<- forrige | start | næste ->

MAX

FÆRDE

[ Max Randrup + ]
Musen og elefanten kommer ind til præsten:
- Vi vil gerne giftes.
- Næh, hør nu! Det kan da ikke...
Hvorpå musen slog øjnene ned:
- Det er nødvendigt...

Lars og Mikkel på fem år var en tur i skoven. Inde i bøgenes skygge fik de øje på et vældigt slagskib af en Cadillac. De gik hen og kiggede interesseret på den dyre bil, og så lagde de mærke til, at noget puslede inde i den.
Det måtte undersøges. Lars kravlede op på nakken af Mikkel og kiggede ind.
Bilens ejer var i fuld gang med en ung dame på bagsædet.
- Ja ja, sagde Lars og kravlede ned. - Det er altså rigtig nok, hvad min far siger: Folk der kører rundt i den slags dyre biler, har altid enden ud af bukserne!

Flemming Christoffersen, Silkeborg.

To mand fra slædepatruljen Sirius på Grønland var faret vild i det store øde. Deres proviant var sluppet op, og det så temmelig kritisk ud. Det blev da besluttet, at den ene skulle gå ud og prøve at få ram på en isbjørn, mens den anden blev i teltet og makkede med radioen.
Fyren drog af sted, og ganske rigtigt mødte han en drabelig isbjørn. Den hævede sig på bagbenene og kom nærmere. Gutten fyrede. Forbi. Fyrede igen. Isbjørnen kom nærmere. Manden tømte hele magasinet mod bjørnen. Uden resultat. Derpå smed han geværet og piskede hjemefter - skarpt forfulgt af vilddyret.
Lige da de nåede teltet, snublede isbjørnen over en bardun og kurede på maven ind til kammeraten derinde. Den anden rev teltdugen til side og råbte ind:
- Ta' dig lige af den, så stikker jeg ud og henter en til...

Gillis J., Stockholm.

7-årige Oskar fra Nørrebro var kommet på landet i ferien. Hans vært - en gæv bonde - tog sig for at sætte ham ind i naturens mysterier, og en dag, de gik over marken, udbrød han:
- Se, Oskar! Der har vi storken - det er den, der kommer med de små børn!
Oskar stoppede, rynkede brynene og mumlede: - Vil det sige, a' man ikke ka' få sig et ordentligt knald herude på landet?

J. C., Hjørring.

- Mor, jeg så en lastbil i går - den var lige så stor som K.B.- Hallen!
- Hold op med de overdrivelser, knægt - det har jeg jo sagt en million gange!

Inspektør Ernborg Jensen i Snedsted har fundet en bryllups-meddelelse, der fik hans fantasi sat i sving. Den handlede om en frk. Ane Marie Sørensen, der skulle vies til en hr. Hans Koch. Og nu er det han siger: Hvordan vil det ikke lyde i kirken: Vil du, Ane Marie Sørensen, have Hans Koch, som hos dig står...
Ja, dels skal man nok sige det højt for sig selv, dels skal man kende lidt til danske dialekter, men så er den osse god nok...

Gammel-Ove og Senil-Olfert sad ved Randers Fjord og fiskede. De havde kendt deres bedste dage, og nu mimrede de om fælles minder:
- Ka' du huske, da vi la'e ved fodfolket i Viborg, Gammel-Ove?
- Ja.
- Og vi fik soda i maden for at holde kønsdriften i ave?
- Ja.
- Ved du hvad - jeg tror, det begynder at virke nu...

M. G. Kastellet.

[ På sømmet ]

* * *

Fru Susanne Doberck i Gentofte har to børnebørn, Pia på fem og Kim på syv.
Forleden så Pia et skilt i Gentofte, hvor der stod: »Spis kaviar« og spurgte bedstemor, hvad det drejede sig om. Men Kim var hurtig. Han afbrød: - Det er, når læreren er syg. Så får man sådan én i stedet for...

- Mor, mor - viceværten er her efter huslejen. Skal jeg hente din pung, eller skal jeg gå ud og lege, indtil du kalder?

Hans Erik A.

- Hør De 52, De er jo akademiker. Kan De fortælle mig, hvad en »anelse« er?
- Ifølge Platon »en fornuftsmæssig, men ubegrundet tanke, der ubestemt retter sig mod fremtiden og er følelsesmæssigt betonet«, hr. sergent.
- Udmærket, 52. Gør mig så den tjeneste at trække maven en anelse ind!

J. B. J., Rødding.

På bussens bagperron:
- De maser mig ganske flad, unge mand!
- Ja undskyld, frue. I den trængsel ka' De da ikke forlange, at jeg skal gøre Dem tyk!

 [ Nygifte ]
- Tør fødderne af!
 

