Mikkelstrup, Ølst sogn
1880-2000

[ Sylvest Jensen luftfoto 1971 ]
Gården i Mikkelstrup, Sylvest Jensen luftfoto 1971.
Stuehuset er bygget 1901 af Jens Peter og Marie Kirstine Sørensen, og er det eneste der er tilbage af gården i 2020.

Indledning

[ Marie Kirstine ]
Farmors mor Marie Kirstine,
cirka år 1900
[ Harald og Margrethe Holm ]
Harald og Margrethe med Jens,
født 27.10 1911
[ Gudrun og Børge Holm ]
Gudrun og Børge Holm,
14.10 1945

Med de 3 fotoalbum fra min farmor var også en mappe med papirer fra Børge Holm.

Olaf Hansen forskede i slægten Holm i 1980'erne, og Johannes Jørgensen skrev en beretning med udgangspunkt i min oldemors og tipoldemors barndomshjem "Vestergården" i Ølst.

Teksterne af Olaf Hansen bruger mange forkortelser, hvor for eksempel K står for Kirkebog. Forkortelserne er skrevet helt ud og der er sat forskellige skrifttyper og baggrundsfarver, for at gøre de mange navne, årstal og beskrivelser mere overskuelige.

Bortset fra det, er teksten og kommentarerne i de 2 store kapitler skrevet af Olaf Hansen og Johannes Jørgensen.

PDF'er

Farmors anetavle - Farfars anetavle

24. januar 1906 fik Jens Peter Sørensen, Søren Martin Sørensen og Margrethe Sørine Sørensen, alle fra Ølst sogn, tinglyst retten til familienavnet Skou.

Skiftebrevet efter Jens Peter Sørensen Skou's død 11. december 1923.

Harald og Margrethes vielsesattest


Olaf Hansen slægtsforskning

Ole Vernersen, født i Haslund 20. april 1846
Konfirmeret 15. april 1860.
Viet 4. december 1866 til
Mette Kirstine Madsen
født 27. juli 1845 i Ølst.
Konfirmeret i Randers 9. oktober 1859.
Forlovere: Ole Jensen og Rasmus Andersen.

Viet uden tillysning fra prædikestolen den 4. december 1868, ifølge kongebrev af 30. nov. 1868.

Ole Vernersen og Mette Kirstine Madsens børn

Mette Kirstine Madsen skulle have været gift med gårdejer Vestergård i Ølst, men inden det kom så vidt, fødte hun en datter, Marie Kirstine, som blev opdraget hos farmoderen (formoder jeg).

Mette Kirstine Madsen hævede forlovelsen med Vestergård og giftede sig med Ole Vernersen. De ovennævnte børn er altså Kirstines halvsøskende. Hun er født 10. januar 1866.

I 1887 giftede Marie Kirstine sig med den 29 år ældre Peter Skou fra Mikkelstrup. 28. oktober 1887 fødte hun Margrethe, som kom ind i Holm familien ved giftermål med Harald Holm 27. april 1911.

Tilføjelse skrevet af Johannes Jørgensen, Ølst

Mette Kirstine Madsen skulle have været gift med gårdejer Vestergård i Ølst, helt sikkert Jørgen Vestergård og Dorthe Marie Thomasdatters søn, Thomas Christian Jørgensen, født 2. marts 1848, som er det eneste barn Jørgen Vestergård får i en alder af 66 år (konen Dorthe er 31 år gammel). Mette Kirstine hæver forlovelsen med Vestergård, formodentlig i 1865. Da er hun 20 år og Jørgen Christian Jørgensen 18 år gammel.

Mette Kirstine og Jørgen er opvokset på Vestergård sammen, Jørgen som den gamle Jørgen Vestergårds eneste barn, og Mette Kirstine som moderløst barn af Mads, som er plejesøn af Jørgen Vestergård (hans søsters barn). Mette Kirstine får 16. januar 1866 et barn udenfor ægteskab, nemlig Marie Kirstine Jensen Frost.

Marie Kirstine kommer til at tilbringe sin barndom hos Mads Vestergårds nye kone Marie Christensdatter, som han gifter sig med i 1870. De får ikke selv nogen børn. Mads dør 1876, da Marie Kirstine er 10 år. Endvidere er der hos Marie en anden plejedatter, Ida Marie Jensen Frost. Hun er 9 år ældre end Marie Kirstine, formodentlig en halvsøster til hende, (navnet Frost).

