<- forrige | start | næste ->

MAX

FÆRDE

[ Max Randrup + ]
Guldgraveren Mike kom ind i saloon'en. Han var ganske utrøstelig:
- Jeg usalige menneske! Jeg solgte min kone for en flaske whisky i går!
- Ja, det er jo galt...
- Ja ikke - og nu er jeg tørstig igen!

Jeg har modtaget:

Først tak for alle tiders blad. Der er virkelig stof i, som man gider læse, og som også vedkommer os piger. Og så et indlæg til din spalte:

En mand der skulle lave Gallup-undersøgelse over præventive midler, kommer langt ude på landet til en bondegård, hvor han spørger konen i huset, hvad de bruger.
- Jo,Vi bruger da en spand.
- En Spand?
- Ja, Oskar er så lille, at han må stå på en spand for at nå. Og når han så vender det hvide ud af øjnene, sparker jeg spanden væk...

Ellis Tauber-Lassen.

Fru Olsen var hos lægen, og i samtalens løb beklagede hun sig over, at hendes mand ikke opfyldte sine ægteskabelige forpligtelser. Lægen svarede, at fru Olsen skulle komme igen dagen efter og tage sin mand med.
Som sagt så gjort, hr. og fru Olsen stillede hos lægen, og fru Olsen fik besked på at lægge sig nøgen på briksen. Medens Olsen så på, ordnede legen det det lille spil med fru Olsen. Da legen var færdig, sagde han til Olsen:
- Se sådan skal deres kone have det to gange om ugen.
Hertil svarede Olsen: - Er det nødvendigt, at jeg tager med herop hver gang?

B. Marquardtsen, Nykøbing F.

Drengen var med sin far i nudist-lejr. Han spurgte interesseret om det hele - også om grunden til, at nogle mænd tilsyneladende var bedre udrustet end andre.
- Jo, forklarede faderen. - Dem med de store er de rige... (Hvad skal man egentlig sige?).
Hen på dagen kom knægten løbende: - Far, far! Mor står og snakker med en herre, og ved du hvad - han bliver altså rigere og rigere hele tiden!

Niels Ammentorp, Maribo

Engang i fremtiden vil det meste foregå ad elektronisk vej. Måske også bankrøverier. Og så vil man opleve denne scene:
En fjernstyret robot kommer ind i Handelsbanken på Rådhuspladsen og holder kassereren op med sin strålepistol. Den får udleveret kassebeholdningen og stikker af.
Men henne på hjørnet ved Studenterforeningen bliver den halet ind i en opgang af en anden robot, der stikker den en pistol i ryggen og hvæser:
- Pengene eller batteriet!

Så var der de to dværge, der var kommet til bal. Den ene sagde:
- Fy for helvede, hvor er her varmt!
- Det tror pokker, sagde den anden. - Vi står også lige under radiatoren!

John Jensen, Århus.

I Thisted bor en frisør, der hedder Bramwell og i hans vindue hænger dette skilt:

VI KLIPPER DEM,
MENS DE VENTER!

 - De må se på min kone, doktor. Hun er ikke helt sig selv. Nu har hun lige købt seksten kilo ståluld.
- Er det så tosset?
- Ja, hun er begyndt at strikke en kakkelovn!

A. B. M.

Den lille sjofert

Brudeparret havde trukket sig tilbage efter festen på den store kro. To tjenere gik hen ad de stille gange, og da de kom til brudesuiten, kunne den ene ikke dy sig. Han kiggede gennem nøglehullet.
- Næh, ved du nu hvad! sagde han indigneret.
- Og det var ham, der klagede over hår i suppen!

De danske skytte-, gymnastik- og idrætsforeningers generalsekretær, Preben Christiansen, fortæller ved sportsjournalisternes 50-års jubilæumsmiddag på »Den Gyldne Fortun« følgende:
- Det var manden, der i årevis havde spillet forgæves i lotteriet og omsider sagde: »Nu æder jeg sgu lodsedlen - så må den da endelig komme ud!«

* * *

Lille Niels fulgte sin bedstefar til hans sidste hvilested. Da præsten havde endt jordpåkastelsen, trådte Niels frem og kastede en femkrone fra sparebøssen ned på kisten.
Præsten spurgte, hvad han foretog sig.
Jo, den skulle bedstefar da ha' med sig, så han kunne få sig en øl, hvor han nu ellers kom hen.
- Der hvor din bedstefar skal hen, får man skam ikke øl.
- Nå, ikke? Ja, hvis jeg kender ham ret, så bliver han ikke ret længe sådan et sted!

Niels Peder Kristensen, Stakroge.

Jørn Poulin Hansen, Århus, poster disse:

Piger, der spiser spinat, får sådanne ben: !!

Piger, der rider på heste, får sådanne ben: ( )

Piger, der drikker sig fulde, får sådanne ben: ) (

Men fornuftige piger, der tænker sig om, har sådanne ben: X

- - -

Kvinder kan opdeles i 3 grupper:

  1. De smukke.
  2. De intelligente.
  3. De fleste.

Vel, kære læserinder. Hverken Jørn eller jeg skal blande os, hvis De streger »kvinder« over og skriver noget andet...

