Husmoderens Haandbog

Pasning af Stueplanter.

Generel vejledning

Abutilon
Acacia
Agapanthus umbellatus
Alpeviol (Cyclamen)
Aralia Sieboldia
Aspedistra Elatior
Azalea indica
Balsamin
Begonia
Knoldbegonier
Bregner
Cactus
Calceolaria
Calla
Chrysanthemum


Naar jeg her i en saa sammentrængt Form som mulig skal give Husmoderen Vejledning i Dyrkning af Stueplanter, vil jeg tillade mig at fremdrage nogle Lighedspunkter mellem Blomster og Børn: De lægger begge Beslag paa Husmoderens fulde Omsorg og daglige Pleje og kan begge ved en sund og god Behandling blive en Kilde til den reneste Glæde, og rigelig lønne den Omhu og Kærlighed, der anvendes paa dem. Ligesom snavsede og forsømte Børn gør et ubehageligt Indtryk, er snavsede og forsømte Planter til Mispryd i Stedet for Pryd i Værelserne, og bærer altid Vidne om en mangelfuld Pleje og Pasning; men man finder jo ogsaa rene og pæne Børn, saa vel som rene og pæne Planter, der ligesom strutter af Sundhed og befinder sig i øjensynligt Velvære, og til Opnaaelsen heraf skal for Planternes Vedkommende nedenstaaende lille Vejledning tjene.

For at en Plante skal befinde sig vel, kræves det for dens Natur passende Forhold mellem Lys, Luft, Varme og Fugtighed samt en passende Jordbund; her har Planterne meget forskellige Krav i Forhold til deres Hjemsted, hvor de findes vildt voksende; derimod er der andre Krav, som er fælles for alle Planter, nemlig Kravet om Renlighed og rigelig Næring. Ved Renlighed forstaas, at Planterne holdes fri for Støv og Smuds, visne Blomster og Blade, og særlig for Utøj, af hvilke sidste særlig Roser, Cineraria og Nelliker med fl. ofte angribes i Stuerne, navnlig hvor Planterne er udsatte for kold Træk eller pludselige stærke Temperaturforandringer. Det sædvanlige Utøj fordrives bedst ved Tobaksrøg, som sker paa den Maade, at man stiller den eller de angrebne Planter under en omvendt Kasse eller Fjerding om Aftenen, og gennem en Aabning forneden blæses nogen Tobaksrøg ind fra et Pibehoved eller et Fyrfad, hvorpaa der er kastet lidt Tobak, stilles ind ved Siden og pustes paa med et Rør. Planten bliver staaende i det lukkede Rum Natten over. Næste Dag lægges den forsigtig paa Siden og sprøjtes godt med lunkent, meget tyndt Sæbevand, og derefter med lunkent rent Vand, særlig paa Undersiden af Bladene, som man dog vogter sig for at brække eller sønderslaa. Blomstersprøjter i forskellige Størrelser og Priser faas bedst hos Dæhnfeldt, Odense, og er et nødvendigt Apparat for enhver Blomsterdyrker. Det er ganske vist et udmærket Middel at udsætte sine Planter for en mild Foraars- eller Sommerregn, dog kun fra Midten eller Slutningen af Maj til Slutningen af September, og da kun paa Dage, hvor Regnen ikke ledsages af Blæst, som kan vælte og skade Planterne. Ligeledes er Regnvand det bedste Vand for alle Planter til at vande med, og man bør altid opsamle et lille Forraad fra Nedløbsrør eller paa anden Maade, naar det regner; dette gælder særlig de Blomsterdyrkere i Byerne, som ikke har Plads til at udsætte deres Planter for Regnen eller har Adgang til rindende Vand eller rent Vand fra aabne Damme eller Søer, som næst efter Regnvand er det bedste at vande med. Brøndvand er det sletteste, og skal det endelig benyttes, maa det helst først have kogt eller i længere Tid været udsat for Luftens Paavirkning. - En veludført Vanding er noget af det vigtigste og vanskeligste ved al Plantedyrkning, saavel i Stuer som Væksthuse, og at give aldeles udtømmende Regler herfor, er lige saa vanskeligt; men Hovedpunktet er dette: En Plante skal have netop det Vand, den kan forbruge, men heller ikke mere, og det maa altid have mindst samme Temperatur som Luften, hvori Planten vokser. Bliver en Plante "overvandet", faar for meget, bliver jorden sur og grøn og er da uskikket til al Plantenæring, ligesom Rødderne raadner, Bladene gulner og Planten gaar bort, dersom der ikke i Tide foretages en Omplantning, samt Indstudsning af Toppen og Bortskæring af de beskadigede Rødder; for lidt Vand bevirker en Slappelse af Blade og Blomster, ja, nogle Planter, f. Eks.: Camelia, Fuchsia, Clianthus m. fl. vilde blot ved en Dags rigtig Udtørring kaste baade Knopper og Blomster og undertiden Bladene med, og Erika og Azalea vilde, paa Grund af de haarfine Rødder, dø helt bort, selv om man, som saa ofte sker, vil bøde paa Fejlen ved bagefter at give rigelig Vand; de skadelige Følger af Udtørringen viser sig dog ikke øjeblikkelig, der kan ofte hengaa et Par Dage, saa Aarsagen anes ikke eller er helt glemt, naar Virkningen indtræder, og man ser Knopperne ligger under Planten i Stedet for at sidde paa den. Planterne skal om Vinteren have ganske lidt Vand, og da om Morgenen eller Formiddagen, om Sommeren skal de have rigeligt, og da om Aftenen; altsaa, rigeligt Vand i Vækstperioden, lidet eller intet i Hvileperioden, og Vandet, der benyttes, maa som tidligere berørt, være "kuldeslaaet" (10 à 12° R.), og man sørger for, at Vandet ikke bliver staaende i Underskaalen Dagen eller Natten over, da det vilde bevirke Surhed af Jord og Urtepotter; disse maa holdes rene for Skimmel og Grønt, som danner sig paa dem, ligeledes maa Jorden holdes aaben og porøs ved at løsnes med en spids Pind, og navnlig skrabes løs ved Potteranden.