Søren Holm

Født: 8. august 1845 i Haslund
Døbt: Hjemme 14. august
Viet: 22. maj 1874 i Ølst til Kamilla Eleonora Dame
Død: 9. juli 1915
Begravet: 13. juli i Ølst

Fader: Peder Sørensen Holm, graver og vejmand i Haslund
Moder: Sophie Katrine Sørensdatter
Kirkebog: C 297 Haslund sogn, Galten herred, Randers amt
Folketællingsliste: 1845

Faddere: Præstens pige Stine Sørensdatter, gårdmand Ole Sørensen og Christen Kok og husmand Peder Langskov. Alle af Haslund
Konfirmation: Kundskab mg, opførsel mg

Skudsmålsbog side 7:

Søren Holm, søn af husmand Peder Sørensen Holm og hustru Sophie Catrine Sørensdatter, er født i Haslund den 8. august 1845 (skriver atten hundrede fyrretyve og fem) hjemmedøbt 14. august, hjemmedåben offentliggjort 26. december samme år i kirken. Vaccineret af distriktslæge Wellrop, den 10. juli 1846.

Ved eksamen den 2. november 1859 udskreves han af Haslund skole med følgende karacterer = Indenadslæsning mg, religion mg, regning mg, skrivning mg, geographie mg, flid mg, opførsel mg.
Haslund skolekommission
H. Sølling
Peder Smed, Ole Sørensen

Fra skudsmålsbog:

Efter forudgående forberedelse blev Søren Holm konfirmeret af undertegnede første søndag efter påske, den 15. april 1860, og næstfølgende søndag ved Herrens bord.
Haslund præstegård, den 1. 1860.
H. Sølling

Søren Holm tjente her i Haslund Præstegard, førend jeg kom hertil og har for sommeren 1859, da jeg overtog avlingen 1. november været i min tjeneste. Han har i den tid med dygtighed, troskab og god villie udført sin bestilling, ligesom hans har været til min tilfredshed.
Haslund Præstegård, den 1. november 1864.
H. Sølling
Sognepræst

Bemeldte karl Søren Pedersen Holm har tjent mig fra november 1864 til den 25. april 1868, da han blev indkaldt som soldat, mødte derpå igen hos mig den 1. april 1869 og har siden den tid tjent hos mig til dato.
Haslund, den 1. maj 1870
P. Pedersen

Afgang fra Haslund til Ørum sogn, den 1. maj 1870.
H. A. Sølling.

Meldt tilgang til Ørum sogn, Galten Herred, Randers Amt 2. maj 1870.

Afgang fra Ørum sogn til Askildrup, Ølst sogn.
Værum Skole, 7/10 1873
Weising

Søren Holm har tjent mig til min særdeles tilfredshed fra 1. maj til dato.
Lundberg, den 7/10 1873
O. Müller

Meldt tilgang til Ølst Sogn, Galten Herred, Randers Amt.
Ølst, den 8. oktober 1873
S. Kirkegård

I 1873 blev Søren Holm bestyrer af Askildrupgarden, som ejedes af grosserer Boje, Hadsten, og hvortil der var mejeri. Boje ejede også Randers Dampbrænderi. Bærme derfra blev brugt som foder på gården, så der var kørsel daglig mellem Askildrup og Randers.

Der var stort kreatur-og svinehold pa gården.
Et stykke fra gården ved skoven var et større haveanlæg, som blev passet af en gartner.

Mejeriet blev nedlagt, da der kom andelsmejeri i Haslund.

Peder Sørensen Holm

Født: 22. februar i Galten
Døbt:
Viet: 2. juli i Haslund til Sophie Katrine Sørensdatter
Død: 29. august i Haslund
Begravet: 3. september

Fader: Søren Andersen Holm, husmand
Moder: Maren Pedersdatter
Galten, Haslund, Randers amt

Tjente i Haslund præstegård. Derefter graver og vejmand i Haslund.

Sophie Katrine Sørensdatter

Født: 2. november 1811, Tustrup mark, Hørning sogn.
Døbt: 3. november hjemme
Viet:
Død: 2. maj 1862 i Haslund. Død af tæring.
Begravet: 9. maj 1862

Fader: Søren Andersen Skiffard, husmand
Kirkebog: Hørning, C 313-8, Sønderhald, Haslund, Galten
Moder: Maren Nielsdatter, Randers

Faddere: Njels Forrider, Njels Palli, Kristen Kristensen og Rasmus Jensen Ladfoged på Tustrup.

Afskrift af kirkebog

Husmand i Østtreste Hus på Tustrup Mark Søren Andersen Skif­fard og første Kone Maren Njelsdatter Deres Datter fød den anden og ved Hjemmedåb d. 3. November kaldet Sophie Katrine, fremstillet til Dåbs Bekjentgjørelse (af) Karen Njelsdatter, Barnets Mo­ster fra Voldum hvorfra Faddere Njels Forrider, Njels Palli, Kristen Kristensen og Rasmus Jensen Lad foged på Tustrup.

