MAX
PÅ
FÆRDE

Telefonen ringede på fødeklinikken. En ophidset mand råbte:
- Min kone skal have et barn
- vi kommer med det samme!
- Er det hendes første barn?
- N-nej! Det er hendes mand!

Margit Sørensen,
Løkken.

- Den er altså gal med min mand, doktor! Han tror, han er en hund!
- Hvor længe har han haft det sådan?
- Lige siden han var hvalp ...

Maggie den skønne havde fået solstik på stranden. Stor opstandelse. Hun måtte bæres ind i skyggen. Men Maggie havde smurt sig sådan ind i sololie, at ingen kunne få fat på hende. Tre stærke mænd prøvede. Men Maggie smuttede.
Endelig lykkedes det for Smarte Chris.
Hvorfor?
Jo, for han var gammel bowlingspiller...

Gert A. Karlsson,
Fredensborg.

Til de få, pensionerede knipledamer, der ikke forstår den, kan jeg kun sige: Spørg naboen, hvordan man bærer bowlingkugler!

Et ungt par havde byggeplaner. - Han gennemgik ivrigt tegninger og mål. - Hun var lidt åndsfraværende, indtil hun hørte ham sige - Så kommer vi til soveværelset; tror du, at 4 gange 6 er tilstrækkeligt? - Så svarede hun vågent og sødt: - Ja, det tror jeg; i hvert fald på almindelige aftener.

Pou1 Jensen,
København

Far og lille August stod på banegården i Helsingør og ventede på toget. En meget tyk dame kom forbi, og August råbte:
- Hvad er der i vejen med den fe-ede dame?
- Tys, tys, damen har nok spist for mange pandekager, men sådan noget snakker man ikke om.
Inde i toget kom de til at sidde ved siden af en gravid dame, og August gjaldede op:
- Far, der sidder en dame, der har fået noget af det, vi ikke snakker om!

Fluks røg et raflebæger til Birthe Christensen, Als.

Han kom hjem og fandt sin kone i sin bedste vens arme. Katastrofen var nær.
- Ta' det nu roligt, sagde vennen. - Vi må se at finde en ordning på dette her. Hvad om vi spiller poker om hende? Hvis du vinder, holder jeg mig væk - og hvis jeg vinder, lover du at lade dig skille fra hende ...
- Okay. Men hvad med at smide en tier ind i spillet for at gøre det lidt spændende?

Hvorfor pokker gå over for grønt, når man kan blive kørt over for rødt.

St. S., Århus.

Grevinden skulle til fornemt middagsselskab hos lensgrevefamilien på slottet. James, den gamle chauffør, skulle naturligvis køre, i fuld livré. Man kørte standsmæsssigt op foran slottet, grevinden blev lodset ind, og James kørte den gamle Bentley om i baggården, gik ind i køkkenet, og fik for øvrigt dér det samme at spise og drikke som grevinden ved højbords - og det var faktisk ikke så lidt!
Ved midnatstid vaklede grevinden ind på bagsædet, James vaklede ind bag rattet og køreturen hjemad begyndte ind gennem skoven. Pludselig lallede hun: - James, vvil si hol-hik-holde her, grevinden s-skal tisse.
James holdt, hun steg ud, og satte sig bag en busk, og James, som var en kultiveret mand, gik om på den anden side af busken for dér at lade sit kurfyrstelige vand.
Og så var det, at grevinden, let animeret, dels af sprutten, dels af måneskinnet, muntert råbte: - Nå, men så s-skål da,James!
- Ja s-skål grevinde, svarede James, - det går vel ikke an, at vi klinker?

Tre raflebægre til Peter Rütt, Dragør. - Og fortsat tre raflebægre for ugens bedste, der sendes til MAX, »ugens rapport«, Vigerslev Allé 18, 2500 København Valby. (Læg også mærke til, at der falder et raflebæger eller to ud over kanten af kassen, når jeg kommer til at grine i utide ... ).

Nej, Torkil Sørensen, Viby, den er ikke ny. Men nu har jeg siddet og smidt gamle historier væk hele formiddagen, så nu får den altså en chance:
Danskeren var kommet til de varme lande og havnede i en ensomt beliggende landsby. Her sad en araber og sov op ad en kamel.
Danskeren spurgte, hvad klokken var.
Araberen tog fat om kamelens »klunker«, som om han vejede dem i hånden, og sagde:
- Den er tre.
Danskeren takkede og gik. Men spekulerede meget på det dér. Næste dag spurgte han igen, hvad klokken var, og historien gentog sig.
- Hvordan gør du det? spurgte han.
- Åh, når jeg løfter dem, kan jeg se uret ovre på posthuset, og den er halv fem lige nu ...

- Er i meget overtroiske i jeres familie?
- Ja, på en måde ... vi sover meget nødig 13 i ét værelse.