Endskønt Planterne elsker Sollyset og ikke kan undvære dette, virker Middagssolens direkte Straaler dog skadeligt paa Planterne, særlig paa Rødderne, naar Urtepotterne ophedes af Solen, her gør alt Urtepotteskjulere, af hvilken som helst Slags, god Nytte, men der maa dog til Skygge for Planterne anbringes et Gardin af lyst, helst hvidt Stof, som kan nedrulles eller trækkes for fra Kl. 10 til 3 i de varme Sommerdage; gælder dette Planter i Almindelighed, gælder det endnu mere Planter, som købes hos en Gartner, eller indflyttes fra Drivhuset; her maa den skadeligt Indflydelse, som Overgangen fra den fugtige Drivhusluft til den tørre Stueluft har paa Planten, modvirkes ved at sætte den i Skyggen de første Dage, samt med en Refraichisseur fugte Bladene. Den tørrere og roligere Luft og jævnere Temperatur i Værelser er ofte meget gavnlig for visse Planter, saasom Pelargonium Blad- og Blomstbegonia, Heliotrop, Calceolaria samt alle Kaktus-Arter og lignende Saftplanter, der her ofte kan opnaa langt større Skønhed og Fuldkommenhed end i Drivhusene.

En af de vanskeligste Opgaver ved Dyrkning af Stueplanter, er at forskaffe dem en passende Jord at vokse i, hvorfor det tilraades Enhver, hvor det er muligt, at forskaffe sig en god Plantejord fra en Gartner, dog maa det helst opgives, hvilke Sorter Planter, den skal benyttes til; en saadan Jord sammensættes af Bladjord, Lyngjord, Markjord, Græstørvjord, gammel Gødning, Grus, Trækul og Sand m. m.