Peder Sørensen Holm og Sophie Katrine Sørensdatters børn:

Kirkebog C 297 nr. 3

Søren Andersen Holm

Født 1768 eller 1769 i Hovlbjerg
Viet:
1. gang til Maren Sørensdatter. Død 1801
2. gang til Maren Pedersdatter
3. gang til Inger Laursdatter
Død: 31. december 1845 i Ginnerup, Halvagergård
Begravet 9. januar i Ølst

Fader: husmand Anders Sørensen Holm, Houlbjerg
Kirkebog Ølst, Galten, C 297-6
Galten Kirkebog:

Indsidder i Galten Søren Andersen Holms hustru Maren­ Sørensdatter døde 8. april 1801. Begravet 13. april. 30 år gammel.
1808 døde en datter, 10 år gammel.

Søren Andersen Holm var husmand og hjulmand, men kom i 1817 til Ginnerup, Halvager­gård, Ølst sogn med sin hustru Inger Laursdatter og tre sønner Peder, Søren og Laurs.

Maren Pedersdatter og to af hendes børn, Anders og Maren, må altså være døde.
Aftægtsfolk Søren Andersen Holm og Inger Laursdatter hos deres søn Laurs, som så har overtaget Halvagergard.

Jeg har ikke kunnet finde, hvor Søren Andersen Holm er blevet viet til si­ne tre hustruer.

Da kirkebogen for Houlbjerg er brændt er det vanskeligt at finde oplysninger om slægten længere tilbage. Folketællingen 1884 giver nogle.

Maren Pedersdatter

Søren Andersen Holm og Maren Pederdatters børn:

Kirkebog C 300 A-2, Galten sogn, Galten herred, Randers amt
Som faddere og gudmødre er nævnt:
2: Hans faster Rasmus Thomassens hustru fra Hadberg, Michel Sams, Laurs Pedersen, Jens Lopdrups og Peder Rolds hustruer, aIle af Galten.
3: Båret af Michel Sams' datter Ingeborg.
4. Niels Hallings hustru fra Hadbjerg, Rasmus Vissing, barnets moster Karen Pedersdatter, Søren Hinges hustru fra Galten.

Søren Andersen Holm og Inger Laursdatters børn:

Jens Sørensen Holm, død 1900, var smedelærling i Værum og blev smed i Galten. Der kom han til at spise hos en gårdmand, hvis datter han ægtede. De fik overdraget gården, og han opgav smedien.

Niels Sørensen Holm var smed i Galten og ugift.

Efter folketællingslister for Ølst sogn, Ginnerup by:

1834

1845

1870

Søren Andersen Skiffard

Født 1761 i Voldby
Død 21. august 1846 på Hørning hospital
Begravet 26. august 1846
Kirkebog C 313A-8 og C313A-10 Hørning sogn, Sønderhald Herred, Randers amt

Det må være Voldby ved Grenå. Navnet Skiffard forekommer der i kirkebøgerne men jeg har ikke kunnet finde Søren Andersen Skiffard der.

Maren Nielsdatter

Født 1783
Død 15. januar 1843 i Hørning sogn, Tustrup mark
Begravet 19.januar 1843 i Hørning sogn
Kirkebog C 313 A-8 Hørning sogn, Sønderhald herred, Randers amt, 1811, side 38
Folketællingsliste 1845

Anders Sørensen Holm

Født 1728 i Vellev

Da Søren Andersen Holm er født i Houlbjerg, har jeg prøvet at følge slægten op der. Men da kirkebøgerne for Houlbjerg og Vellev sogne er brændt, har jeg måttet ty til folketællingslisterne 1780.

I folketællingslisterne findes en Anders Sørensen Holm, 59 år, gift 2. gang, indsidder, daglejer, og hans kone Kristense Nielsdatter, 58 år, gift 1. gang.

Der er nævnt to døtre i dette ægteskab: Ingeborre Andersdatter, 23 år, og Anne Andersdatter, 19 år.

I navnekartoteket findes et kort med navnet Andersen Sørensen Holm, Hovlbjerg, fæstebrev 1758 Vellev. Det må være den samme som den Anders Sørensen Holm der er nævnt i folketællingslisterne. Der er ingen tvivl om,at han er fader til Søren Andersen Holm, Ginnerup. Det stemmer godt med navneopkaldsskikken.

I fæstebrevet står Anders Sørensen Holm af Vellev, hvilket betyder at han er født i Vellev.

I Vellev sogn findes en gård, Holm, men jeg har ikke kunnet finde nogen forbindelse mellem den og slægten Holm.

