<- forrige | start | næste ->

MAX
PÅ
FÆRDE

  

- Så de vil gerne ansættes som sælger?
- Ja, og de får ingen bedre!
- Såe?
- Nej. Jeg var tidligere ansat i et firma, der solgte malkemaskiner, og jeg fik solgt en maskine til en mand, der kun havde én ko.
- Ikke ringe.
- Nej - og så fik jeg koen i udbetaling...		 Der er en særlig slags ord-halløj, jeg ikke kan stå for. For eksempel: I gamle dage havde man aftenaviserne, der udkom om eftermiddagen, Nu udkommer de om morgenen og kaldes derfor formiddagsbladene.
Lidt i den stil er ordskiftet mellem Peter og hans mor,
- Hvad er det for nogen bær, mor?
- Det er blåbær.
- Jamen de er jo røde.
- Det er kun, så længe de er grønne.

En mand med syv børn havde slået sig ned i landsbylægens venteværelse. Lidt efter kom en tydeligt gangbesværet herre ind. Gulvet var glat, og da hans spadserestok gled, gik han på halen med et brag.
- Det ville ikke være sket, hvis De havde haft sådan en gummidut på spidsen.
- Nej. sagde manden. Og hvis De havde haft det, så havde der været en siddeplads til mig...

Alfred Jensen,
Nakskov.

Han kom hjem og fandt sin kone temmelig let påklædt. Netop som han åbnede døren, smækkede bagdøren, så den var god nok.
- Hvem har været her? råbte han. - Lyv ikke! Her var nogen!
- Det ... det var en kludekræmmer...
- En kludekræmmer?
- Ja, han spurgte, om vi havde noget, der ikke blev brugt!

M.H.
Præster kan godt være gode venner på tværs af religionsskel, og der bestod da et glimrende forhold mellem den katolske pater og den protestantiske sognepræst i den lille by.
En dag var den katolske præst bortrejst, og hans ven havde påtaget sig at klare hans løbende forretninger. Bl.a. fik han en ung mand til skrifte:
- Jeg har syndet, hr. pastor.
- Lad høre, lad høre.
- Jeg har været i seng med en gift kone.
- Var det godt?
- Fremragende.
- Tak, så er det lige 300 kroner!
- Små slag, HR. pastor! Pater Henri plejer at lade mig slippe med en femmer.
- Pater Henri! Ja tak, han aner heller ikke, hvad den slags er værd!		 Midt på Enghave Plads i København hamrede en lastbil og en personbil sammen. Skylden var nok lige stor på begge sider, men lastbilchauffører tog groft på vej og forbandede den anden ned i helvede. Nu var den anden tilfældigvis præst, så han tog sagtmodigt til genmæle.
- Unge mand! Jeg er desværre ude af stand til at karakterisere Dem med samme ordvalg, som De nu anvender men jeg vil sandelig håbe, at Deres mor kommer ud af stien, når de kommer hjem, og bider Dem ganske eftertrykkeligt!

[ Wild Bill ]Bills stil

Wild Bill Howsky Snowsky havde redet mange miles over prærien. Han var blevet forfulgt helt nede fra Nevadas grænse og var nu dødtræt.
Han kastede sig af hesten ved et øde hus, trampede ind - og fandt den unge yndige kone alene hjemme.
Wild Bill var for udmattet til at gøre noget særligt ved det. Han lagde sig på ryggen på sengen og gav sin korte ordre til konen:
- Se så at komme i gang!
Konen adlød straks og dækkede Wild Bill Howski Snowskis støvede legeme med sit.
Pludselig røg døren op. Kvindens mand var kommet hjem fra dagens arbejde.
- Hvad fanden skal det betyde! snerrede han og rev kvinden bort.
Wild Bill rettede langsomt sin .45 Colt mod ham og sagde hæst:
- Sæt hende på igen!

 UGENS VINDER

Lille Kaj kom spadserende på gaden en sen nat, iført pyjamas og med en pose legetøj under armen. Han blev stoppet af en politipatrulje, der ville vide, hvor han skulle hen på den måde.
 - Jeg er gået hjemmefra, svarede Kaj. - Vi var gået i seng, min mor og min far og mig. Så var det mor sagde: "Nu går jeg". Og et øjeblik efter sagde far: "Nu går jeg også". Og så tænkte jeg: Så må jeg nok også se at komme af sted, for det kan ikke nytte, at jeg sidder alene her med en husleje på 1.200 kroner!

