Husmoderens Haandbog

Forside

Nærværende "Husmoderens Haandbog" er anlagt paa at blive en Støtte for den unge Husmoder, der med smaa Midler selvstændig skal lede sin Husholdning. Der er derfor i Kogebogen Opskrifter paa Hverdagsretter, der er afpassede efter en Aarsindtægt af ca. 1200 Kroner, og da en praktisk Husmoder i vor Tid ingenlunde maa bruge mere end det halve af Indtægten til selve Maden., vil sikkert ingen af de mange Husmødre der er stillede under disse Forhold, kunne finde nogen daglig Støtte i de eksisterende Kogebøger, hvor fortrinlige Værker der end findes blandt dem, da disse, alle er anlagte efter større Forhold; men da der i alle Hjem forekommer tilfælde, hvor Husmoderen skal servere noget ud over det daglige, har jeg fundet Anledning til at inddele Kogebogen i to Afdelinger, saaledes at 2den Afdeling giver Opskrifter paa dyrere Retter, samt Frokost-, Aften- og Mellemretter. Som Tillæg til Bogen findes Anvisning paa Slagtning, Brygning af Øl og Frugtvine samt Pasning af de almindeligste Stueplanter.

Forf.

Nogle Bemærkninger om Madlavning og Indkøb af Fødevarer.

Den første Betingelse for god Madlavning er, at alle ved denne benyttede Gryder og Kasseroller er godt rengjorte, før de skulle benyttes; saavel emaillerede Gryder som jærngryder maa jævnlig skures godt indvendig, da førstnævnte ellers med Tiden blive brune indeni i Stedet for hvide, og navnlig naar Emaillen begynder at springe af, brænder Mælkemad meget let paa Gryden, hvis ikke den er skuret omhyggelig af ved Rengøringen, da netop Madrester vil sætte sig fast i de smaa Fordybninger, hvor Emaillen er borte; og er Maden først sveden, er det ikke muligt - selv for den dygtigste Husmoder - at lave velsmagende Mad.

Naar man skal lave Mælkemad, bør man først smøre Gryden indeni med en Flæskesvær, og siden, naar Mælken er kommen i den og sat over Ilden, jævnlig røre i Mælken til den koger, da man derved lettere undgaar, at den brænder paa.

Man maa være varsom med at sætte en emailleret Gryde over Ilden for at varmes, før der kommer noget i den, thi den kan i et Øjeblik blive saa varm, at Emaillen revner og derved siden springer af. Husmødre, som skal gøre Indkøb af Gryder, vil jeg særlig anbefale Anker Heegaards, der udmærke sig ved deres holdbare Emaille.

Man skal altid helst benytte emaillerede Gryder og Kasseroller til at koge i, da Gryder uden Emaille let vil give Maden en blaasort Farve; det gælder navnlig Mad, som indeholder Syre, thi denne trækker hurtig Rust af jærnet, hvorved Maden faar en mørk Farve. Dette kan ogsaa ske ved at koge i en emailleret Gryde, hvis lidt af Emaillen er gaaet af; da kan f. Eks. Rødkaal, som skal koge længe, blive helt blaasort. Til at stege i bruger man en jærngryde uden Emaille.

En Ting, der ikke nok kan fremhæves, er, at en Husmoder altid sørger for, at de Fødevarer, hun køber, er sunde, friske og gode, ikke alene for Velsmagens, men lige saa meget for Sundhedens Skyld; thi Nydelsen af usund og daarlig Føde giver sig ogsaa tit Udslag i Usundhed hos de Mennesker, der nyder den. Man kan godt lave god og velsmagende Mad, fordi man ikke køber af de dyreste Fødemidler, blot de er sunde.

En praktisk Husmoder maa aldrig spare paa Ulejlighed ved Madlavningen, thi det lønner sig ikke; man kan ofte faa en god Ret af lidt, naar man blot tager Tid til at faa det lavet i Stand. Man skal altid være omhyggelig med Madlavningen og Anretningen, thi det gør Maden appetitlig selv om den kun er tarvelig.

Naar man køber Oksekød, maa man lægge Mærke til, at Kødet har en smuk rød Farve og Fedtet næsten hvidt, kun ganske lidt gult; gammelt Oksekød er søm Regel mere mørkt baade i Kød og Fedt.