Fæstebrev
For Andersen Sørensen Holm, Gaardmand i Hovelberg

Titul

Gier Vitterlig, at have sted og fest, ligesom ieg og hermed steder og frester dig Anders Sørensen Holm fra Vellef, af Haxholm Godser Reserve Mandskab, den Gaard og det Boel i Hovelberg Bye, på bemelte Gods, som afgangne Peder Black sidst har haft i freste, hvis Enke hand ægter. Hvilken Gaard der staar for Hartkorn, Agger og Eng efter nye Landmaalinger Matrikel no. 2 Jordskyld 6 td. 5 sk. 3 fj. 2½ albm. bemeldte Anders Holm maa nyde, bruge og i fæste beholde sin Liivs Tiid med dessen rette tilliggende baade i Bye og Mark paa efterfølgende Vilkor:

  1. haver han udi rette tide Terminer af Hartkornet at aIle Kongecontributioner, som enten er, eller herefter vorder paa­buden.
  2. udi aarlig Landgilde betales efter Jordebogen til hver aars Martine af Gaarden 8 Rd. 3 Mk. 8 Sk. og af Boelet 2 Rd. 8 Sk. foruden Faar, Byg og Smørpengene, hvilke sidste her paa Gaarden til hver AArs Midsommer leveres.
  3. haver hand i Steden for Hoveri at være Skoufoged, og have Tilsyn med den Part Hovelberg Skou, som hans Formand var betroet og hannem af Skouridderen blive forevist, hvilken Betiening han saa forsvarlig og flittig haver at forestaa og nøye paaagte, at intet mig eller Skouen en Skade af nogen vorder forøvet, være sig lidet eller meget, og saa snart noget ulovlig findes, haver saadant at angive for min Skouridder, og eftersøge hvem Skaden haver forvoldt. Skulde formedelst hans Forsømmelse, eller mangel af Tilsyn skee nogen Skade, haver han saadant at tilsvare og betale. Skulde det hænde sig, at ieg i Tiiden ey behøvede saadan Hands Tieneste ved Skouen at tilse skal han dog være fri for Hoveri, men idens Sted betale Arbeydspenge af Gaarden og Boelet 10 Rd. aaligt. Hvilke Penge og for det løbende Aar til 1. Mai anstunde betales, tilligemed alt paa Stedet hæftende Restance, siden hand først til samme Tid Skoufoged Tienesten tiltræder, og som Skoufoged nyder 6 Bønderlæs brænde træ som min Skouridder hannem uden andere ordre udviser, forudet det han som Bonde af 1¼ Gaard ved anden efter Proportion hand bliver tillagt.
  4. Som han har annammet fuld Værd ved Tiltrædelsen for brøstfældighed, Besætning, Sædekorn, og viidere Gaarden og Boelet Vedkommende, saa bliver han ey til sammen ansvarlig alene at han for Boelet ey svarer til mere end 7 Fag udhuus, siden Ieg det øvrige til andre haver bortfæstet.
  5. Til de i Boen hos den af Anders Holm ægtende Peder Blackes Enke indestaaende Børnepenge 192 Rd. 4 Mk. bliver efter Skiftebrevene den 15. August 1742 og 4. Marts 1756 ansvarlig siden hand derfor haver modtaget Værdien, og skal samme Penge, naar ieg det maatte for gotfinde, enten udbetale, eller i fornøden Tilfælde derfor giere udlæg af Boen til Pengenes Betaling, dog nyder hand Capitalen uden Rente saalænge Børnene er umyndige, og af hannem og moderen forsørges samt Renter 4 Procent om de udbetales.
  6. udi alt øvrigt haver hand at rette sig efter Hands Kongl. M. allernaadigste Lou og Forordninger, være Mig som sit Herskab og min Fuldmægtig og Skouridder hørig og lydig på mine Vegne. Alt under dette Fæstes Forbrydelse og anden Ansvar. Til lndfæstningen Mig betalt 60 Rd. 4 Mk. Til bekræftelse under Min Haand og Segl.

Friisenborg den 20. Janvarie Anno 1758
C.G. Friis

Ligelydende Original Fæstebrev haver ieg annammet, hvis Ind­hold ieg underdaningst Reserverer Mig at efterleve.

Friisendahl d: ut supra
Anders Sørensen Holm

Camilla Eleonora Dame

Født: 20. november 1846 i Tybjerg
Døbt: 17. marts 1847.
Viet: 22. maj 1874 i Ølst til Søren Holm.
Død: 10. februar 1900.
Fader: Peter Anton Dame, Lærer i Tybjerg.
Moder: Dorthea Pedersen.
Konfirmeret 15. april 1860. Kundskab mg+, opførsel mg.
Forlovere: S. Nørgaard, Laurs Holm.