Den svangre komtesse var blevet indlagt på et hospital i England. Tiden var inde, da hun skulle føde. Men hun var ikke helt stolt ved det, for barnet var nemlig en »udenoms én«. Det lovede lægen at ordne på en diskret måde.
I mellemtiden blev ærkebispen af Canterbury indlagt med blindtarmsbetændelse. Her øjnede lægen sin chance til at slippe af med komtessens barn, og da ærkebispen vågnede af narkosen, sagde lægen:
- Ja, vi fandt mærkeligt nok et lille drengebarn inde i maven på Dem!
- Jaså, sagde ærkebispen - det må jo være Herrens vilje.
Der gik så tyve år, og en dag syntes ærkebispen, at drengen skulle have sandheden at vide:
- Min søn, sagde han. - Du har til dato kaldt mig din far, men jeg er faktisk din mor. Din far er ærkebispen af York!

Lone Schödt, Herlev.

Ole Braktud kom ind på politistationen:
- Jeg vil gerne anmelde, at jeg har modtaget nogle trusselsbreve! Sådan noget er jo strafbart, ikke?
- Jovist. Har De en anelse om, hvem der har skrevet dem?
- Ja, radioforretningen og belysningsvæsenet ...

Jens E. Nielsen,
Rønne.

Direktør Nederberg kom altid frisk og veloplagt hjem fra sine ferier, og vennen måtte vide, hvordan han bar sig ad.
- Jo, ser du, jeg lejer en hytte oppe i Nordnorge - langt fra civilisationen. Der er hverken rindende vand, elektricitet, radio eller telefon, og jeg lader kalender og armbåndsur blive hjemme. Jeg har kun en gammel, rynket tone til at sørge for det nødvendigste.
- Hvordan kan du så vide, når du skal hjem?
- Når konen begynder at virke tiltrækkende på mig...

Et brev: »Kære onkel Mads! Tak for den flotte brandbil, du sendte mig til jul. Jeg kan heller ikke være bekendt, at jeg først takker dig nu. Så jeg fortjener faktisk, at du glemmer min fødselsdag på næste mandag. Hilsen, Peter.«

Og den skylder vi Alice Jensen, Højbjerg.

Kollega Johnny Johansen fra »Se og Hør« vil også være med. Han giver denne:
En jyde, en fynbo og en sjællænder var blevet grundigt instrueret, inden de skulle springe for første gang med faldskærm.
- Når der siges »spring« - så er det ud af maskinen. Derefter tæl én, to, tre - træk i snoren, og faldskærmen folder sig ud.
Sjællænderen og fynboen kom fint ned. Jyden kunne de ikke finde. Da de så et rundt hul i jorden, kiggede de ned. I det samme lød den ravjyske røst fra det dybe:
TO ...

- - -

Af hensyn til kammeraterne kunne jyden godt have benyttet sig af Jægerkorpsets gyldne regel:
Hvis skærmen ikke folder sig ud, så kryds benene under nedturen.
- Det gør det nemmere for kammeraterne at skrue dig op ...

Manden kørte af sted mod Kalundborg i en stor, gammel varevogn. Politiet lagde sig bag ham for at lure lidt, og det viste sig snart, at manden stoppede for hver femte kilometer. Han steg bare ud, bankede på kassen, steg ind igen - og kørte videre.
Det gentog sig en halv snes gange, og så stoppede de ham. For ligesom at have en anledning spurgte de:
- Nu kører De vel ikke med overlæs?
- Nej, sagde manden. - Det er derfor, jeg stopper hele tiden - det er fugle, der er derinde!

Palle Petersen, Østed.

En lille dreng kom op til lægen med hele hovedet bundet ind. Så spørger lægen:
- Hvad fejler du, min ven?
- Jeg er blevet stukket af en myg.
Lægen siger:
- Det kan du da ikke komme til at se sådan ud af?
- Jo, siger drengen, - for min far slog den ihjel med en spade.

Laurits Madsen, 5800 Nyborg.

Man skal nok kende lidt til forholdene nede på Als for helt at påskønne denne her fra O. Andersen, Skjern - men mon ikke det går:

Det var i religionstimen. i den lille skole på Als. Man snakkede om Adam og Eva, der blev jaget ud af Edens have, og læreren spurgte, hvad der så blev af dem.
Jens Peter stak en finger i vejret og prøvede:
- Mon it, de kam ind o Danfoss...

En repræsentant kommer til en gård for at sælge en støvsuger. Han banker på hoveddøren, men da der ikke bliver lukket op, går han til bagdøren. Udenfor sidder bonden med hængende hoved og beklager sig.
- Goddag, siger repræsentanten, - kan jeg sælge dem en støvsuger?
- En! siger bonden. - Jeg vil købe hele Deres lager, hvis De bare kan hjælpe mig ud af mit problem.
- Hvad er Deres problem da?
- Jo, nu skal De høre! Jeg er i gang med at malke en ko, da koen sætter sit venstre bagben op i spanden, og for at det ikke skal gentage sig, binder jeg det fast til venstre stolpe. Lidt efter sætter den det højre ben op i spanden, og det spænder jeg fast til højre stolpe. Efter endnu et stykke tid smækker den halen i spanden, og jeg binder halen fast over koen.
Pludselig skal jeg tisse og stiller mig op bag koen og tisser, men hvem kommer ind? Det gør min kone, og hvis De kan få hende til at tro på, at jeg kun skal tisse, så køber jeg sgu' hele Deres lager!

Anette Petersen,
København N.