<- forrige | start | næste ->

MAX
PÅ
FÆRDE

  

- Hvad vil du så være, når du bliver stor, lille Kurt?
- Lådden over hele kroppen.
- Det kan du da ikke leve af!
- Ja, når min storesøster kan leve af den lille, dumme trekant, så mener jeg altså...

F.F.

To gutter, der var kommet temmelig godt af sted på Sdr. Tumleby Kro, var nu på vej hjem i løftet stemning. De skulle passere en mark, hvor godsejerens avlstyr gik og græssede, og da den så de to kumpaner, gik den øjeblikkelig til angreb.
Den ene slap mirakuløst i sikkerhed bag et hegn, men den anden vendte sig mod den fremstormende tyr, greb den i hornene og tvang den i jorden.
Derpå vaklede han hen til kammeraten og sagde - jeg vil jeg alschå sige dig - hvis han ik-hik - ikke havde været på cykel, så havde jeg altså klappet ham én!

Johnny A. Hansen,
Århus N.

 Leif B. Madsen (og et hav af andre) sender denne:
En lille dreng står en kold vinterdag på et gadehjørne med hænderne dybt begravet i lommerne og stille dryp fra næsen.
En forbipasserende dame får ondt af fyren og siger: - Herregud, fryser den lille mand?
- Nej, mumler knægten. - Ham står jeg med i hånden.

Liden Grethe var meget bly af sig, men det var omsider lykkedes Arnold at komme med hende hjem en aften. Og mere end det. Han havde fået lov at komme i seng med hende. Men bare røre, altså. Liden Grethe blev alt varmere og varmere, og Arnold kom med et frækt forslag: Om han måtte stikke tommeltotten i navlen på hende.
Lad gå da, mente hun, men så var den gal:
- HOV, det er ikke navlen, hylede Grethe op.
- Rolig, min søde. Det er heller ikke tommeltotten!

H. D. C.

I et jysk sogn havde degnen, klokkeren og organisten fået den vane, at de tilbragte det meste af dagen med kortspil i sakristiet.
Præsten var ikke meget for at sige noget direkte, og en dag, han havde ærinde derinde, gav han et diskret klemt med kirkeklokken for ligesom at melde sin ankomst.
Hvorpå købmandens bud kom med seks grønne...

E. W.

UGENS VINDER

En lille gut på fem var ude at spadsere i Kongens Have med sin far. Nu var det jo forår, så to hunde var rigtig kommet i humør.
- Hvad i alverden er det for noget, de laver, far? spurgte drengen.
- Det, døh, de-æh ... de laver en hundehvalp.
Det var jo helt i orden. Men en aften kort efter var drengen vågnet ved, at der var en del spektakel inde i forældrenes soveværelse. Han gik derind og fandt dem i færd med at fornøje sig ganske gevaldigt.
- Hvad laver I, far?
- Vi laver en lillebror til dig!
- Jamen far - ku' du så ikke ta' og vende mor om, for jeg vil meget hellere ha' en hundehvalp!

[ Panik ]

 

Lille Ole skulle forklare klassen, hvad man forstår ved ordet »panik«.
- Jo, begyndte Peter. - Panik det er, når man mangler et kryds!
- Det må forklares nærmere, mente læreren.
- Jeg har tre store søskende, der hver hver måned sætter et kryds i kalenderen, og i sidste måned manglede der ét. Og så skal jeg ellers love for, der var panik!

Fl. Andersen,
Odense.

Telefonen ringede hos Jensens en sen aften. Jensen tog den.
- Det siger De ikke! Det siger De ikke! Det siger De ikke?
- Hvem var det? spurgte Jensens kone.
- Det sagde han ikke.

* * *

- Farmand! Jeg har været ude at køre en lille tur i bilen i dag. Skal jeg fortælle om det nu, eller vil du hellere læse om det i avisen i morgen?

Annette L, Helsingør

 Denne her er gammel - helt fra den tid, da man havde wc i gården - og mange ældre folk kender den. Men lad det ikke blive sagt, at jeg forsømmer ungdommens oplysning! Altså lader vi Poul-Arne Møller Nielsen fra Slangerup komme til orde:
Hansen på tredje havde træben - hele to - og det var en fast aftale, at naboen Olsen skulle hjælpe ham ned i gården, når han skulle på das.
En dag var Hansen hjulpet til dette derinde i det lille hus, og Olsen gik over til købmanden for at hente en pakke cerutter imens.
Da han kom tilbage, var Hansen væk.
Olsen ledte højt og lavt og fandt omsider Hansen begravet i en snedrive. Kun træbenene stak ud. Hvordan det var gået til?
Jo, sagde Hansen - Ham blinde Petersen nede i stuen kom og sagde: »Hvad fanden! Har viceværten nu stillet trillebøren her igen!«

Præstekonen var ikke alt for renlig - men hellig, det var hun over al måde.
En dag sagde præstegårdens forkarl til hende:
- Er det rigtigt, at mennesket bliver til støv, når det dør, pastorinde?
- Ja, så visselig, Kresten.
- Hm, så ligger der altså et lig under min seng...