Planternes Ernæring er dernæst et væsentligt Led i al Plantedyrkning. Enhver kan ved Eftertanke indse, at den Smule jord, der i Forhold til Planten findes i en Urtepotte, snart maa være udtømt for Plantenæring. Man bør derfor give jorden flydende Næring, men altid i en meget fortynder Form; opløst Guano er meget godt, Sod fra Skorstene eller Kakkelovne, hvor der bruges Brænde, er ogsaa godt og Duegødning ligeledes; disse Stoffer kommes i en Pose af Canvas eller andet aabent Stof, som derpaa lægges i Vand, og af den udtrukne Ekstrakt bruges 1/8 til at komme i rent Vand, altsaa en Pægl til en Kande Vand. Chili-Salpeter er fortrinlig til Bladplanter, Nerium, Chrysanthemum o. fl., man maa anvendes meget fortyndet, da det ellers skader; tynd The bør aldrig bortkastes, men anvendes til Stueplanterne, særlig Gyldenlak ynder denne Næring. Endvidere kan købes Blomstergødning, som er renlig at anvende, og er da et Stof, der hedder "Clay"s Invigorator (hos Dæhnfeldt), det allerbedste. Det er et renligt, graat Pulver, hvoraf der lægges en lille Theskefuld tørt ovenpaa Jorden i Urtepotten en Gang ugenlig og Kraften trækker da ned med Vandet.

Abutilon.

Løvfældende træagtige Planter i mange Arter med smukke, klokkeformede Blomster i rosenrøde, gule, stribede og hvide Farver, formeres ved Stiklinger om Foraaret, hvortil benyttes de korteste Sideskud, som skæres af tæt ved Stammen. eller Grenen med en lille "Hæl" ved, de stikkes i sandblandet Bladjord i en Urtepotte eller Cigarkasse, hvorover lægges et Stykke Glas, som dog ikke maa slutte saa tæt, at Luften udelukkes; for at forebygge, at Stiklingerne raadner, lægges ½ Tomme rent Sand eller sigtet Grus ovenpaa Jorden, før Stiklingerne sættes deri; efter Stikningen overbruses Kassen godt med kuldslaaet Vand og stilles derefter i et Vindue, som har Sol, og hvor der er Varme i Lokalet; et Køkkenvindue er ofte en god Plads for Stiklinger, da Luften i Køkkenet er mere fugtig end i Værelserne; man vander yderst sparsomt, indtil Roddannelsen er foregaaet, ca. 3 à 4 Uger efter Stikningen, og som kendes paa, at Væksten begynder; paa dette Standpunkt sættes Stiklingerne enkeltvis i mindre Urtepotter i samme Jordblanding, med Tilsætning af lidt Ler, Grus og velforraadnet Gødning.

Abutilon maa knibes ofte (over hvert 3die Blad) for at give smukke, buskede Planter, og omplantes kun sjældent, da de ellers blomstrer mindre godt. Om Vinteren vandes sparsomt; de kan overvintres i frostfrit Værelse, om Sommeren flyttes de ud i det Frie paa en nogenlunde beskyttet Plads, hvor de passes godt med Vand, Knibning og Opbinding. Potterne nedsænkes i jorden i en kegleformet Fordybning, som laves med en tyk Pæl eller Stang, saaledes, at der bliver et hult Rum under Urtepottens Bund, for at forhindre Regnorme, Snegle o. s. v. i at krybe ind og beskadige Rødderne. En Varietet af Abutilon med gulbrogede Blade benyttes meget som Udplantningsplanter i større Haver og Anlæg, og er vist den mest bekendte og udbredte. Paa ovenanførte Maade behandles væsenligt alle Stiklinger.

Acacia.

Nyhollandske Planter, som let formeres ved Frø, ved at saa dette tidlig om Foraaret og stille det saa varmt som muligt, indtil det kommer op; før Saaningen maa Frøets haarde Skal files paa den ene Side, saa man skimter den hvide Kærne; det udblødes derpaa i 24 Timer og saas i sandblandet Bladjord eller Lyngjord. Acacia lophanta, som kun taaler Morgen- og Aftensol, er den smukkeste; knibes og behandles iøvrigt som Abutilon.

Agapanthus umhellatus.