* * *

En elevator er en lille lejlighed man går ind i, og pludselig kommer fjerde sal ned til en...

[ Mexicaner ]

Den lille mexicaner var på vej gennem den glødende ørken med sit jordiske gods. Det var læsset på et æsel, og bag ham gik konen.
Pludselig snublede æselet over en sten, og mexicaneren mumlede hen for sig:
- Det var første gang.
Hen på eftermiddagen, da solen stod lavere, snublede æselet igen.
- Det var anden gang, mumlede mexicaneren.
Endelig, da mørket faldt på, snublede æselet på ny.
Mexicaneren mumlede:
- Det var tredie gang.
Hvorpå han spændte hanen på sin colt, satte den for panden på æselet og trykkede af.
Konen begyndte at himle op:
- Sådan et godt æsel, nu skulle hun selvfølgelig slæbe det hele. Og hvad hun nu ellers kunne finde på.
Mexicaneren sendte hende et dystert blik og mumlede:
- Det var første gang!

Alf Bo Mortensen, Hjallerup.

Gitte var en meget flot pige, en rigtig »ønskesag« Men hun vidste det godt selv, og da hun omsider syntes, det var på tide at gifte sig, kunne det ikke blive godt nok.
Hun var i øvrigt ganske velopdragen, så hun kunne ikke få sig selv til at stille direkte forlangender til den smarte reklamechef, hun havde udset sig, altså fik hun en veninde til at snakke lidt med ham.
- Hun forlanger, at du skal gi' hende en villa i Gentofte, begyndte veninden.
- Det må jeg se at klare, sagde gutten. - Jeg holder faktisk meget af hende.
- Og hun vil ha' sin egen sportsvogn.
- Det må også ku' lade sig gøre.
- Og så er det en betingelse, at du har en på 14 tommer!
- Det er et absolut krav...
- Okay, jeg må ha' den pige - så det må vel kunne lade sig gøre at få fire tommer fjernet...

T.Gr., Hurup.

Skorstensfejeren kom på arbejde med hånden i et mægtigt bind.
Hvordan det var sket?
- Jo, forklarede han sin makker. - Jeg var kommet ind i en meget mørk lejlighed i går, og så syntes jeg, jeg så en dejlig pige henne i en krog. Så jeg lagde altså armen om hende. For sent opdagede jeg, at det var en kakkelovn.
- Den må ha' været meget varm!
- Næh, men der var en masse gløder i skuffen...

Kurt Knudsen, Veflinge.

UGENS VINDER

Det var så dejligt vejr, og bedstefar sad på bænken ude på græsplænen. Lille Søren løb og legede omkring ham:
- Se, hvad jeg har fanget, bedstefar!
- Det er jo en orm, lille Søren. Hvis du kan få den puttet ned i hullet igen, skal du få ti kroner.
Lille Søren tænkte sig om et øjeblik og løb så ind efter sin mors hårspray. Ormen fik sig en ordentlig omgang, og da den var helt stiv, puttede Søren den ned i jorden igen.
Bedstefar måtte overrasket op med en tier.
Dagen efter var det regnvejr, og bedstefar sad inde i sin gode stol, Søren legede atter omkring ham.
Så kaldte bedstefar på Søren og sagde, at han også skulle have en tier i dag.
- Jamen i dag har jeg ikke fanget nogen orm, bedstefar.
- Nej, men denne her er fra bedstemor...

Malermester Harald Lund, Aalborg.

Konen opsøgte en hypnotisør for at blive sin jævnligt tilbagevendende hovedpine kvit. Han lærte hende at stille sig op foran spejlet og gentage:
- Jeg har ikke hovedpine - jeg har ikke hovedpine...
Og det lykkedes virkelig. Så godt at konen ville prøve metoden på sin mand også. Han var nemlig ikke længere nogen særlig fyrig elsker, og nu kunne han jo se, om det var noget.
Ganske rigtigt: Han blev på få dage så god som ny efter spejlmetoden. En aften inden sengetid besluttede konen at se nærmere på mandens indledende øvelser ved spejlet i badeværelset og kiggede ind gennem nøglehullet.
Der stod manden, stirrende i spejlet, mens han gentog:
- Det er ikke min kone - det er ikke min kone...

A. Hald, Jerslev.

For nogle numre siden havde »ugens rapport« en artikel om usædvanlige danske slægtsnavne, og i den anledning er vor brave ven professor Tribini gået helt op i en spids. Han er ikke nævnt i den historie!
Det er også for galt - og lad mig straks gøre det godt igen: I 1959 skrev han til vor gamle konge og udbad sig ret til at bære navnet, og da tilladelsen forelå, blev han så glad, at han mødte op i audiens og takkede egenhændigt. Han er i øvrigt døbt Chr. J. Nielsen, men det er der jo rigtignok ikke meget gikken-gakken i.

<- forrige | start | næste ->