<- forrige | start | næste ->

MAX

FÆRDE

[ Max Randrup + ]
- Er det lufthavnen?
- Ja.
- Hvor længe er maskinen om at flyve til London?
- Et øjeblik.
- Tak skal De ha' - farvel!

Det drejer sig om direktøren fra en zoologisk have, som var kommet i bekneb for en han-gorilla til sin have. Han rejste derfor til Afrika, hvor han i en af de små landsbyer blev præsenteret for en virkelig ekspert, hvad gorillafangst angår.
Næste morgen drog de to så af sted ud i urskoven. De medbragte noget reb til at binde dyret med, en kraftig riffel og ekspertens store, veldresserede hund.
Mens de gik og kiggede op i træerne efter et velegnet eksemplar, forklarede jægeren, hvilken fremgangsmåde de skulle benytte:
- Når vi finder den rigtige gorilla, så holder du kanonen parat, mens jeg kravler op i træet og skubber bæstet ned på jorden. I det øjeblik, gorillaen rammer jorden, farer min hund løs på den og bider sig fast i gorillaens ædlere dele, og så skal den nok ligge stille, til vi kan få bundet den forsvarligt.
Efter nogen tids søgen fandt de en prægtig han-gorilla, der sad i et stort træ og gloede ned på dem.
Vor ven fik bøssen, og jægeren begyndte at stige op i træet mod dyret.
- Hov, hvad skal jeg egentlig med bøssen her? råbte vor ven efter ham.
- Det skal jeg sige dig! svarede jægeren oppe fra træet. - Hvis jeg skulle være så uheldig, at bæstet får skubbet mig ned fra træet, så skyder du hunden øjeblikkelig!

Anker Nielsen, Kalundborg.

Da jeg forleden var på vej ind mod byen fra Klampenborg, blev jeg klemt halvvejs ind i evigheden af et par vand og gas-genier, der kom susende i en lille, bulet varevogn. De kæmpede tilsyneladende mod alt og alle på deres vej - skræmte livet af cyklister, hujede efter andre bilister og lavede de mest selvmorderiske tricks hen ad vejen. Ham ved siden af føreren hentede mod fra en bajerflaske - og sådan forsvandt de forude.
[ Farlig bil ]Inde ved Esplanaden kom jeg til at holde bag dem for rødt. Længere havde deres dødsforagt altså ikke bragt dem. Og så var det, jeg så en plakat i deres bagrude: DR.KISSMEYER VENTER PÅ EN NY DONOR! SKAL DET VÆRE DIG? KØR FORSIGTIGT!

[ Sugemærker ]

Det er Kaj. Nu er han blevet så doven, at han giver mig sugemærker med støvsugeren...

Jens var kommet med toget fra Aalborg. Han havde aldrig været i København før, og da han stod på perronen, forstod han ikke et klap af det hele.
- Hvor fa'en er København henne? spurgte han en togbetjent.
Manden smilede og sagde: - De skal bare op ad de trapper derhenne...
- Nå! jeg har nu li'godt aldrig hørt, at København sku' ligge på 1. sal!

B. F. P.

- Unge mand. De vil giftes med min datter. Hvor har De tænkt Dem, at brylluppet skal stå?
- Det vil jeg overlade til Deres datter, hr. direktør.
- Hvor mange skal der med?
- Det vil jeg overlade til Deres datter, hr. direktør.
- Sig mig, hvor stor er Deres årlige indtægt?
- Det vil jeg overlade til Dem, hr. direktør...

K. P., Regstrup.

En af mine ældre kolleger kan huske et træk om kong Christian X fra sin elevtid i en lille provinsby. Den gamle konge skulle komme på besøg med "Dannebrog" og byens honoratiores var samlet i deres bedste skrud.
Nu var det hårdt vejr den dag, og Dannebrog var forsinket. Timerne gik, og de gode byrødder på havnen begyndte at fryse. Man besluttede sig til at nappe et par bajere oppe på "Harmonien" - så skulle havnefogeden give et praj over telefonen, når kongeskibet var i sigte.
Det skete hen på eftermiddagen, og så kan det være, der kom gang i gutterne. De styrtede ud på herretoilettet alle sammen, kom i de mørke frakker og nåede frem til kajen, netop som skibet stod havnen ind.
Christian X, der ikke var nogen søhelt og i reglen heller ikke i alt for kongeligt humør, var som en tordensky, da han steg i land, endnu med søsygen i kroppen.
Borgmesteren, der i øvrigt stod for sin udnævnelse til ridder, trådte usikkert frem og begyndte:
- Deres majestæt! Jeg skal hermed på X-købings vegne byde...
Her afbrød kongen barsk:
- Hr. borgmester! De har tisset på Deres sko... Og forlod havnepladsen.
Ridder blev borgmesteren aldrig.

