Husmoderens Haandbog

Brygning.

Frugtvine
Punsch, Likører, Bitter
Ølbrygning


Frugtvine.

Enhver Fremstiller af Frugtvine bør aldrig glemme følgende Hovedregler:

  1. Frugten maa være fuldmoden; raaden og overmoden Frugt foraarsager, at Vinen ofte faar en slem Bismag, samt mindre Holdbarhed.
  2. Bærfrugt maa anvendes snarest muligt efter Indhøstningen; hvis ikke, saa knuses Frugten, blandes med Sukker og henstilles i et tildækket Kar eller Krukke.
  3. Man bør tage forskellige Sorter eller Arter af samme frugt; Vinens Velsmag vil vinde meget derved.
  4. Afvridningen af Saften maa ske hurtigst muligt, da Luftens Indvirkning paa den knuste Frugt meget let foraarsager Eddikesyredannelse.
  5. Gæringen bør foregaa i et fuldstændig rent, helst svovlet Anker ved en Temperatur af 25 Gr. C.; hvis Gæringen ikke indtræder inden ti Dages Forløb, kan man aabne Spundsen og tilsætte lidt Vingær; eller ogsaa give en lille Del af Indholdet et Opkog og hælde det paa Ankeret igen.
  6. Man bør ofte, særlig naar Frugten er syrlig før Gæringen begynder, tilsætte lidt Sukker eller Rosiner til Saften (10 Pd. Rosiner = 5 Pd. Sukker), da Vinens Velsmag vil vinde derved.
  7. Naar Gæringen er forbi og Vinen begynder at blive klar, maa den hældes over i et rengjort Fad, uden at Bundfaldet kommer med.
  8. Under Vinens Lagring maa Ankeret hældes saa fuldt som muligt og Spunds og Taphul tilklines omhyggeligt med vaadt Ler, hvorefter det henlægges i Kælderen eller paa et andet køligt Sted.
  9. Aftapningen kan foregaa paa den simple Maade, at man med et lille Bor borer et Hul ca. 3 - 4 Tommer over Ankerets Bundflade og i Hullet indsætter en Pennepose.
  10. Vinen paafyldes rengjorte og fuldstændig tørre Flasker (helst Champagneflasker), som proppes godt, hvorefter Proppen fastbindes med Sejlgarn eller Staaltraad.
    Flaskerne lægges paa Siden paa et koldt Sted, og er det en Selvfølge, at Vinen vinder ved lang Tids Lagring.

Kirsebærvin.

Man presser Saften af Kirsebær, saaledes at Stenene ikke knuses.

Til 5 Potter Saft sættes ½ Pot Hindbærsaft og ½ Pot Solbærsaft og heri kommes 3 Pd. Melis. Saften henlægges paa et Anker til Gæring; naar denne er forbi, slaaes Fadet til og henlægges i to Maaneder, hvorefter Vinen klares og tappes paa Flasker.

Ribsvin.

35 Pd. fuldmodne og gode Bær knuses og vrides igennem et Stykke Flonel og kommes sammen med 25 Pd. St. Croix Sukker i et Anker paa ca. 40 Potter. Ankeret maa helst være et Rom- eller Cognacanker; bliver Ankeret ikke fyldt af denne Saft, vrides Bærrene igen sammen med lidt Vand, og Ankeret fyldes saa hermed. Dette henstilles derpaa til Gæring, og ved Hjælp af en Stok omrøres nu og da; man maa passe, at det, der under Gæringen løber ud, maa hældes tilbage paa Ankeret igen.

Naar man ved at lægge Øret til Ankeret ikke mere kan høre nogen brusende Lyd, er den første Gæring forbi, og man tilspundser nu Ankeret godt, kliner Spuns og Taphul til med vaadt Ler, hvorefter det henlægges paa et koldt og køligt Sted, og lades saa urørt som muligt.

Efter ca. ½ Aars Forløb aftappes Vinen paa rengjorte, tørre Flasker paa den iblandt Hovedregler angivne Maade, hvorefter Flaskerne proppes og forsegles.

Stikkelsbærvin.

30 Pd. fuldmodne Stikkelsbær knuses og overhældes med ca. 15 Potter Vand; efter et Døgns Forløb vrides dette af gennem et Klæde og kommes sammen med 20 Pd. St. Croix Sukker i et Anker, og man gaar nu frem paa samme Maade som angivet ved Fremstillingen af Ribsvin.

Navnlig Stikkelsbærvin vinder baade i Aroma og Fylde ved lang Tids Lagring.

