PÅ FÆRDE MED MAX

Bilsælger Jespersen sidder begravet i slutsedler og kontrakter. Telefonen ringer. Jespersen griber den. En mand spørger: - Jeg kunne tænke mig en ny Camaro, men det kniber lidt med udbetalingen. De kunne vel ikke tænke dem at tage en Picasso i bytte? - Selvfølgelig, svarede Jespersen. - Hvor langt har den gået?

Mange af vore praktiserende læger har en enorm arbejdsbyrde, og da konsultationen lakkede mod enden, var en af dem grundigt træt. Han spurgte klinikdamen, hvor mange der var tilbage derude.
- Der er kun et gammelt par.
- O.K., send dem ind.
De gamle fik øjeblikkelig ordre til at klæde sig af, og da de stod splitternøgne, kiggede vor læge op fra sit papir og lod blikket hvile på konen:
- Hør, hun er mig sgu noget mager.
Han vendte sig til manden: - Har hun altid set sådan ud?
Den gamle trak på skulderen: - Hvor skulle jeg vide det fra? Jeg har aldrig set hende før...

Olfert fra Grenå var vild med fodbold, og nu var han taget til København for at se svenske-landskamp. Men prisen - 40 kroner - fandt han noget voldsom: - Det kan man jo ligefrem få en pige for i Grenå, sagde han. - Ja tak, svarede billetmanden, - Men ikke i 2x45 minutter og med musik i pausen.	Racerkøreren og reklamemanden Ole Vejlund fortæller denne om søde Iris, der skulle til cocktailparty. Hendes mor gav hende et par ord med på vejen: - Nu skal du bare more dig - Og passe godt på dig selv. - Hør mor, du må virkelig bestemme dig for, hvordan du vil ha' det...
Somme tider ville det være skønt, hvis man kunne holde sin mund med tilbagevirkende kraft.

Skoledagen skulle begynde. Børnene sad pænt på deres pladser, men da lærerinden gjorde sin entre, så hun en lille pyt foran katederet.
Nu var hun en avanceret lærerinde med moderne principper, så hun ville give misdæderen en chance:
- Nu lukker vi allesammen øjnene et minut, og den der har gjort det, kan gå op og tørre det væk.
Man lukkede øjnene, og der hørtes listende skridt. Da fristen var udløbet, slog man øjnene op, og nu var der to pytter. På tavlen stod med hastig skrift:
- Supertisseren har slået til igen!

* * *

Nu havde Madsen gået i bilfirmaet i fjorten år, og han var ikke blevet andet end bilsælger. En dag syntes han, det kunne være nok og gik ind til chefen:
- Nu da jeg har været her så længe, kan De vel ikke have noget imod, at jeg kalder mig salgschef?
Automobilforhandleren kiggede op fra sine papirer:
- Naturligvis ikke, Madsen. Kald De Dem bare salgschef.
Madsen bukkede og takkede mange gange. Lige før han lukkede døren bag sig, hørte han chefen tilføje: - Åh, Madsen! Sig lige til de andre derude, at det må de osse godt...

* * *

Afdøde betaler
Det har altid været et plus for blomsterforretninger og restauranter at ligge i nærheden af en kirkegård. Den enes død, den andens brød. På "Lindekroen" over for Solbjerg Kirkegård i København er man altid klar med begravelseskaffebord, men de fleste bestiller dog på forhånd. Som fornylig, da en dame ringede for at sikre sig, at der nu også var lagkage til kaffen. Det var der, men om hun kunne angive tidspunktet nærmere?
- Ikke helt præcist, sagde hun - men min far er meget sløj, og mange dage kan det ikke vare.
Men ikke nok med det. Da man spurgte, om der skulle bestilles tobaksvarer til selskabet, oplyste damen, at man ikke skulle bekymre sig om den sag. Faderen havde selv købt ind til den højtidelige lejlighed...

- Nu har du brugt min nye tennis-sweater igen, Erna!

Det var ikke godt med Hansen. Han gik lidt vel hårdt til flasken og røg mindst fyrre cigaretter om dagen. - Du har ingen karakter, Hansen, sagde hans kone. - Se nu Christensen inde ved siden af. Han er både holdt op med at ryge og drikke. - Ingen karakter! Det skal jeg vise dig. Fra i dag sover jeg i gæsteværelset! Der gik et par uger, så bankede det på gæsteværelsets dør en nat ved to-tiden. Hansen satte sig op i sengen og brølede: - Hvad fanden er der nu? - Åh, jeg ville bare sige, at Christensen er begyndt at ryge igen...

start | næste ->