Udtalelse fra lærested

Jomfru C. Dame, datter af skolelærer Dame i Tybjerg, har op­holdt sig 2 år her ved mejeriet, for under madame Theens vej­ledning at oplæres til en meierskes gerning. Hun har i denne tid med rosværdig iver sat sig ind i sin stilling og en hver henseende vist en eksemplarisk opførsel. Jeg har således det sikre håb, at hun må have haft tilbørlig nytte af sit ophold her, så at hun med dygtighed vil kunne overtage en selvstændig stilling som meierske.

Valbygaard, den 15. 1870.
M. Bech, Hofjægermester.

Camilla var i sine sidste år helt døv, hvor mange år ved jeg ikke. Margrete Holm, Mikkelstrup, har fortalt mig, at hendes far i hendes barndom konsulterede flere læger for hendes tunghørhed.

Peter Anton Dame

Født: 13. oktober 1816 i Gentofte.
Døbt: 11. november 1816.
Viet: 18. maj 1845 til Dorthea Pedersen (kongebrev).

Fader: Peter Hansen Dame, vagtmester
Moder: Petrine Caroline Walstorph.
Kirkebog 131, Gentofte sogn, København amt
Kirkebog Tybjerg sogn, Tybjerg herred, Præstø amt

Faddere: Fru Emilie Berger, hr. Oberstløjtnant Berger, hr. løjt­nant Carl Otto von Qvalen, hr. løjtnant Marche, alle af Jægersborg.
Forlovere: K. Stauning af Herlufmagle, møller T. W. Dame af Bal­lerup.

Peter Anton Dame blev kaldet til lærer i Tybjerg 1837 og tog sin af­sked 31. dec. 1884. Bosatte sig derefter nær Ringsted.

Dorthea Pedersen

Født: 21. marts 1824 i Herlufmagle.
Døbt: 26. marts
Viet: 18. maj 1845 til Peter Anton Dame. Vielsen foretaget uden tinglysning ifølge kongebrev af 14. maj 1845.
Fader: Peder Andersen, husmand
Moder: Ellen Bendtsdatter af Herluflille.
Kirkebog: Herlufmagle sogn nr. 511 bind 4

Dorthea Pedersen og Peter Anton Dames børn:

En af fadderne ved Ludvig Antons dåb var Rasmus Pedersen, tømrerlærling, broder til Dorthea Pedersdatter af Herlufmagle.

Peter Hansen Dame

Født: 1764
Død: 20. april 1816
Begravet: 25. april i Gentofte
Kirkebog Gentofte nr. 131, årene 1762-1814

Vagtmester ved 4. husareskadron i Jægarsborg. Indrulleret den 11. juli 1788. Den 11. juli 1798 udnævnt til vagtmester. Han var oprindelig snedker. Navnet Dame er måske et soldaternavn efter byen, han kom fra. I dette tilfælde skulle det være Dame på Møn. Skrives nu Damme. Fanefjord sogn.

Fra Hærens Arkiv

Anno 1800 den 30. oktober mødte på protokollen vagtmester Peter Hansen Dame af 4de Husareskadron og producerte en friseddel, hvorpå det var ham tilladt at begive sig i ægtestand med jomfru Petrine Waltersdorff i Kjøbenhavn, hvorfor han aflagde den sædvanlige copulationsed, da attest for friseddelen blev ham meddelt og demittert.

Jægersborg g.u.s.
Fr. Olsten

Petrine Caroline Walstorp

Født: 1775 i Næstved
Døbt: 21. april 1775
Viet: 1800 til Peter Hansen Dame
Fader: Peter Walstorp, overbetjent
Moder: Christine Hein

Kirkebog: Sct. Peders sogn, Næstved, Præstø amt
Folketælling: Tybjerg sogn, Præstø amt, 1845
Kirkebog: Gentofte sogn nr. 131

Faddere: 1775 tirsdagen den 21. april havde overbetjent Walttorps enke en datter til dåben, kaldet Petrine Caroline, båret af madam Lynge på Vinhuset og jomfru Hagen. Test: Sv. March, Hamer og Wor­søe på apoteket.

Peder Andersen

Viet: til Ellen Bendtsdatter

Peder Andersen har været husmand i Herluflille, Herlufmagle sogn.

Ellen Bendtsdatter

Født: 1784
Viet: til Peder Andersen
Død: 30. april i Herluflille
Begravet: 6. maj 1832

Kirkebog: Herlufmagle sogn nr. 511 bind 4

I kirkebogen nævnt som aftægtsmand Peder Andersensens kone af Herluflille.