Æblemost og Æblevin.

Til Fremstilling af Æblemost anvendes helst sure Æbler.

Efter at Frugten er vasket godt af og det raadne og ormstukne skaaret fra, stødes den og Saften fyldes i en rengjort Skaal, for derefter hurtigst muligt at blive hældt over i et Rom- eller cognacanker, der i Forvejen er godt renset og svovlet; man skal helst fylde Saften paa, mens Svovldampene endnu befinder sig i Ankeret.

Derefter klines Spundsen til, saa at Luftens Indvirkning er udelukket, og man lader nu Ankeret henligge i 4 Døgn, efter hvilken Tids Forløb Mosten tappes om i et rent Fad; Bundaffaldet maa man paasé bliver tilbage. Ankeret renses nu igen og kan for en Sikkerheds Skyld svovles lidt, hvorefter Mosten igen hældes derover og Ankeret henstilles nu i Ro i 6 Dage; man maa stadig passe paa, at Ankeret er fyldt og godt tillukket.

Man foretager nu atter en Omtapning, der igen foretages efter 9 Dages Forløb.

Skulde der imidlertid vise sig Overgæring imellem de forskellige Omtapninger, hvilket giver sig til Kende ved smaa Blærer eller Øjne paa Overfladen, maa Omtapningen foretages inden den fastsatte Tids Forløb.

Ved hver Omtapning sørges omhyggeligt for, at Bundfaldet bliver tilbage i Ankeret.

Mosten maa helst tappes paa Flasker (Champagneflasker), der tillakkes og opbevares paa et koldt Sted.

Vil man fremstille en finere Most eller Vin, kan man til ca. 50 Potter Most sætte 7 Pd. Sukker og 4 Gram Vinsyre, opløst i lidt Vand, hvorpaa man lader Saften gære, og behandler den siden som angivet under Fremstillingen af Ribsvin.

Rhabarbervin.

12 Pd. Rhabarber knuses fint og paahældes ca. 20 Potter Vand; henstilles derpaa i 9 Dage og omrøres 3 Gange daglig.

Udtrækket sies derefter klart fra, tilsættes 12 Pd. stødt Melis, hvorpaa det hele kommes i et Anker, der rummer ca. 22 Potter.

Efter Gæringens Ophør tilspundses Ankeret godt, henstilles paa et koldt Sted og aftappes sluttelig efter ca. 3 Maaneders Lagring paa rene, tørre Flasker.

En fortrinlig Vin, der tilmed har den gode Egenskab at være yderst billig. Lang Tids Lagring paa Flasker gør Vinen fyldigere og bedre.

Solbærrom.

2½ Pot modne, friskplukkede Solbær sammen med lidt Nelliker og Kanel paagydes 5 Potter god Rom.

Blandingen lader man staa i en godt tillukket Beholder i ca. 2 Maaneder og sies derpaa igennem en Gelépose ned paa 2 Pd. Topsukker. Man maa passe paa, at Bærrene ved Sieningen ikke knuses. Hvis Sukkeret ikke efter et Par Dages Forløb er opløst, kan man godt give det et svagt Opkog, og saa hurtigst muligt fylde Solbærrommen paa Flasker.

Champagne.

Saften af hvide Ribs presses sagte igennem et Stykke Flonel og koges i en glaceret Porcellænsskaal saa længe, til den faar samme Consistens som Honning.

Opbevares i en godt tilproppet og tillakket Flaske paa et koldt lyst Sted.

Vil man nu lave Champagne, behøver man blot at tage 2 Theskefulde af denne Saft og blande det med en Kande fransk Vin; fyldes paa Flasker og omrystes godt.

Billig Champagne.

1 Kvint Natron og 9 Kvint Melis opløses, om fornødent ved Varme, i 2 Pægle Vand; derpaa tilsættes 1 Pægl Gravesvin; kommes i en Trepæglsflaske og tilsættes sluttelig 1½ Kvint Citronsyre; Flasken ombindes med Staaltraad og opbevares helst liggende. En god og billig Champagne.


Punsch, Likører, Bitter.

Ved Fremstillingen af Punsch og Punschessenser samt Likører er i Hovedsagen at bemærke: De vinaandige og de aromatiske Bestanddele blandes, og i disse hældes den koghede Sukkeropløsning i en tynd Straale og under stadig Omrøring.

Man sier Væsken igennem almindelig Flonel eller tæt Gaze.

Svensk Punsch.

