<- forrige | start | næste ->

MAX
PÅ
FÆRDE

 [ Max Randrup + ]
En laber kringle vippede hen mod disken i Queens Pub. Det så noget udfordrende ud, og en dame fik sagt en syrlig bemærkning om hendes gang. Hun vendte sig og bemærkede iskoldt:
- Min spiral har skruet sig løs!

 [ Kortspillere ]
- Hvad er det for signaler, du snakker om?

De stod i Københavns Lufthavn, grupperet om rejselederen, der skulle sørge for Mallorca-rejsen.
Pludselig sagde en af de forsamlede:
- Gid jeg havde taget mit bornholmerur med!
- Det var da osse et skrummel at slæbe med på ferie! bemærkede en anden. - Hvor får De den skøre idé fra?
- Jeg har glemt passet i det!

V. J., Aalborg.

- Min far kan tæve din far!
- Er det noget at snakke om! Det kan min mor sgu da osse...

* * *

Det var gået med Jens' og Marys ægteskab, som det desværre går med mange: de kunne efterhånden ikke tale sammen. Det foregik alt sammen pr. små sedler.
En dag havde Jens lagt en seddel på køkkenbordet:
- Jeg skal vækkes i morgen klokken 7.
Næste morgen sov han til halv elleve.
Bandende gik han ned i køkkenet, og her lå en seddel:
- Jens, du skal op klokken 7!

John Ove Olesen, Mou.

Lille Kaj på 11 havde forvildet sig ud i den store by, og til sidst stod han på trappegangen uden for "glædernes hus".
Pigerne syntes, det var sjovt med den lille gæst og gjorde alt muligt for at være ham tilpas. Der blev lavet chokolade, og Kaj fik alle de flødeboller, han kunne sætte til livs. Det blev til i alt ni.
Omsider kom Kaj hjem og fortalte sin far om sine oplevelser i "glædernes hus":
- Jeg kunne få alle dem, jeg ville ha', forklarede han. - Men da jeg havde klaret ni, ku' jeg altså ikke mere...

Gert Andersen Rebsdorf, Gug.

Mellem løvegrotten og tilskuerpladserne var der en tør voldgrav, og her gik dyrepasser Jensen og fejede.
Pludselig sprang hanløven ned i graven og satte efter Jensen.
Manden spurtede af sted for sit liv, og det varede ikke længe, for han overhalede løven.
Hans kollega Larsen kiggede ned i graven og råbte. - Pas på, Jensen! Den er lige bag dig!
- Skidt med det, pustede Jensen. - Jeg er en omgang foran!

Tonny

Åse siger, hun vil skilles, hvis jeg ikke holder op med at drikke bajere.
- Det gør mig ondt, Orla!
- Også mig. Jeg vil savne hende ...

* * *

Og så var der kannibalen, der var vegetarianer - han spiste kun buskmænd.

- Det var en meget god artikel, du havde i bladet forleden. Hvem har skrevet den for dig?
- Det glæder mig at høre, at du ku' li' den. Hvem har læst den for dig?

[ Morgenvækning ]

Obersten og majoren drøftede emnet kærlighed. Obersten mente, det var 50 pct. arbejde og 50 pct. fornøjelse. Majoren påstod, det var 5 pct. arbejde og 75 pct. fornøjelse.
Denne konstruktive debat fortsatte, til menig 601 kom forbi.
- Hvad mener De, 601? spurgte obersten.
- Det er 100 pct. fornøjelse! sagde soldaten.
- Såe?
- Jo, for hvis der havde været den mindste smule arbejde ved det, så er jeg vis på, at I to havde sat mig til det for længe siden...

Lærer Fl. Knudsen, Gistrup

To nuller kom vandrende gennem ørkenen, da de mødte et ottetal. Den ene udbrød: - Pyh, at de gider i den varme...

Keld Hansen, Valby, skriver denne historie, der skal belønnes med to rafle-bægere:
Den verdenskendte impresario fik besøg af en lille mand, der præsenterede sig som fugle-imitator.
Det er der så mange, der kan, sagde impresarioen. - Der er desværre ikke noget job denne gang.
Hvorpå den lille mand undskyldte mange gange, åbnede et vindue - og fløj sin vej.
Her er et sjovt bevis på, at humoren bliver mere krøllet med årene. Historien er indsendt af Verner Johnsen, Aalborg, og i virkeligheden er det en af de urgamle molbo-historier, der bare har fået en moderne "sort" hale:
To mænd havde lejet en båd og var taget på fisketur på Limfjorden. Pludselig taber den ene sin pibe i vandet. Lynhurtigt skærer han et mærke i rælingen.
- Så! siger han. - Nu kan jeg huske, hvor jeg har mistet den, så vi kan fiske den op til sommer.
- Åhr - det er da ikke sikkert, vi får den samme båd til den tid.		 Jeg hørte i øvrigt en impresario-historie for mange, mange år siden, og mon ikke den tåler dagens lys igen: Det var dværgen, der kom ind til agenten og søgte job. Han var nu også en så urimelig lille dværg igen, og han bar en frakke, der nåede gulvet. Impresarioen kiggede længe på ham, og da frakken et øjeblik gled til side, viste det sig, at der stod to dværge på nakken af hinanden derinde.
   Agenten slog i bordet:
- Jeg vidste, det var svindel! Så lille kan én mand ikke være!