Peder Andersen og Ellen Bendtsdatters børn:

Peder Walttorp

Viet: til Christine Dorothea Hein
Død: 19. februar 1775 i Næstved
Begravet: 24. februar 1775

Kirkebog: Sct. Peders sogn, Næstved
Næstved bys skifeprotokol 1687-1786 bind X, side 81

Christina Dorothea Hein

Fra Næstved bys skifteprotokol 1687-1786 bind X, side 81

Efter ved døden afgangne oberbetient Peter Walstorff, foretaget på Nestved raadstue.
Niels Thorup, Kongelig Majestæts Borgmester og Byfoged i Nestved. Saa og Willads Lynge, Bye- og Raadstueskriver sammested, gjører herved vitterlig, at Aar 1775, den 17. Nov. Kl. 3 slet eftermiddag blev ifølge foregaaende Tilmelding ved Bytingsretten foretaget lovlig Skiftebehandling i Overværelse af de 2 Mænd Christian Thomasen og Niels Pedersen Børnsvig for udrede den salig Mands Giæld imellem Enke Christine Dothea Hein og deres i ægteskab sammenavlede Børn, en Søn Friderich Severin Walstorph, gl. 7 Aar og en Datter, som ved Registreringen er anmeldt født efter Faderens Død nu gl. 31 uger navnlig Petrine Caroline.
Da den holdte Registreringsforretning blev fremlagt og paateg­net ... (og så videre).

I protokollen er der en flere sider lang fortegnelse af indboet, som er opgjort til en værdi af 28 Rigsdaler, 2 Mark og 4 Skilling.

Begravet i Ballerup:


Johannes Jørgensens beretning om Vestergård i Ølst

Ølst 8. december 1988

Til Gudrun og Børge Holm
"Mikkelstrupgård", Mikkelstrupvej, 8900 Randers

Under mit besøg forleden i forbindelse med lærer Arne Jensen, Kristrup, telefonopringning til mig, blev jeg forespurgt om Marie Vestergård, samt om gården "Vestergård" på Toften, kaldet Vestergårdstoften. Vi kom ind på at tale om slægten på gården, hvor Børges oldemor er født 1845. Jeg lovede at sende nogle oplysninger om gården, matrikel nummer 9, Ølst by, hvor også min farfar er født 1848.

Ifølge min forskning på Landsarkivet, Viborg, har gården til 1782 været fæstegård under "Brusgård", formentlig samme slægt fra før 1600. Skifte 22/4 1744 til Christen Michelsen/Greve, Captain Rosenkrans har jeg fotokopi af fra arkivet. Nævnte greve solgte kort før sin død 1746 Brusgård til grev Conrad Ditlev Reventlow, død 1750, som lagde det resterende gods og hovedgård under stamhuset "Frisenvold", Ørum sogn, tidligere Tordrup Slot. Mange grever blev op imod 1800 fattige, så Brusgård fik af kongen bevilget 1797 at frasælge godset, og gården beholde sin frihed. Stamhuset oph. 1798. Hovedparcellen af Brusgård købte S. Søndergård 1801, og han nedbrød i årene derefter det prægtige renæssanceslot indenfor voldene, der blev bygget i 1590 af Niels Jonsen Viffert med tårn. Denne slægt havde i flere generationer megen gods i Himmerland. "Tordruplund" og "Brusgård" hørte sammen i mange år fra 1564 - se inskriptionerne på alterstagerne i Ølst kirke.

Gården i Ølst havde sin beliggenhed på Toften, nord for Ølstgården, hvor jeg har bygget mine 4 huse fra 1960 til 1968. Farfar, Thomas Jørgensen, født på gården 1848, fik efter sin far Jørgen Christensen Vestergård, født på gården 1782, arveret med sin mor 1864 til det nybyggede hus ved den nye Randers-Århus landevej over Askildrup, indviet 1850. Både det nye hus, den ny smedie samt bageriet, var udstykket fra gården. Farfar dør allerede efter sygdom 1891, 43 år gammel. Farmor med 4 børn bliver boende i huset. 1917 køber min far huset, og begynder at opkøbe hele "Vestergårds" tomten, undtagen parcellen langs bækken, der også hørte til gårdens gårdsplads. Den gamle bygade fra nord til syd søgtes bevaret, men skrædder Andersen lukkede mod nord for os og Ølstgården, de år han ejede den gamle bysmedie. Siden vort gamle hjem blev eksproprieret 1960, og mit køb af bysmedien matrikel 15 til nedbrydning og opførelse af nyt hus, har der været åbent og bygget ny bro over bækken mod nord i fuld overensstemmelse med Randers Amt (forlig 1958 med amt og kommune). Min far købte af 3 gange hele Toften af Jens Nyborg, hvis far Carl Nyborg købte af Marie Vestergård.