Lillievækst med stedsegrønne Blade, tykke knippeformede Rødder og smukke blaa eller hvide Blomster i en Skærm paa en lang Stilk, maa have stor Potterum, overvintres frostfrit, holdes i det frie indtil Blomstringen i August; meget haardfør. Formeres ved Deling.

Alpeviol (Cyclamen).

En taknemlig Stueplante, blomstrer om Foraaret, omplantes i August i Bladjord, helst Lyngjord, Sand og Trækul. I Vækstperioden holdes de jævnt fugtige, men aldeles tørre i Hvileperioden, som indtræder i Sommertiden. Naar de begynder at bryde, omplantes de, vandes og stilles i Vinduet. Formeres ved Frø.

Aralia Sieboldia.

Smuk Stueplante fra Japan, ynder Skygge, kraftig jord, rigeligt Vand om Sommeren, sparsomt om Vinteren, maa stilles frit, Bladene jævnlig renses med en fugtig Svamp, - overvintres koldt, omplantes i Marts; kommer Bladene én Gang til at hænge af Tørke, kan de næppe rejse sig mere. Formeres ved Frø.

Aspedistra Elatior.

Haardfør Stueplante, ligeledes fra Japan, behandles som Aralia. Formeres ved Deling, omplantes ikke for ofte.

Azalea indica.

Denne lidt vanskelige, men smukkeste potteplante, kan ved god Pasning vedligeholdes i flere Aar som Stueplante; kun taaler de ikke at forsømmes med Vand, ynder Fugtighed paa Bladene og er meget ømfindtlig for Gas. Efter Afblomstringen omplantes de i sandblandet Lyngjord i ikke for store Potter; alle Blomsterrester fjærnes omhyggeligt, de fordrer en god, varm Plads for at fremme Væksten og Knopdannelsen; imellem dobbelte Vinduer med Skygge for Middagssolen befinder de sig godt. De kan i de tre bedste Sommermaaneder stilles i det Frie, med nedsænkede Potter, Skygge for Middagssolen og daglig Overbrusning.

Balsamin.

Frøet af de smukke Rosen- og Camelia-Balsaminer saaes i Marts i flade Potter i let, men kraftig jord, stilles i et varmt Vindue og dækkes med Glas. Planterne fordrer megen Næring, navnlig flydende Gødning, og et Par Ompotninger i kraftig forraadnet Kogødningsjord.

Begonia.

Bladbegonierne, med pragtfulde, store, skæve Blade, plantes i en let, tørveagtig Lyngjord, som ikke er for findelt; de ynder Skygge, varm og fugtig Luft, men ikke Dryp eller Vand paa Bladene. Den interessante Formering sker ved, at man i November lægger et Lag Potteskaar i Bunden af en Frøskaal eller Kasse, derover et Par Tommer Blad- eller Lyngjord, og over dette ½ Tomme fint, udvasket Sand, herpaa lægges et ældre, friskt Begoniablad, efter at man paa Undersiden har gjort en Del Indsnit i Bladribberne; det holdes fast til Sandet med smaa Kroge, bestrøes med et Lag pulveriseret Trækul, dækkes med Glas, holdes varmt, skygget og jævnt fugtigt. Fra Indsnittene i Ribberne og gennem Huller i Bladet, som stikkes med en Kniv, vil de unge Planter snart bryde frem, de forbliver i Kassen til April, hvor de sættes enkeltvis i Potter i den ovennævnte sandblandede Tørvejord.

Knoldbegonierne,

som nu hører til de smukkeste og moderne Potteplanter, omplantes eller lægges i ovennævnte Begoniejord i Marts, stilles frem i Vinduet og vandes rigeligt i Vækstperioden jævnlig med opløst Guano eller anden flydende Gødning, skygges for stærk Sol, og opbindes, naar det er fornødent. I Oktober fremkalder man Hvileperioden ved at vande sparsomt, og naar de har tabt Bladene, vandes de ikke mere før Foraaret; de overvintrer tørt, mørkt og frostfrit, f. Eks. under en Seng.

Bregner.