UGENS VINDER

I denne omgang synes jeg Kenn Jørgensen, Lyngby, skal have raflebægere med terninger. Han sender en lang række veloplagte historier:

- Hr. kontorchef. Jeg vil gerne med til min svigermors begravelse.
- Ja, hvem vil ikke gerne det!

[ Raflebægre ] - Hvor har du fået det blå øje fra?
- Fra min kone.
- Nå, jeg troede, hun var ude at rejse.
- Det troede jeg også.
 To lapper skulle giftes, og oppe på de kanter er det skik, at brudgommen opfylder brudens største ønske. Hun var imidlertid for genert til at sige, hvad det drejede sig om, og skrev det ned på en lap papir, som hun gav ham.
Det blev en stor fest, og hen på natten fik hun det, der stod på lappen...

Sygeplejersken: - Hr. overlæge - hver gang jeg bøjer mig over patienten og lytter til hans hjerte, er pulsen 120. Hvad skal vi gøre?
- De kan jo begynde med at knappe de to øverste knapper...

* * *

V. J. i Aalborg skriver og spørger til de vittigheder, han indsendte for fire uger siden. Han tvivler på, om jeg overhovedet har læst dem.
Det har jeg - for flere år siden...

Derindefra

[ I fængsel ]

Fra Ernst Skov Jensen, Nyborg, denne:
Lille seksårige Martin, der var enebarn, skulle holde ferie hos sin onkel og tante ude på landet. Efter at have leget hele eftermiddagen med sin jævnaldrende kusine Margrethe, skulle han vaskes om aftenen - sammen med pigen.
Da han så står foran hende - splitternøgen - får han sit livs overraskelse. Han betragter hende indgående og ryster så på hovedet:
- Åh, de piger slår da også alting i stykker!

Og så mumlede gamle skipper Jensen: - Af en eller anden grund har jeg mindre fidus til en Guds mand end til en fa'ens karl!

Dig og mig

Der er for tiden megen debat rundt på bladene om måden at tale til læserne på. Siger man De eller du til dem? I en moderne verden kan dette specielt "germanske" problem være tungt at danse med, og ligefrem vedtage du-formen slap jo ikke engang B.T. igennem med. Det synes jeg nu, vi skal tage afslappet på.
De første 800-900 breve, jeg har modtaget (ja ja venner - der kommer skam post her!) har næsten alle været skrevet i du-form, og det er fint. Man kan jo også være så ringe, at folk kun vil sige De til én, som jyderne si'r.

I den forbindelse vil jeg da lige mindes historien om den populære norske kong Haakon, der traf en gammel bonde under en rejse i Vestlandet:
- Man påstår, at I folk heromkring siger du til alle fremmede? spurgte kongen, og bonden svarede:
- Det gør vi skam også - undtagen altså til dig og din søn...

Der kommer slet ikke så få breve fra vore fængsler og arrester, og hvad man ellers kan sige, så har de ikke mistet gejsten alle sammen derinde. B., der hensidder i Vestre, har fordrevet tiden med at sende en stor bunke historier, hvoraf jeg her bringer et par. Og han skal få sit ønske opfyldt: To raflebægere er sendt til "tænkeboksen"...

En ung landmand kommer ind i sportsforretningen. Han vil gerne have en spore.
- Kun én?
- Ja.
- Her i forretningen er det skik, at vi kun sælger dem parvis.
- Hm. Jamen ude på landet er det skik, at den ene side af hesten følger med, når den anden går.

Hvorfor elefanter har røde øjne? Jo, så kan de lettere gemme sig i kirsebærtræerne.

[ Hej ]Den unge mekaniker kom op til Skt. Peder.
- Jeg er 27 år gammel, sagde han.
- Der må foreligge en misforståelse, sagde Skt. Peder og rodede i sine papirer. - Ifølge dine arbejdssedler skulle du være mindst 53!

 Den lille sjofert

Hvad forskel er der på en dame og en rødspætte?
Jo, på fisken skiller man fileten for at komme til benene...

V. H., Lerbjerg

<- forrige | start | næste ->