Gården havde sin beliggenhed længst mod vest i Ølst by fra kirken. Deraf navnet "Vestergård", som i mange andre landsbyer. Det fremgår dog ikke af kirkebøgerne, at nogen af ejerne er døbt Vestergård, men de blev kaldt det. Brusgårds arkiv nævner engang imellem "Vestergård" i Ølst. Den sidste ejer af gården Mads Vestergård, død 1876, var født Rasmussen, blev plejesøn hos min oldefar Jørgen Christensen Vestergård som dreng. Som 32-årig i 1845 bliver Mads far til en datter, Mette Kirstine Madsen, Børge Holms oldemor. Barnets moder dør i barselsseng 10. september 1845 efter 2 års ægteskab med Mads. Den unge kone blev kun 62 år, født 1819 i Paderup, Ane Margrethe Poulsdatter, datter af gårdboer Poul Laursen, Paderup Nedergårde.

Jørgen Vestergårds første kone Mette Nielsdatter, død 1843, var 12 år ældre end Jørgen. De fik ingen børn sammen, og optog derfor vel Mads Rasmussen som plejesøn. Han var af familie søstersøn til Jørgen Vestergård. Der findes desværre ikke Folketællingslister fra 1801 til 1834, vel på grund af statsbankerotten 1814, men på listen 1834 over gårdens folkehold med videre, står Mads Rasmussen anført som plejesøn, 21 år gammel. Der findes ikke kirkebøger fra Ølst sogn fra før 1750, formentligt ødelagt ved ildsvåde eller lignende.

I 1845 bor hele familien Vestergård i det store stuehus. Mads alene med sin moderløse datter Mette Kirstine, og endnu er han ikke blevet ejer af gården. I en alder af 63 år gifter "husfaderen" Jørgen Vestergård sig 15/6 1845 med den 28-årige væverske Dorthe Marie Thomasdatter, født 1817 i Ørrild, Fårup sogn, datter af gårdmand Thomas Jensen. Hun gik da ind som husmoder på gården, og foreløbig som moder for den spæde Mette.

I 1848 fik Dorte og Jørgen Vestergård deres eneste barn født på gården 2. marts, der fik Thomas Christian Jørgensen som navn ved dåben 4. april 1848. Plejesønnen Mads Vestergård var blandt fadderne, og han har nu overtaget driften af landbruget. Jørgen Vestergård er gået på aftægt, men hele familien bebor stadig stuehuset. Thomas Jørgensen bliver 1888 far til min far, den yngste af 4 børn. Thomas dør januar 1891, som sidste mand af Vestergård familien født pa gården i Ølst.

Omkring 1855 bygger Jørgen Vestergård det store hus ved landevejen, og her kunne konen også have sit væveri. Vort hjem til 1960, eksproprieret af amtet. Mads Vestergård havde fået husbestyrerinde, Marie Christensdatter, født i Mygind 1823. Folketællingen nævner ikke Marie som kone pa gården før 1870, og Mads og hende fik ingen børn. Mads' datter Mette Kirstine Madsen, får ugift 1866 en datter, Marie Kirstine Jensen Frost den 16. januar. Faderen er ungkarl Christian Jensen Frost, Kielstrup, Oue sogn, Hadsund, Børge Holms mormor.

Ifølge folketællingen 1870 har Marie Vestergård i stuehuset "plejebørn", nemlig foruden ovennævnte Marie Kirstine, 4 år, også Ida Marie Jensen Frost, 13 år, født i Fårup. I gårdens medhjælperhus, beliggende over mod Ølstgården, bor Mette Kirstine Madsen, der nu er gift med Ole Vernersen, 23 år, og en søn Jens Peter på 1 år. Andreas Reinhardt, 22, har lejlighed i stuehuset. Mads Rasmussen Vestergård dør 1876, og da har Marie indrettet flere lejligheder, inden hun 1880 køber huset ved bækken og bebor det til sin død 1901.
Fra lærerinde Kirstine Hansens dagbøger 1880 til 1884, som jeg arvede efter boghandler Welse, Randers.

Gården i Ølst var af noget blandet byggeri, men dog mest af bindingsværk på sokkel af store kampesten. Stuehuset var indføjet megen grundmur, og tagene var af strå. Længerne var ikke sammenbyggede, og der var "Kjøring" imellem dem. Indkørselen var fra bygaden mod øst ind i gården imellem den nordre gavl på stuehuset og den nordlige længe, Bulhuset mod bækken. Det lange stuehus lå mod øst langs bygaden. Bygaden blev til Gyden og efter overleveringen havde det 4 skorstene, iflg. Marie Elgård, født 1866, der som barn kom til at bo i en af lejlighederne med sine forældre. Huset har åbenbart været en rummelig beboelse fra begyndelsen med storstue med videre, måske med en udvidelse omkring 1800 til aftægtsbolig. Den korte længe mod syd til Ølstgården var af bindingsværk. Den lange vestlænge mod bakkerne var bygget af både bindingsværk og kampesten, anvendt til både kostald og lade. I det nordvestlige ende/hjørne af gården lå en svensk lade, der var bygget ind i bakken mod bageriet - landevejen blev jo ikke bygget før 1850. I samme ende findes endnu gårdens brønd nummer to, brønd nummer et fandtes uden for bryggersdøren.