2¼ Pd. hvidt Sukker opløses i 10 Pd. Vand og hældes koghed og under stadig Omrøring i en forud fremstillet Blanding bestaaende af:

2 Flasker hvid Vin (Moselvin),
1 Flaske Arrak api api,
½ Flaske god Cognac.

Paafyldes Flasker saa varmt som muligt.

Svensk Banco.

7 Pd. Topsukker koges med 2 Potter Vand, sies og hældes koghed og under Omrøring i en Blanding bestaaende af:

2 Potter 16 Gr. ren Spiritus,
1 Pot Arrak api api,
1½ Kvint Vanilletinctur.

Til Slut tilsættes 1 Lod Vinsyre; Punschen kommes først paa Flasker, naar den er kold.

Rødvins-Punsch.

1 Flaske almindelig god Rødvin og en Flaske Arrak api blandes med ½ Pd. sur Kirsebærsaft og ½ Pd. hvidt Sukker.

Blandingen tilsættes derpaa 1½ Kv. sort The, lidt Saft og Skal af en Citron samt 1 Lod Coccionelledraaber og opvarmes til ca. 70 Grader, hvorefter den afkøles paa et koldt Sted i 24 Timer, sies og paafyldes Flasker.

Thepunsch-Essens.

Man Skræller en halv Citron og to Appelsiner, presser Saften fra, skærer Afskrællingen i Smaastykker og overgyder det hele med

1 Flaske Rom,
2 Flasker Arrak api api

og lader Blandingen henstaa i 24 Timer.

9 Kvint The paahældes et Pund kogende Vand og henstilles ligeledes i 24 Timer. Sluttelig opløses 5 Pd. Topsukker og 3 Kvint Vinsyre i en Pot Vand og gydes denne koghede Opløsning under stadig Omrøring i den ovenfor nævnte Spiritus og Theudtræk. Punschen sies derpaa igennem Flonel og kommes godt afkølet paa Flasker.

Rompunsch.

2 Potter god Rom blandes med ½ Pægl Orangeblomstvand, en Flaske Rhinskvin og 5 Draaber Citronolie og hældes derpaa i en Skaal, hvori der er afvejet 5 Pd. Topsukker.

Blandingen lader man henstaa i et Døgn, og hvis Sukkeret ikke inden den Tid er opløst, kan man give Punschen et lille Opkog.

Kirsebærlikør.

4 Pd. afstilkede Syltekirsebær stødes, hældes i en Porcellænsskaal og tilsættes 6 Pægle god Cognac. Blandingen lader man henstaa i 24 Timer og omrøres nu og da.

Derpaa lader man Udtrækket løbe igennem en ren Gelépose ned paa 1¼ Pd. Topsukker; et Par Nelliker kommes i efter Behag.

Likøren bliver bedst, naar den opbevares og lagres paa et koldt Sted.

Jordbærlikør.

4 Pd. friskplukkede jordbær og en halv Stang Vanille kommes i en Porcellænsskaal og paagydes 2 Pd. 16 Gr.s ren Spiritus og 1 Pd. Vand. Blandingen lader man henstaa i 14 Dage. Efter den Tids Forløb foretages en Siening igennem en ren Gelépose, og der tilsættes derpaa 2½ Pd. Melis.

Det hele gives et opkog, kommes saa varm som
muligt paa Flasker og opbevares paa et køligt Sted.

Munkelikør.

4 Gram Safrantinciur, 7½ Gram Kaneltinctur, 7½ Gram Pommeranstinctur, 6 Draaber Angelicaolie, 1 draabe Enebærolie og 1 Draabe Pommeransblomstolie opløses i 3 Pægle 16 Gr.s ren Spiritus, og heri hældes under stadig Omrøring en Sukkeropløsning, der er tilberedt af 2 Pd. Topsukker, opløst i 1¼ Pd. Vand; den sies igennem almindelig Flonel. Paafyldes Flasker saa varmt som muligt.

Cacaolikør.

½ Pd. Bitter-Chokolade og ½ Stang Vanille, der er skaaret i Smaastykker, kommes i en forud tilberedt Blanding af 3 Pægle ren 16 Gr.s Spiritus og 3 Pægle almindeligt Vand og lader det henstaa paa et varmt Sted i 14 Dage.

Efter en foretagen Filtrering, helst igennem Filtrerpapir, paagydes Udtrækket en kogende Sukkeropløsning, bestaaende af 2 Pd. Topsukker og 1 Pd. Vand.

