Farmors album

Farmor

Margrethe Sørine Sørensen Skou
gift med Hans Harald Si(e)gfred Holm, Mikkelstrup ved Randers

Mange af personerne og billederne er fra Randers og omegn, med afstikkere til Sjælland, og et enkelt fra Sverige. Hvis du kan sætte navn på en person, eller har rettelser og tilføjelser angående navne og årstal, så send en mail og jeg sender gerne en kopi af billedet i fuld opløsning til gengæld.

Jutta og hendes børn "Tulle" og "Baby" er for eksempel udvandret til USA inden Første Verdenskrig, men ellers ved jeg kun lidt om de fleste, og det er alt for sent at spørge farmor. Hun døde i 1978.

Gallerier

Album 1

De ældste billeder, ukendte personer.

Album 2

Mest familien Holm. Koden på nogle af billederne, for eksempel GXYG-J9K er deres ID hos FamilySearch

Album 3

De nyeste billeder, mest ukendte personer.


Om projektet

[ Album side ] [ Album side ]


[ Tipoldemor ]
Farmors mormor == Mette Kirstine,
senere gift med Ole Vernersen.

Årstal er omtrentlige i langt de fleste tilfælde, baseret på hvornår de pågældende fotografer var aktive.
Tak for det til Ann Vibeke på fotohistorie.com

De fleste billeder er 60x90 millimeter meget tyndt fotopapir klæbet op på 65x105 millimeter og 1 millimeter tykt karton.
Ganske få er 48x94 millimeter, formentlig fotografernes forsøg på at lave et bedre format til portrætter i fuld figur.

De få store billeder kan være lavet fra enten 60x90 millimeter glasplade negativer eller et større negativ format. Der er mange fine detaljer i flere af billederne, men også nogen der er uskarpe.
Man skulle sidde stille i hvert fald et sekund mens billedet blev taget, og dybdeskarpheden i optikken var meget lille.

Fotografer havde heller ikke dengang betænkeligheder ved at retouchere billederne, også læber, næse og øjne for at forskønne eller redde et billede.

Limen holder endnu på alle billederne. Desværre er nogen af papstykkerne blevet klippet til, for at billederne skal passe bedre i udskæringerne i albummene.
Det var heller ikke til at vide, at nogen samler på papstykkerne og bagsiderne 100 år senere.

Navngivning af billederne

Billederne er lavet i samme rækkefølge som de sidder i de enkelte album, med fotograf info i filnavnet.

F.eks. "A2-005a-Chr_Neuhaus-34856" er fra album 2, femte billede, forsiden, taget af Chr. Neuhaus og havde nummer 34856 i hans arkiv.

Om slægten Holm

[ Mikkelstrup, Ølst sogn 1880-2000 ]