De havde elsket længe og inderligt og hun var af den slags, der bliver filosofisk bagefter:
- Tror du på et liv efter dette, Børge?
- Næh - jeg har passet godt på!

Lonnie B.

Biskoppen var ikke uimodtagelig for livets glæder, så han rykkede ud med blandede følelser, da en af hans sognepræster blev anklaget for at leve i synd med to unge piger.
De to prælater sad over aftenkaffen og cognacen, da bispen bragte emnet på bane - på sin egen måde:
- Angående disse her bøger - disse - æh - kunne jeg ikke få lov at læse den ene i aften?
- Jeg har desværre kun de samme to. Den ene læser jeg selv i, og den anden er ikke skåret op...

[ På sømmet ]
Der er tit lidt drilleri mellem de forskellige myndigheder på landet - eller rettere: der var i gamle dage.
Sådan var der præsten, der havde fundet en død gris i vejkanten. Han ringede til landbetjenten og gjorde ham opmærksom på forholdet.
- Jeg troede ellers, I kirkens mænd selv begravede jeres sognebørn, grinede landbetjenten.
- Joe, svarede præsten. - Men vi underretter da gerne de pårørende først...

UGENS VINDER

Ugens tre raflebægere med terninger går til Kaj E. S. Mikkelsen, Nykøbing Mors, for denne:
Madsen havde svært ved at klare sin kone. Ikke fordi hun stillede større krav end andre kvinder, men Madsen var ikke blevet ordentligt oplært. Kort sagt: han kendte ikke fiduserne.
I sin nød gik han på værtshus og opsøgte en neger. Af en eller anden grund siges negre jo at være helt formidable til den slags.
- Jae, sagde negeren beredvilligt. - Teknikken går ud på, at man jager den hurtigt ind og trækker den langsomt ud.
Glad gik Madsen hjem, og ved første lejlighed begyndte han at demonstrere sin ny viden.
Midt i det hele satte konen sig op og sagde irriteret: - Ta' nu og hold op med det negerpjat, Madsen!

Jeg har en flittig penneven, der skriver fra "de statskultiverede hedearealer i nord" - med andre ord Kragskovhede-lejren. Han hedder Hasse, lyder betegnelsen 88, og han kan følgende:
Det er blevet så moderne blandt godsejere at dyrke Hereford-kvæg, og en dag, der var bedækning på godset, faldt grevinden i snak med dyrlægen.
- Denne tyr har 365 bedækninger årligt, forklarede dyrlægen.
- Sig De det til greven! bemærkede hun.
Dyrlægen gjorde, som hun havde sagt.
Greven grinede og sagde:
- Var det med den samme ko hver gang?
- Næh, med 365 forskellige, svarede dyrlægen.
- Godt - sig De det til grevinden!

Ølflasken og mælkeflasken står på trappestenen, og mælkeflasken begynder:
- Skal vi to ikke more os lidt sammen?
Ølflasken: - Næh tak. I dag er du nok sød, men i morgen er du sur, og i overmorgen er du tyk, og så er det mig, der får skylden...

* * *

En dame kom ind til købmanden for at købe bl. a. en pakke bl. a. en pakke Tampax. Hun var af den prisbevidste type, så da købmanden sagde, at den kostede 3,85, spurgte hun:
- Så må den da være sat op?
- Næh, frue. Det må De sandelig selv gøre.

Birthe Lykke, Fredericia

Thorkild Nielsen, Brønshøj, mener nok, vi kan bringe en af de barske. Okay:

Det var den unge pige der ferierede ved Cannes. Hun havde lært en flot fyr at kende, men han viste sig at være svigefuld, og hun besluttede at tage sit liv.
Ude på en øde kyststrækning kastede hun sig i havet og omkom ynkeligt.
Hun blev dog hurtigt fundet af en turist, der halede hende i land og skyndte sig til en telefon for at tilkalde hjælp.
Da han kom tilbage, var en fransk herre gået i gang med hende.
- Er de gal, mand! Denne kvinde er død!
- Sacre bleu! Jeg troede, hun var amerikaner!

Den lille sjofert

Den store salgschef - og charmør - var kommet til den lille by. Hvad skulle han fordrive tiden med i sådan et hul? Han forelagde sagen for hotelportieren:
- Er der ikke nogen gode piger her på stedet?
- Jo, jeg kunne måske arrangere noget...
- Så sig, hun kan møde mig nede i lystparken klokken halv elleve i aften. Men hun skal ha' nogen store babser og en meget lille én...
- S'gerne hr!
Om aftenen på det aftalte tidspunkt ventede gæsten i anlægget under den store eg, da en flot pige kom hen til ham:
- Er det Dem, der har et par store grabber og en meget lille én?

Preben Madsen, Fredericia

<- forrige | start | næste ->