Efter Siening igennem almindelig Flonel, tilsættes lidt Sukkerkulør.

Pommeranslikør.

2 Pd. Topsukker opløses i 1 Pd. Vand og sies, hældes derpaa saa varmt som muligt og under stadig Omrøring i en i Forvejen tilberedt Blanding, bestaaende af en Pot Cognac, Pommeranstinctur 30 Gram, Spansk Peberdraaber 6 Draaber, Bergamotolie 3 Draaber, Rosenolie 1 Draabe, Bittermandelolie 1 Draabe og Pommeransblomstolie 3 Draaber.

Likøren sies derpaa igennem Flonel, tilsættes Sukkerkulør efter Behag, og hældes saa varm som mulig paa Flasker.

Benediktinerlikør.

1½ Pot ren 16 Gr.s Spiritus blandes i en Porcellænsskaal med 9 kvint Benediktineressens; heri hældes en koghed Blanding, bestaaende af 3 Pd. Topsukker, opløst i 3 Pd. Vand.

Derpaa foretages en Siening igennem Flonel, lidt Sukkerkulør tilsættes efter Behag; paafyldes Flasker saa varmt som muligt.

Citronlikør.

Man opløser 7 Pd.. Topsukker i 8 Pd. Vand og opvarmes indtil Kogning, sies og hældes saa koghed som mulig i en i Forvejen fremstillet Blanding, bestaaende af 4 Potter ren 16 Gr.s Spiritus, 50 Gram Arrak api, 5 Gram Citronsyre, 2 Gram Citronolie og 5 Draaber Pommeransblomstolie.

Efter Afkøling sies og farves Likøren med et Par Draaber Kurcumatinctur efter Behag. Opbevares paa et koldt Sted, og vinder i Velsmag og Buket ved længere Tids Lagring.

Appelsinlikør.

Man opløser 4 Pd. Topsukker i 5 Pd. Vand og opvarmes indtil Kogning, sies og hældes saa koghed som muligt i en i Forvejen tilberedt Blanding, bestaaende af 2 Potter ren 16 Gr.s Spiritus, 2 Draaber Bittermandelolie, 2 Draaber Citronolie, 15 Draaber Pommeransblomstolie, 1 Gram Gitronsyre og 25 Gram Arrak api. Efter Afkøling sies Likøren, og kan man efter Behag farve den med et Par Draaber Sukkerkulør. Vinder ligesom Citronlikøren i Velsmag og Aroma ved længere Tids Henliggen.

Bitter-Essents.

4 Kvint Malurt, 4 Kvint Entiansrod, 2 Kvint Galangerod, 2 Kvint Ingefær, 8 Kvint skaaren Pommerans, 4 Kvint Kanel, 1 Kvint Nelliker, 2 Kvint Sandel, Aloe for 5 Øre.

Det hele sammenblandes og fyldes i en Potflaske; derpaa fyldes Flasken med god Brændevin eller Akvavit. Det henstaar i en 14 Dages Tid og omrystes nogle Gange. Derpaa afsies det gennem et fint Stykke Lærred. En god Theskefuld til en Snaps Brændevin eller Akvavit giver en velsmagende Snaps, ligesom den bidrager til at holde Maven i Orden.

Vil man efter den første Afsining fylde Flasken paany, da vil der endnu være saa megen Kraft ved Urterne, at de kan give en god Essents, om end den næppe er saa kraftig eller saa fin i Smagen.

Krügers Mavebitter.

20 Kv. skaaren Malurt, 12 Kv. skaaren Indianrod, 6 Kv. Kvasiaved, 2½ Kv. knuste Nelliker og 2½ Kv. Sandelved sammenblandes og kommes derpaa i en Topægleflaske, som fyldes med god 7 Gr.s Brændevin eller helst Akvavit. Man lader det nu henstaa i ca. 3 Uger paa et varmt Sted og omrystes nu og da; efter denne Tids Forløb sies det igennem et tæt Stykke Linned eller Flonel; for Bitterens Klarheds Skyld dog helst igennem almindelig Filtrerpapir, og Bitteren er nu færdig til Brug.

En Theskefuld Bitter til en Snaps Brændevin eller Akvavit giver en udmærket god, appetitvækkende Snaps, der tilmed har en særdeles god Indvirkning paa Maven og Fordøjelsesorganerne. - Man kan godt efter den første Afsiening fylde Flasken igen med Akvavit, der vil alletider være saa mange virksomme Stoffer endnu i Ingredienserne, at den kan give en god Bitter, og behøver man da selvfølgelig ikke at blande Bitteren med Akvavit eller Brændevin.

