<- forrige | start | næste ->

PÅ FÆRDE
MED MAX 

[ Max Randrup + ]
Da der var mest sne her i vinter, var jeg en tur i Nordjylland. På en tankstation kom jeg til at snakke snevejr med en gammel mekaniker fra Hirtshalskanten, og han sagde:
  - Dette her er sgu ikke snevejr! Næh, du - da jeg lå i Ålborg som soldat, var vi en dag ude på ekserserpladsen, og så begyndte det at sne! Til sidst kunne man ikke se andet end hjelmene af os, og to mand måtte feje for kæften af kaptajnen, så han kunne kommandere!

Anton var matros på en tanker og ikke nogen sleben elskertype. Men lysten var der ikke noget i vejen med, og han masede bare lige på når han fik lyst til en pige.
Normalt gik det helt ad Pommern til. Pigerne stod ikke model til den ligefremme facon, og hans ven, maskinmanden, trak ham til side:
- Du må lægge stilen lidt om, Anton! Du går for hårdt til dem. Begynd lidt mere elegant med at konversere og gøre indtryk, før du foreslår at I skal gå i seng. Du kan f.eks. fortælle dem om alle de spændende steder, du har været...
Næste gang Anton traf en pige på et værtshus, spurgte han omgående:
- Har du været i Afrika, søster?
- Nej.
- Nå, lad os så komme hjem og knalde!

En mand havde bestilt 12 preservativer i en postordreforretning, men da pakken ankom, var der kun 11.
Han skrev og protesterede i grove vendinger, og få dage senere modtog han det manglende eksemplar plus en høflig skrivelse, der sluttede: "Vi håber ikke, De fik aftenen ødelagt."

* * *

På rejsebureauet:
- Undskyld, frøken, behøver man at være kommunist for at få indrejsetilladelse i Sovjet?
- Næh, jeg har da været på Jomfruøerne, så jeg mener...
En neger stod ved himlens port, og St. Peter lukkede op:
- Davs, hvem er du så?
- Mike Jones fra Alabama.
- Har du gjort noget, der kunne berettige dig adgang her?
- Ja, jeg synes, jeg har udvist ret usædvanligt mod.
- Så?
- Jeg har elsket en hvid kvinde. Og mere end det: Jeg har giftet mig med hende.
- Hvor henne?
- I Alabama.
- Det må jeg nok sige! Hvor længe er det siden?
- Nøjagtig 10 minutter!

- Er De glad for at tjene fædrelandet, 17?
- Javel, hr. major.
- Hvad er De civil, 17?
- Endnu gladere, hr. major.

* * *

- Min dreng! Denne dag vil du komme til at se tilbage på som den lykkeligste i dit liv!
- Jamen far, det er jo først i morgen, at jeg skal giftes...
- Ja, netop!
Fru Johansens 80-årige mand havde ligesom mistet lysten på det sidste, og hun klagede til en veninde.
- Du skulle sende ham til dyrlæge Jensen, sagde veninden. - Det lyder måske mærkeligt, men han har altså noget, der kan sætte sving i heste, så de bliver helt ustyrlige. Mon ikke han kan hjælpe?
   Der gik nogle uger, og de mødtes igen. Veninden spurgte, hvordan det var gået, og fru Johansen forklarede:
- Jo, jeg fik ham godt nok til dyrlægen, og han er blevet en helt anden efter den kur.
- Så - mere romantisk?
- Det vil jeg nu ikke sige. Men nu kan han løbe 1600 meter på 1.22!		 Juniorchefen var ikke noget udpræget lyst hoved, og den gamle måtte hele tiden holde øje med ham. En dag kom gutten hjem fra en repræsentations-rejse og fremlagde en regning med bl.a. denne post: Var sammen med et pigebarn... - 300 kr.
- Hør nu, sagde den gamle. - Den slags må du sgu maskere lidt. Du kan skrive "hammer" - eller hvad pokker du vil...
Junior fortsatte sine rejser, og hans bilag lød lidt ensformigt: Hammer - 400 kr. Hammer - 350 kr.
Indtil der en dag dukkede en ny version op i bogholderiet: Hammerskaft repareret - 876 kr.
Kutterne "Bittemarie" af Grenå var ikke noget at prale af. En nøddeskal i sammenligning med de store, moderne både. Men Jens og Karl var godt tilfredse. De var jævne folk og vant til små forhold.
En dag de lå uden for kalkgrunden ved den søndre kost og drog deres ydmyge vod, kom et mægtigt fartøj forbi. De to gutter nåede ikke at komme af vejen, og kæmpen måtte slå bak. Der var stort postyr om bord, og kaptajnen højt deroppe greb sin elektriske megafon og brølede ned til de to fiskere:  - Dette er verdens største hvalfangerfartøj - "Kong Haakon" af Bergen. Hvem er De?
- Dette er fiskerbåden "Bittemarie" af Grenå. Hvodden går'et? Har I få't noget fisk...?		 Obersten var kommet hjem til Middlesex efter mange års tjeneste i Indien. Med sig havde han sin trofaste indfødte boy.
- Alt skal være som derude, sagde obersten.
- Du skal bare gøre, som du altid har gjort!
Det gik fint den første dag på det engelske landsted. Obersten fik sin te til tiden. Hans ridestøvler var pudset til eftermiddagsrideturen, og middagen var klar på klokkeslet.
Ulykken indtraf ikke før næste morgen, da boy'en indfandt sig i oberstens soveværelse, vækkede den gamle - og rev oberstinden ud af sengen med ordene:
- Og dig, din so - du skrubber ned i landsbyen, hvor du hører til!
På et militært ammunitionsdepot i Midtjylland hænger et skilt med denne ordlyd:
"Hvis De nødvendigvis må ryge, så gør det. Derefter forlader De bunkeren gennem det hul, der fremkommer i loftet."		 Repræsentanten kom hjem efter en rejse i Jylland. Han præsenterede sine bilag for chefen, der skød brillerne op i panden:
- Hvad i alverden er dette for noget, Jensen?
- Det er en hotelregning.
- Okay, så lad gå for denne gang. Men køb nu ikke flere hoteller foreløbig!

En læser i Hobro fortæller denne her, der stammer fra før krigen, da man endnu kunne vinde levende fjerkræ i andespil:

En af omegnens bønder var kommet til byen og havde vundet en and i idrætsforeningen, og nu skulle han have en time til at gå, før han kunne komme med rutebilen hjem.
Han stoppede anden inden for frakken og gik ind på et konditori for at drikke sig en kop kaffe.
Anden blev imidlertid urolig og stak hovedet neden ud af frakken. Servitricen så det, og skyndte sig ud i køkkenet til værtinden:
- Der sidder en gammel mand derinde, og han har knappet op, så den hænger udenfor!
- Herregud, han er jo en gammel mand, mente værtinden. - Så længe det ikke bliver værre...
Et øjeblik efter kom servitricen atter farende ud i køkkenet - en besvimelse nær:
- Lad gå med, at den hænger udenfor, og at den rører lidt på sig! Men nu har den snuppet en småkage fra bordet!

<- forrige | start | næste ->