Er anvendelige til Stuekultur, hvor næsten ingen anden Plante vil trives af Mangel paa Lys og Sol; der gives flere Hundrede Arter, lige fra de fine Venushaar til vore almindelige Skovbregner, og alle elsker Skygge, Fugtighed og en let grusblandet Mose- eller Skovjord uden Tilsætning af Gødning, men et Lag Trækul paa Bunden af Potten; de trives bedst i forholdsvis smaa Potter, men omplantes l à 2 Gange hvert Aar. Støv og Trækvind kan de ikke taale, men kan de udflyttes og overbruses én Gang daglig, eller Planten (f. Eks. Venushaar) helt neddyppes i Vand, bliver de meget smukke. I Hvileperioden vandes meget sparsomt.

Cactus.

Cactusplanter trives godt i en Blanding af Bladjord, Markjord og Kalkgrus, især hvor dette kan faaes fra gamle, nedbrudte Mure. Smaa Potter, godt Vandafløb, en rolig, uforandret Plads i Stuevinduet, lidt Vand om Sommeren og slet intet om Vinteren er gavnligt for dem alle; overvintres ved 6 à 8 Gr.s Varme. Stiklinger.

Calceolaria.

Deler sig i to store Grupper, træagtige og urteagtige. De træagtige, som er fleraarige, flyttes efter Blomstringen ud paa et beskyttet Sted med Skygge for Middagssolen, vandes rigeligt, gives en Omplantning og flydende Gødning; formeres ved Stiklinger i Avgust Maaned; som Abutilon overvintres de frostfrit, saa lyst og koldt som muligt.

De urteagtige Calecolaria i pragtfulde Tegninger og Farver Saaes i Juli-Avgust, strax efter Frøets Modning; kan ogsaa købes hos en Frøhandler. Det meget fine Frø dækkes ikke med jord, men saaes ovenpaa sigtet, sandblandet Bladjord, trykkes fast til jorden med Bunden af en Urtepotte, overbruses med en fin Bruse, dækkes med et Stykke Glas, skygges; de omprikles saa snart det er muligt, sættes enkeltvis i Potter tidlig paa Foraaret og blomstrer i Maj-Juni, er 1-aarige.

Calla.

I Maj udplantes saavel de gamle Planter som Sideskuddene, der er taget fra, paa god, kraftig jord og solrig Plads. De gamle Blade vil alle dø bort her, men efter endt Hvile vil der i September komme ny, kraftige Blade frem; nu optages og indplantes Planterne atter, stilles lidt i Skygge, vandes godt en Gang imellem med flydende Gødning, og forbliver i det Frie til Slutningen af September, men indflyttes før der kan befrygtes Nattefrost, som de ikke taaler. Kan man ikke faa Planterne udplantet, maa man lade dem indtørre i Potterne fra Blomstringen er forbi til Begyndelsen af Avgust, da de saa udtages af Potterne, renses for gammel jord og beskadigede Rødder, omplantes i frisk, kraftig jord, vandes, og naar Bladene viser sig, gives Gødningsvand. En Guanovanding, naar Blomsterstænglerne viser sig, vil bidrage meget til Blomsternes Størrelse.

Chrysanthemum.

Vinterasters er med Rette Nutidens Modeblomst, og denne let dyrkelige Plante afgiver jo ogsaa det skønneste Efteraars- og Vinterflor. Efter Afblomstringen nedskæres Planterne, stilles saa lyst og koldt som muligt, til man i Februar-Marts skal formere ny Planter; man tager da de kraftigste, korte Rodskud, som ofte har Rod, naar de nede i jorden fraskilles med en Kniv; de stikkes i hver sin lille Potte, og naar de begynder at vokse godt, gives større Potter og god, nærende, grusblandet Muldjord, helst Græstørvjord, som trykkes meget fast. Spidserne knibes af over 5te Blad, for at faa Planterne buskede. I Maj udflyttes Planterne i det Frie, passes fremdeles med Omplantning, knibning og opbinding, gives jævnlig flydende Gødning. Knopperne udtyndes medens de er ganske smaa, saaledes at der kun bliver 1 à 2 paa hver Stilk. Planterne overbruses hver Aften og indflyttes i September-Oktober i et lyst Lokale med rigelig Luft.


Husmoderens Haandbog