Brama-Bitter-Essens.

7 Kvint knust Aloe, 1½ Kvint skaaren Gentianrod, 1½ Kvint skaaren Rhabarberrod, 1½ Kvint stødte Nelliker, 1 Kvint Safran, i Kvint Ormefrø og 1 Kvint Agaricus blandes sammen og paahældes med to Trepægleflasker god 7 Gr.s Brændevin eller Akvavit.

Man lader det nu henstaa i 14 Dage paa et varmt Sted under Omrystning nu og da. Derpaa sies det gennem tæt Linned eller Flonel, dog helst ligesom ved Krügers Mavebitter igennem almindeligt Filtrerpapir.

En Theskefuld af denne Bitter til en Snaps Brændevin eller Vin giver en velsmagende og god Bitter, der ligesom Krügers Bitter har gode medicinske Egenskaber hos sig, og navnlig bidrager hos ældre Mennesker til at holde Maven i god Orden; bør helst nydes fastende og efter Behov en hel eller halv Theskefuld i Akvavit eller Vin ad Gangen.

Angustura-Bitter.

25 kvint skaaren Angusturabark, 6 Kvint skaaren Slangerod, 3 Kvint skaaren Rhabarberrod, 3 Kvint Sandelrod, 1½ Kvint skaaren Gentianrod, 1 Kvint skaaren Galangerod, ½ Kvint Kardemomme, ½ Kvint knuste Nelliker og 1 Kvint knust Kanel sammenblandes og paahældes en Pot Sukkerspiritus, der er fremstillet af 20 Kvint Topsukker, der ved Henstand har opløst sig i 180 Kvint god 7 Gr.s Brændevin eller Akvavit.

Blandingen lader man nu henstaa i ca. 14 Dage paa et varmt Sted og omryster flere Gange daglig, sies derpaa helst igennem almindeligt Filtrerpapir, og Bitteren er nu færdig til Brug.

En lille Theskefuld i en Snaps Portvin giver en særdeles god og velsmagende Drik, der fuldt ud kan staa ved Siden af den ægte Angustura-Bitter, og som jo tilmed har den gode Egenskab, at kunne fremstilles i ethvert Hjem for en meget ringe Pris. Bitteren opbevares helst paa Smaaflasker paa et køligt Sted.


Om Ølbrygning.

Alle de Kar, der skal bruges ved Brygning, maa være omhyggeligt rensede. - Er den Tønde, paa hvilken Øllet skal lægges hen, brugt til Øl i Forvejen, maa den 2-3 Dage før Brygningen fyldes med rent, koldt Vand for at trække Syren ud af den. Naar dette har henstaaet i Tønden 1 à 2 Dage, tappes det af, og Tønden fyldes igen med koldt Vand, hvormed den henstaar indtil den Dag, Brygningen skal foregaa. - Saa snart der paa denne Dags Morgen er tændt Ild under Bryggerkedelen, der samme Dags Morgen eller Dagen forud er godt rengjort og fyldt med rent Vand, skrubbes Øltønden godt af i koldt Vand baade indvendig og udvendig, Hanen tages af og renses godt, hvorpaa den igen sættes i, helst omsvøbt med en fin, ren linned Klud, baade for at være tæt og sidde fastere.