De var noget spiritistiske i familien Madsen. og der kunne ikke foregå ret meget, uden at man spurgte ånderne til råds. Til det brug havde man det berømte trebenede bord, hvorigennem de hinsidige meddeler sig.
Så en dag skulle familiens yngste datter, Margit, til sit første bal. Hun blev shinet op i bedste stil og sendt af sted med mange formaninger.
Man var spændt på, hvordan det ville gå, og hen på aftenen satte man sig om det magiske bord og spurgte, hvordan det udviklede sig.
Bordet dansede lystigt. Fint, fint - hun dansede altså og morede sig godt.
Man spurgte bordet med jævne mellemrum - klokken 22, klokken 23 og ved midnat. Bordet dansede bare.
Men da man spurgte klokken 1,30, dansede bordet ikke. Derimod begyndte bordskuffen at ryge ud og ind med sindssvag fart.
Lamslået styrtede fader Madsen ned ad forsamlingshuset til, for at få stoppet detteher.
Udenfor i gården stod Margit og pumpede sin cykel...

Mariannne

Otto var kommet på danserestaurant, og pludselig lagde han mærke til, at to piger sad i et hjørne og kælede for hinanden.
   Han vendte sig mod sin dansepartner og sagde:
- Hvad pokker er det for et sted, du har taget mig med til, Børge!		 - Gu-ud Marius! Jeg har glemt at fortælle dig, at jeg ikke har taget min p-pille!
- Spiller ingen rolle, Marie. Jeg har glemt at fortælle dig, at jeg emigrerer til Australien i næste uge...

[ På restaurant ]

De er så flinke...

Historier fra det virkelige liv kommer der mærkelig nok ikke mange af til denne rubrik, men så må jeg jo selv:
   Denne stammer fra en af de kongelige rejser til Grønland. Alle grønlandsfarende journalister kan berette om den gæstfrihed, befolkningen lægger for dagen, når der er den slags rykind fra Syddanmark, og navnlig er pigerne søde til at gøre en indsats for, at gæsterne skal føle sig hjemme.
   En dag, da festlighederne var overstået i den lille bygd, kom to københavnske journalister spadserende op mod fjeldet og mødte en nydelig, grønlandsk pige. De havde lyst til en lide sludder og råbte hende an. Hun smilede elskværdigt, men rystede på hovedet, idet hun sagde:
- Nej tak - jeg har fik!

SORT UHELD

Kosygin besøger USA, og under en omvisning på en raketbase spørger han Nixon:
- Hvorfor bruger i egentlig ikke negre til jeres rumforsøg?
- Der er desværre for dumme, svarede Nixon.
- Hvad skal det sige?
- Jo, vi har prøvet det. Vi havde to hvide og en sort oppe i en rumkabine, da der pludselig skete en fejl ved maskineriet. Man befordrede alt overflødigt kastet over bord, og kabinen blev ribbet for løsøre. Det hjalp ikke. Der var stadig 80 kg for meget om bord. Den ene af rummændene måtte ofres.
   For at det skulle gå retfærdigt til, besluttede man at afgøre det med en quiz. Hver mand skulle besvare et spørgsmål.
Rumchefen nede på jorden, spurgte først den ene hvide over radioen:
- Hvad hed det skib, som sank den 14. april 1912 i nærheden af Newfoundland?
- »Titanic«, lød svaret. Og den ene hvide havde reddet sig.
Den anden hvide fik spørgsmålet:
- Hvor mange passagerer omkom - 76.958 eller 1.635?
- 1.635, svarede manden.
Det passede jo også, så vi spurgte negeren:
- Hvad var navnene på de omkomne?

SFY, Brabrand

Kompagniet lå på Oksbøl hede i vinterens slud. Det kneb - som sædvanlig - med forsyningerne, og fjerde deling havde ikke set en spand mad i umindelige tider.
   Sergenten greb felttelefonen.
Som sædvanlig fungerede heller ikke denne perfekt. Uden at vide det havde han fået fat i divisionsstaben, og han galede op:
- Hvad fanden i hede hule helvede er dette her for en lorte krig! Det skal den onde lyne mig ikke undre, om det er de flapører i staben, der møger rundt i det! Se så at få fingrene ud af...
- Ved De, hvem De taler med? afbrød en stemme.
- Nej.
- Det er generalmajor P. H. K. T. Høyenfiis!
- Jaså, svarede sergenten. - Ved De, hvem De taler med?
- Nej.
- Gud ske lov.
Klik...

K. T.

Advokat Thorbjørnsen, København, sender denne:
- Mor, kan man godt få børn, når man er 13 år?
- Nej, min pige. Det kan man ikke.
- Tralalalala!		 - Ja, lille fru Jensen - jeg holder nu mine piger længere end De!
- Vist gør De ikke nej, fru Mortensen. De holder dem bare så magre, at de ser længere ud...

<- forrige | start | næste ->