Mod nord havde man det omtalte bulhus, bygget på store syldsten og af meget kraftige planker. Da bulhus byggeri ikke er østjysk byggeskik, har det eventuelt været genopført fra et andet sted. Gårdens byggeår er formentlig 1730 til 1750.
Min far udgravede til dels i min barndom soklerne i fuld udstrækning, hvorfor jeg erindrer bygningernes placering i vor store have. Da vi ville udvide vort hønsehus 1952 stødte vi på kampestenssokkel af lade/kostald. Gårdene i Ølst var fra gammel tid placeret ret tæt, så der var ikke plads til store haver i "Dalen", men da man opdagede Øist var en god frugtby med god læ, plantede mange frugttræer ud mod marksiden.
Lærerinde K. Hansens dagbøger.

Sydvest på Toften over mod Ølstgården lå et lille hus beregnet til en gift medhjælper, men ofte lejet ud. Her boede blandt andet Ane og Knud Bang som gamle. De havde haft gården, hvor nu kun Karl Jørgensens lange hus er tilbage. Ane var blind, født på Ølstgården, søster til Niels Madsens mor og Inger Nyborg. Far nedbrød huset 1924, forinden han solgte et lille stykke have til smeden.

Jørgen Vestergård døde krigsåret 1864, 83 år, i huset ved landevejen, og konen Dorte gifter sig ret hurtigt igen med Peter Olesen, Trustrup. Thomas Jørgensen, 16 år, arver huset, og gifter sig 1876 med Severine Kirstine Nielsen, Assentoft. Farfar dør 1891. Farmor sidder da med 4 mindreårige børn og må sælge halvdelen af huset matrikel 9e til murer Carl Løfkvist, Damkær. Af denne køber far den østlige halvdel tilbage 1917, og resten af huset af sin mor i 1922. Far sælger det næsten 100-årige hus til mig 1950, hvor det blev gennemrestaureret.
1958 blev huset eksproprieret af amtet for udvidelsen af hovedvej 10 over Damkær 1960.

Gården i Ølst matrikel nummer 9 har været den største i Ølst by, ifølge gennemgang af jordarealerne og kort jeg havde 1963 med min landmåler. Jordene var vel nok af blandet beskaffenhed. Foruden arealerne i bakkerne, havde gården dan lange vang ud i Damkær mod "Øvre Bjerren" (Sønder Borup skel).

Den gamle Jørgen Vestergård plejesøn, Mads Rasmussen Vestergård, blev tidlig syg og gammel. Gården forfaldt en del inden Mads døde 1876, kun 63 ar gammel. Hans kone Marie var ivrig efter at sælge jordene fra, og hun havde en ligeså ivrig køber i Carl Nyborg, matrikel 6. Slægten hed tidigere Bjørnsen og kom fra "Nyborggården", Vissing sogn.

Trine Madsen, som var i familie med Carl Nyborg, og andre pålidelige Ølst-borgere, der for længst er båren til graven, berettede om ham, at han kunne sidde på krostuer i Randers og berette højt "Jeg ejer en gård i Ølst på 140 tønder land". Da matrikel 6 ikke tidligere havde været nogen større gård, (nu Preben Pagter), har det været en stor forøgelse af arealet for Nyborg, at få "Vestergårds" jorder. Omkring 1880 køber Marie Vestergård huset ved bækken, hvor der også var pogeskole i 1880 og 1881. Gårdens bygninger forfalder og ved århundredskiftet 1900 er der næppe noget tilbage.

Ejere af gård og huse pa matrikel 9, Ølst by og sogn, samme slægt:

Håber herved at have nedskrevet en fyldestgørende historisk oversigt over den tidligere gård i Ølst. Som der står i sangen: "Henfarne slægter forglem dem ej".

Jeg havde givet Børges mor løfte om en lignende beretning engang, men tiden går. Det kan som bekendt "Blive senere end man tror”. Jeg skal komme ud til jer og vise omtalte kort og matrikel kort 1780. Ring blot, når I har tid dertil.

Mine venligste hilsner
[ Signatur ]

Kilder:



Kontakt / Feedback