UGENS VINDER

De tre læder-raflemaskiner med indhold gik denne gang til P. C. Hansen, Hobro:

Præsten og godsejeren var på jagt, og ænderne trak fint den dag. Men godsejeren havde en udpræget off-day og bommede den bestandig. Hver gang han skød forbi, galede han: - Satans osse - en forbier!
Det blev omsider præsten lidt for broget, og han mindede om Guds straf for den slags sprogbrug. Men godsejeren blev ved med sit: - Satans osse - en forbier!
Så skete det. Himlen trak sammen hen på eftermiddagen, og pludselig rasede et voldsomt uvejr omkring dem. Et hvidt lyn flammede og ramte præsten lige i hatten, så han styrtede sten-død til jorden.
Da åbnede himlen sig, og en dommedagsrøst rungede: - Satans osse - en forbier!

Lille Allan skulle på ferie hos sin onkel i Paris. Nu var familien dernede katolsk, og Allan blev grundigt informeret om katolske sæder og skikke inden afrejsen, så der ikke kunne opstå problemer, af den grund.
Det gik også strygende, indtil Allan skulle i bad sammen med sin jævnaldrende franske kusine. Han tog pigen grundigt i øjesyn og sagde: - Jeg vidste sat'me ikke, at der var sådan en forskel på protestanter og katolikker!

Søren Nielsen, Fredericia.

Sen nat i Sakskøbing. Hen ad hovedgaden luller en bedugget mand. Da han kommer til en dør, famler han nøgler frem og begynder at lukke sig ind. Det vil ikke gå. Da åbnes et vindue på første sal:
- Det er en forkert dør, De roder ved, mand!
- Hvor satan ka' du vide, at det ikke er dig, der kigger ud af et forkert vindue!

Vagn Nielsen, Sakskøbing.

Stille, hikkende mand henvender sig til en opsynsmand på Himmelbjerget:
- Undsjyld, De skulle vel ikke ha' se en udflugt...?

En gammel gårdmand var ude at spadsere med sit barnebarn, De havde gået langt, og det var varme sommerdage, så da de kom til et lille anlæg, sagde bedstefar: - Skal vi ikke gå ind i skyggen og sætte os lidt?
Det var drengen med på, for han var også træt og varm, og da de satte sig, tog den gamle sine træsko af og stillede dem under bænken.
Da livede drengen op og takkede bedstefaren mange gange. Den gamle spurgte, hvad han dog pludselig var så glad for? Drengen svarede: - Jo, mor siger, at når morfar stiller træskoene, skal vi have en ny vogn.

Jan Steffensen, København S.

I disse moderne unge familier, der har så pokkers travlt med alting, er der ofte for lidt tid til børnene. Sådan gik det hos unge direktør Stressmann og hans kone, lægesekretæren. En dag bemærkede fruen:
- Jeg tror, vi må ta' os lidt mere af lille Morten. I dag spurgte han, om vi skal noget juleaften...

Fru Britta Vedernæs, Grindsted, sender pr. luftpost med den sidste krage, der vendte, følgende:
I en indhegning ude på marken stod koen Rosa og kiggede længselsfuldt efter tyren Hannibal, der græssede i en indhegning ved siden af.
Lige med ét tog Hannibal tilløb og endte ved siden af Rosa, der udbrød:
- Jamen, Hannibal, dog!
-Åh skidt, Rosa. Kald mig bare Hanne. Det hegn var højere, end jeg regnede med...

Lis Krogh i Esbjerg kender en lærerstuderende, der skulle fortælle, hvorfor modermælk er bedre end komælk til spædbørn:
1: Det går hurtigere
2: Det er renligere
3. Leveres i en mere tiltalende emballage.
Finn Petersen, Rødovre, skriver denne på brevpapir fra KFUMs soldaterhjem:
10-årige Merete kom hjem og fortalte sin mor, at hun havde mødt en dreng, der spurgte hende, om hun var en dreng eller en pige.
- Da jeg svarede, at jeg er en pige, sagde han, at jeg skulle bevise det...
- Hvordan gjorde du det? gispede hendes mor.
- Jeg viste ham mit blåmejse-kort!

Den lille sjofert
... kommer denne gang fra Aalborg:

En ny arbejder blev antaget til et højhusbyggeri i Aalborg. Hen på formiddagen fik han trang til at tisse og stillede sig op på det øverste af muren.
- Hov makker! brød formanden ind. - Sådan kan du sgu ikke stå og strinte ned ad det nye murværk. Her er et bræt. Så stikker vi det ud over muren, og så bliver jeg stående som modvægt herinde, til du er færdig.
Vel, manden gik ud og begyndte. Men pludselig blev formanden kaldt til telefonen. Boi-ing drattede arbejderen ned og slog sig ihjel.
Der samlede sig et stort opløb dernede, og en murer sagde:
- Det var da synd for den stakkels bøsse.
- Bøsse? Hvad mener du?
- Jo, jeg stod oppe på fjerde, da han kom forbi med Karl-Børge i hånden og råbte: "Hvor fanden blev det røvhul af?"

[ Indianer ]

Store høvding "Fnisende Fladmås" er kaldt til Washington for at forhandle med regeringen om visse indianer-spørgsmål. Han bliver for første gang i sit liv installeret på et hotel, og hen på natten vågner han og er tørstig.
Han sender sin squaw ud på gangene for at finde vand. Lidt efter kommer hun tilbage:
- Store høvding må vente lidt! Hvid mand sidder på kilden!

<- forrige | start | næste ->