Saa snart den første Kedel Vand er kogt, maa Tønden, Ballier og Kar omhyggelig skrubbes og skoldes i kogende Vand. Noget af Vandet af den første Kogning, omtrent et Par gode Stribber til 1 Skp. Malt, kommes i et Kar (Mæskekarret), hvori det henstaar 5 à 10 Minutter for at afkøles lidt; derpaa kommes Maltet deri, der godt omrøres med Mæskeroret, indtil det hele er godt gennemtrukket med Vand og danner en almindelig Grød, hvorpaa Karret dækkes, for at Kraften ikke skal fordampe. Det er en Selvfølge, at saa snart den første Kedel kogende Vand er tømt af, saa fyldes Kedelen paany, der fyres godt under den, for saa hurtig som muligt at faa den paa Kog igen. Naar Vandet spilkoger, kommes saa meget Vand hen paa Maltet, at det hele danner en tyk Vælling, der røres godt op og dækkes igen. - Det maa nok omrøres en Gang eller to mer, mens det henstaar saaledes. - Det øvrige kogende Vand i Kedelen fyldes paa Tønden, hvorpaa Kedelen fyldes paany, og der fyres under for at faa den i Kog. Saa snart Vandet koger godt, fyldes Tønden; men man lader blive saa meget Vand tilbage i Kedelen, at Humlen kan koges deri, 10-12 Kdr. Vand til en 3-4 Pd. Humle. - Humlen kommes deri, og den skal koge jævnt under stadig Omrøren en Times Tid. Imens Humlen koger, lægges "Rosten". - Man tager et Kar, der er stort nok til at rumme Humle og malt; der maa være Hul i Bunden, hvori anbringes Hane og Tap. - Omkring Hullet inde paa Karrets Bund lægges 4 smaa Stykker rene, skoldede Kakkelovnsbrænde. Man tager dernæst Ruglanghalm, der er skoldet godt om Morgenen tilligemed Karrene, laver deraf 3 à 4 Kranse, der lægges omkring og paa de 4 Stykker Brænde. Derefter lægges et Lag renskoldet Halm over det hele, saa Karrets Bund er dækket overalt med et 3-4 Tommer tykt Lag Halm hvor igennem Øllet bliver ligesom siet. - Naar Humlen nu har kogt den bestemte Tid, øses den af Kedelen og paa Rostekarret, hvor Humleurten saa tappes fra, medens Bladene bliver tilbage i Karret.

Saa snart Humlen er kommen af Kedelen, kommes Mæsken (Maltvællingen) deri og faar et lille Opkog, saaledes at man er sikker paa, at det koger i 5 Minutter. Derpaa øses det hen paa Rostekarret ovenpaa Humlebladene; man sætter en Ballie under Tappen, og lader det løbe af i den. Efterhaanden som Urten (Førstedraaberne eller Ekstrakten) løber af, kommes den igen i Kedelen og faar et lille Opkog; derefter øses den igen hen paa Rostekarret og aftappes, hvorefter det kommes i det Kar, hvori det skal gære, hvilket i Reglen er samme Kar, som har været brugt til Mæsken (Maltet). - Naar Urten anden Gang er løbet gennem Rosten, fyldes Humleurten atter paa Rosten, da den derved bliver klarere. - Naar denne (Humleurten) er løbet igennem anden Gang, sættes den hen i en Ballie indtil videre.

Derefter tapper man Vand af Tønden - som, dog ikke for varmt, hældes paa Rostekarret, og saaledes fortsætter man, indtil man har faaet det Kvantum øl, man vil have. Det er gavnligt, naar man slaar en Spand varmt Vand paa Rostekarret, da at sætte Tappen i blot et Øjeblik, mens det staar og trækker paa Maltet.

Naar man øser Humlen eller Maltet (Mæsken) fra Kedelen paa Karret, bruger man Strippen i højre Haand, og med venstre Haand holdes en Krogskaal under for at opfange Dryppet, at intet spildes. - Brygger man Gemmeøl (Gammeltøl), saa tager man af det første saa meget, at der er rigelig til den Tønde, man vil lægge hen; derefter kan man slaa lidt mere paa Rosten og saa faa lidt Dagligøl, der sættes i et Kar for sig selv. - Naar Øllet er afkølet til den Varmegrad, Thermometret viser, kommes en Strippe fuld af Humleurt deri, hvorefter Gæren paasættes. - Kraftigt Øl gæres lettere; derfor skal Efterøllet gæres lidt varmere end det kraftige og fede Øl. - Før man grader Øllet, maa det godt oprøres, da det er varmest ved Bunden. - Gæren aftages af Øllet anden Dags Aften, Karret dækkes med et Lagen, og Øllet fyldes saa paa Tønden tredje Dags Morgen. Der lægges et Laag over Spunshullet i Tønden, da det gærne vil gære lidt over de første 2-3 Dage. - Naar dette er ophørt, fyldes Tønden, Spundset lægges i og tilklines med vaadt Ler.

Man regner 18 Pd. malet Malt til 1 Skp.

Til godt Dagligøl kan regnes 4 Skpr. Malt og 2 à 3 Pd. god, kraftig Humle til 1 Td. Øl. - En Øltønde (Heltønde) er 68 Kdr.

Til samme Kvantum Gemmeøl (Gammeltøl) kan regnes 6 Skpr. Malt, og skal det være rigtig kraftigt, da 1 Td. Malt, og til Gammeltøl 1 Pd. god, kraftig Humle til hver Skp. Malt.

Gammeltøl maa helst brygges i Marts Maaned.


Husmoderens Haandbog