MAX
PÅ
FÆRDE
MAX
|
|
|
Klassen var samlet og sad pænt ventende, da den flotte
lærerinde gjorde sin entré. Hun blev stående
lamslået i døren og betragtede tavlen, hvor der
stod: »Peter har klassens største.« - Der blev holdt forhør, og Peter gik til bekendelse. Jo, han havde ganske rigtigt skrevet det dér. Vel, så kunne han blive en time efter skoletid, fyren. Næste dag spurgte kammeraterne, hvordan den svedetime var spændt af. - Joe, sagde Peter. - Det var rigtigt nok: Det betaler sig at reklamere! |
Historier om undergørende kilder er lige så gamle
som selve menneskeheden, men denne her kendte jeg i hvert fald
ikke: En blind, en døv og en i rullestol var på vej gennem ørkenen. Pludselig fik den døve øje på en lille oase med et vandhul i midten. Han kastede sig ud i det og skvulpede rundt en stund. Da han kom op, sagde han: - Du godeste! Jeg kan høre! Jeg er helbredt! Den blinde kom også i baljen, og vips - kunne han se. - Det skal prøves! udbrød ham i rullestolen og fræsede ud i vandet. Da han kom op på den anden side, havde han radialdæk på... |
|
- Hvor vil vi dog komme til at savne Dem, pastor Sørensen,
nu De rejser fra menigheden! - Tak, tak, frøken Jokumsen! - Ja, for før De kom hr. pastor, anede vi ikke, hvad synd var! |
Om det er nogle af de bedste, der dør, ved jeg ikke, men det er i hvert fald nogle af de værste, der lever. Steincke |
For læsere som ere gammeldags
Det er forbavsende, som posten er oversvømmet af klassikere i landlig stil. Somme tider føler man sig i den grad omgivet af degne og præster, godsejere og »gamle Ane'r i Kæret«, at man skulle tro, traktoren ikke var opfundet... Men hvis disse støvede klenodier virkelig er så højt skattet folkeeje, så lad os da i Guds navn:
For nogle år siden boede en karl på en gård i en lille landsby. Da han så en dag fik sin cykel stjålet, henvendte han sig til præsten (!).
- Det må vi jo se, hvad vi kan gøre ved, sagde sjælehyrden. - Nu skal jeg i min næste prædiken indflette noget om budet »Du må ikke stjæle«. Når jeg nævner det, kigger du dig godt om i menigheden - så skulle det være underligt, om gerningsmanden ikke bliver så ilde berørt, at han røber sig.
Som sagt så gjort. Efter prædikenen spurgte præsten den bestjålne karl, om han havde mærket nogen reaktion hos de tilstedeværende.
- Nej, sagde karlen, men da pastoren korn til det sjette bud, var jeg pludselig klar over, hvor jeg havde stillet cyklen...
Carsten Christiansen,
Nr. Alslev.
|
En far var temmelig bekymret over sin 11-årige søns
overvældende interesse for damebryster. Når som helst
de befandt sig sammen i andre menneskers nærhed - tog,
forretninger og på gaden - kunne sønnen temmelig
højlydt meddele sit fædende ophav: »Orv, far,
har du set nogle go'e nødder, hun har!«, »Sikke
nogle hormonbøffer, guf, guf, hva'« og lignende
kommentarer. Efter tilstrækkelt mange gange at have været
udsat for hobens undrende og forargede blikke beslutter faderen
at sende drengen til psykiater. Tre raflebægere med terninger til Kåre K. Fjalland, Helsingør. |
En herre kom ind i en forretning og bad om et par trusser. Da han skulle betale, havde han glemt sin tegnebog og spurgte den nydelige unge ekspeditrice, om hun kunne opbevare trusserne, til han fik hentet pengene.
Det var helt i orden, og damen lagde pakken op på øverste hylde.
Kort efter kom manden hæsblæsende ind i forretningen og råbte glad: - Så kan De godt tage trusserne ned, frøken! Nu har jeg pengene!Alfred Evald Petersen,
København K.
|
Det var i galejslavernes tid. Den stolte, forgyldte skude var
ankret op, og slaverne var for en stund løst af deres
lænker. De var bragt i land og stuvet ned i Persenopellas
skumle kasematter. En aften kom høvedsmanden og forkyndte: - Venner, i dag skal I have flæskesteg med rødkål. Og hvis der er nogen, der vil have cognac til kaffen bagefter, skal de hare sige til! Det vakte en del undren i rækkerne, og galejslavernes tillidsmand spurgte, hvorfor de pludselig skulle ha' det så godt. - Jo, svarede høvedsmanden. - I morgen skal kejseren ud og stå på vandski! |
|
Ved en større selskabelig sammenkomst spørger
direktørfruens bordherre diskret under middagen: - Sig
mig frue, kunne De tænke Dem at være Deres mand utro
for 100.000 kr.? S. T., Lyngby |
Den unge præst havde vældig travlt med sin fritidsvirksomhed
i sognet. F. eks. kunne han ikke få nok med til sine aftener
for "Unge hjem" og "Unge mødre". J. P. |
|
4000 myrer havde fundet på, at de ville uskadeliggøre
elefanten Sofus, der dominerede hele egnen dernede i Afrika.
På et aftalt signal kastede de sig samlet over Sofus -
myldrede op på ham og sparkede og slog. Sofus mærkede noget kravleri og rystede sig. Resultat. 2000 myrer faldt af. Da det stadig kriblede lidt, rystede Sofus sig igen. 1999 myrer faldt af. Derpå lød det nede fra de 3999 myrer på jorden: - GÅ SÅ PÅ HAM, EGON! |
Ved et af Mogens Palles store stævner i K. B. Hallen
sad en knægt på seks år og bredte sig ved ringside.
En meget dyr plads var det, og man kiggede jo lidt. Knægten
havde ganske rigtig billetten i orden, men alligevel... |
|
En af Istedgades travle unge damer var på rutinebesøg
hos sin læge, og de kom til at snakke om, hvor meget blod,
der er i et menneske. B. H. P. - Sig mig sandheden, doktor. Jeg har ikke lang tid tilbage? |
Nielsen var kommet godt op i årene og begyndte at forberede
sig på sin afgang fra denne verden. Det skulle gå
standsmæssigt til, og han ville i hvert fald selv vælge
sin kiste. Hos kistesnedker H. Vilifred fik han forevist et flot eksemplar til 1400 kr., men Nielsen udbrød: - 1400! Bevar mig vel - jeg har set nøjagtig den samme kiste hos snedker S. Sovsøth for 1100. - Det er aldeles ikke den samme kiste, sagde snedker Vilifred og stødte albuerne hårdt ud til siden, idet han tilføjede: - Prøv De hare at gøre sådan! I øvrigt kom de også til at snakke om ligskjorter, og Vilifreds var 30 kroner dyrere end den, Nielsen havde set hos hans konkurrent. - Ja, ja, sagde Vilifred og tog materialet mellem fingrene: - Men denne her er strygefri! |
|