Ilse C.

Øjenlægen var en stor bogven, og naturligvis måtte han på et tidspunkt have tegnet et ex libris til at klæbe ind i sine bøger. Det skulle bære hans navnetræk og på en eller anden måde hentyde til hans profession. Den lokale kunstner blev tilkaldt og sat ind i opgaven. Den skulle han nok klare - og et par uger efter indfandt han sig med et udkast til mærkatet.
Det viste øjenlægen i profil, anbragt midt i et kæmpemæssigt øje.
- Hm, bemærkede han. - Det er sgu da godt, man ikke er gynækolog!

C.G.

Nu er vi midt i den årstid, hvor vi mænd begynder at tænke det, pigerne tænker på hele året.

S. T., Lyngby

 - Nu har jeg vel ikke lungebetændelse, doktor! Det ved jo alle mennesker: Lægerne kan ikke finde ud af noget! Hvis jeg nu har lungebetændelse, doktor, så risikerer jeg måske at dø af noget helt andet, fordi De har taget fejl, doktor! Man hører jo så meget ... osv.... osv ...
- Nu skal jeg sige Dem en ting! Hvis jeg behandler Dem for lungebetændelse, så dør De fanden gale mig også af lungebetændelse!

Erik Jack Pedersen, Toreby, skriver:

Konen var i bad, da postbudet ringede på. Hun tørrede sig hastigt og løb ud og kiggede i dørspionen. I mellemtiden havde postbudet fundet ud af at kigge ind gennem brevsprækken, og så faldt bemærkningen:
- Hejsa, lille krøltop! Er din mor hjemme?

Og fra samme indsender:

De sad hjemme og kiggede i en gammel lægebog. Manden sagde:
- Jeg tror sør'me, jeg har malaria!
- Såe, du har da ikke klaget over nogen symptomer før...
- Nej - men der står her, at i begyndelsen mærker man ikke noget!

- Hvad er forskellen på et håndklæde og en kvinde? Jo på håndklædet leder man altid efter den tørre plet...

Storm P.s opfindelser var i reglen overordentlig komplicerede, men i virkeligheden består det geniale i at gøre det så enkelt som muligt.
Som ham der søgte patent på en musefælde. Den bestod i princippet kun af et bræt.
Det foregik på den måde, at manden i en længere periode lagde brættet på gulvet og hver aften placerede et stykke ost på det.
Så pludselig var der ingen ost. Derimod var der fastgjort et barberblad lodret på brættet.
Da musen kom hen ad brættet, kiggede den over barberbladet, rystede på hovedet og sukkede: - Sløje tider, sløje tider, ingen ost...

* * *

- Jeg var sabotør under krigen, og en dag var vi i ildkamp med tyskerne. Midt i det hele blev jeg pløkket - kuglen borede sig ind i venstre side af brystet og ud gennem ryggen!
Vrøvl, så var du blevet ramt i hjertet!
- Nej sgu, det sad oppe i halsen.
Sådan skriver vognmand Erik Mensing fra Kvanløse, og det minder mig om den fra de gode, gamle dage om kaptajnen, der sagde til mandskabet: - Det gør intet, at jeres bukser er slidte, soldater - når blot der banker et tappert hjerte deri!

 Leif Nørgaard Rasmussen, 2650 Hvidovre:

Gamle Mette var til bal i forsamlingshuset. Da Mette var en frisk pige, blev hun naturligvis budt op til dans adskillige gange og sagde aldrig nej.
Midt i en dans standsede hun dog op og sagde til kavaleren: - Egon, vil du ikke nok danse avet om?
- Jo, svarede Egon, - men du er vel ikke ved at blive svimmel, Mette?
- Nej, nej, svarede Mette, - men mit træben er bare ved at skrue af.

   Fru Hansen: - Jeg synes altid, det er tørvejr, når De holder storvask, fru Mortensen. Hvordan kan De være så heldig?
  Fru Mortensen: - Det er nu ikke held alt sammen. Jeg har min egen metode: Inden jeg står op om morgenen, løfter jeg Mortensens dyne og ser, om den hænger til højre eller venstre. Hvis den hænger til højre, bliver det regnvejr - og modsat bliver det tørvejr.
  Fru Hansen: - Og hvis den står lige op?
  Fru Mortensen: - Ja, så bliver der ikke vasket alligevel den dag...

Poul E. Nissen, Korsør

<- forrige | start | næste ->