Hverken Kalve- eller Lammekød kan taale at opbevares ret længe i raa Tilstand. Kalvekød skal være smukt hvidt i Kød og Fedt, Lammekød lyserødt og Fedtet hvidt.

Svinekød. Flæsket skal være fast og hvidt og Sværen tynd; det magre skal være lyst og fint i Kødet; dersom Flæsk har hængt for længe, bliver Sværen klæbrig at føle Paa.

Høns. En gammel Høne kendes paa, at Laarene er blaalige og Halsen tynd og skrumpen; naar Høns er over to Aar, er de gamle.

Duer er bedst som Unger, lige før de begynder at flyve, da de bliver mere magre, naar de gamle holder op med at made dem.

Ænder. Man skal aldrig købe gamle Ænder, selv om de, naar de er fede, kan se nok saa indbydende ud. Paa unge Ænder lader Svømmehuden sig let rive i Stykker, og man maa kunne stikke en Finger gennem Skindet i Vingehulingen uden at anvende Kræfter; en ung And kendes ogsaa paa, at Næbet let kan knækkes.

Gæs. For disses Vedkommende gælder de samme Kendemærker som med Ænder.

Vildt behøver ikke at hænge - som der i tidligere Tid blev holdt saa strængt paa -, før det skal bruges; en nyskudt, ung Hare smager udmærket, naar den bliver stegt med det samme. Er den blodig, saa Kødet skal vaskes af, vasker man den i Mælk, da Vand tager noget af den ejendommelige Vildtsmag bort. En ung Hares Forben er lette at bryde over, den har tykke Knæ og kort Hals.

Fisk. Paa Landet kan man tit ikke faa Fisken levende, men man maa da lægge Mærke til, om den er nyfanget, thi den har da klare Øjne, friske, røde Gæller og er fast og stiv at føle paa.

Økonomi i Husholdningen.

En Nødvendighed for Husmoderen for at faa Balance i Husholdningskassen er en god Tilrettelæggelse af Budgettet, saaledes at Husmoderen, inden hun gør sine ugentlige Indkøb, er paa det rene med, hvad hun vil købe, og passer, at de forskellige Dele supplerer hinanden og derved kommer til at danne Middagsretter for en hel Uge. Ved saaledes at have en Plan at gaa efter, vil der heller ikke saa let blive Levninger staaende, og en dygtig Husmoder maa aldrig have Madrester, der gaar i Skarnbøtten. Det er af Mangel paa Omsigt hos Husmoderen, naar hun ikke kan faa Anvendelse for Levningerne.

Endvidere maa Husmoderen altid have Øjet opladt for, at hvad man i Huset selv kan fremstille med Fortjeneste, bør man ikke købe.

Derefter vil jeg henlede Husmoderens Opmærksomhed paa Margarinen, som kan hjælpe en Husmoder, der maa nøjes med faa Husholdningspenge, overordentlig meget.

For ikke mange Aar tilbage var der udspredt en saadan Mistillid mod Margarinen, at mangen Husmoder, der havde opdaget dens gode Egenskaber som Erstatning for Natursmør, i Smug maatte købe og anvende Margarinen i Husholdningen.

Den Tid er imidlertid forlængst forbi. Margarinen har gennem en Mængde kemiske og bakteriologiske Undersøgelser hævdet sin Stilling som et mindst lige saa sundt og i Næringsværdi lige saa godt Produkt som Smørret, hvorfor Forholdet nu ogsaa er det, at den økonomiske Husmoder ikke blot ingen Skjul lægger paa, at hun bruger Margarine, men triumferer med, hvad hun deraf kan fremstille af gode Retter og lækkert Bagværk overfor dem, der endnu af gammel Vane benytter Smør til alt. Disse kunne maaske til deres Forsvar anføre, at de for Aar tilbage har været blandt de første til at forsøge Margarinen uden at finde sig tilfredse dermed. Hertil kan jeg kun sige: prøv igen! og jeg tvivler ikke om, at Resultatet nu vil blive tilfredsstillende, thi Margarinefabrikationen er i de senere Aar ved Masser af Forsøg undergaaet en saadan Række Forbedringer, at Margarinen nu staar paa Højde med Smør, hvad der selvfølgelig ikke var Tilfældet de første Aar efter Margarinens Fremkomst.

Bagside

Husmoderens Haandbog