand. De vil giftes med min datter. Hvor har De tænkt
Dem, at brylluppet skal stå? K. P., Regstrup. |
En af mine ældre kolleger kan huske et træk om kong
Christian X fra sin elevtid i en lille provinsby. Den gamle konge
skulle komme på besøg med "Dannebrog"
og byens honoratiores var samlet i deres bedste skrud. Nu var det hårdt vejr den dag, og Dannebrog var forsinket. Timerne gik, og de gode byrødder på havnen begyndte at fryse. Man besluttede sig til at nappe et par bajere oppe på "Harmonien" - så skulle havnefogeden give et praj over telefonen, når kongeskibet var i sigte. Det skete hen på eftermiddagen, og så kan det være, der kom gang i gutterne. De styrtede ud på herretoilettet alle sammen, kom i de mørke frakker og nåede frem til kajen, netop som skibet stod havnen ind. Christian X, der ikke var nogen søhelt og i reglen heller ikke i alt for kongeligt humør, var som en tordensky, da han steg i land, endnu med søsygen i kroppen. Borgmesteren, der i øvrigt stod for sin udnævnelse til ridder, trådte usikkert frem og begyndte: - Deres majestæt! Jeg skal hermed på X-købings vegne byde... Her afbrød kongen barsk: - Hr. borgmester! De har tisset på Deres sko... Og forlod havnepladsen. Ridder blev borgmesteren aldrig. |
De havde elsket længe og inderligt og hun var af
den slags, der bliver filosofisk bagefter: Lonnie B. |
Biskoppen var ikke uimodtagelig for livets glæder, så
han rykkede ud med blandede følelser, da en af hans sognepræster
blev anklaget for at leve i synd med to unge piger. De to prælater sad over aftenkaffen og cognacen, da bispen bragte emnet på bane - på sin egen måde: - Angående disse her bøger - disse - æh - kunne jeg ikke få lov at læse den ene i aften? - Jeg har desværre kun de samme to. Den ene læser jeg selv i, og den anden er ikke skåret op... |
|
Der er tit lidt drilleri mellem de forskellige myndigheder på
landet - eller rettere: der var i gamle dage. Sådan var der præsten, der havde fundet en død gris i vejkanten. Han ringede til landbetjenten og gjorde ham opmærksom på forholdet. - Jeg troede ellers, I kirkens mænd selv begravede jeres sognebørn, grinede landbetjenten. - Joe, svarede præsten. - Men vi underretter da gerne de pårørende først... |
|
Jeg har en flittig penneven, der skriver fra "de statskultiverede
hedearealer i nord" - med andre ord Kragskovhede-lejren.
Han hedder Hasse, lyder betegnelsen 88, og han kan følgende: Det er blevet så moderne blandt godsejere at dyrke Hereford-kvæg, og en dag, der var bedækning på godset, faldt grevinden i snak med dyrlægen. - Denne tyr har 365 bedækninger årligt, forklarede dyrlægen. - Sig De det til greven! bemærkede hun. Dyrlægen gjorde, som hun havde sagt. Greven grinede og sagde: - Var det med den samme ko hver gang? - Næh, med 365 forskellige, svarede dyrlægen. - Godt - sig De det til grevinden! |
Ølflasken og mælkeflasken står på
trappestenen, og mælkeflasken begynder: En dame kom ind til købmanden for at købe bl.
a. en pakke bl. a. en pakke Tampax. Hun var af den prisbevidste
type, så da købmanden sagde, at den kostede 3,85,
spurgte hun: Birthe Lykke, Fredericia |
Thorkild Nielsen, Brønshøj, mener nok, vi kan bringe en af de barske. Okay: Det var den unge pige der ferierede ved Cannes. Hun havde
lært en flot fyr at kende, men han viste sig at være
svigefuld, og hun besluttede at tage sit liv. |
|